Get latest jobs before others

Afdelingslæge/Overlæge, Nyre- og Urinvejskirurgisk Afdeling - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Har du lyst til at være en del af en fremsynet afdeling og et stærkt team i rivende udvikling?
Har du stærke kompetencer indenfor udredning og behandling af blære- og/eller prostatakræft?

Så har du mulighed for at blive en del af en ambitiøs afdeling, hvor vi trækker i samme retning – sammen – og hvor der også er plads til den enkelte.
Ved Nyre- og Urinvejskirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, er en stilling som enten afdelingslæge eller overlæge i blære/prostatateamet ledig til besættelse fra 1. marts 2025 eller efter aftale.

Om specialet
Det urologiske speciale på Aalborg Universitetshospital varetager alle former for traditionel og avanceret diagnostik og behandling, herunder radikal cystektomi, radikal prostatektomi, robotassisterede nyreoperationer, stenkirurgi inklusive ekstrakorporal nyrestensknusning, endourologiske procedurer og børnekirurgi. Afdelingen har landsfunktion indenfor urethrakirurgi.
Nyre- og Urinvejskirurgisk Afdeling i Aalborg er førende i landet inden for robotkirurgi. Al nyrekirurgi, blærekirurgi og prostatakirurgi foregår med robot. Afdelingen er EAU-certificeret træningscenter for robotkirurgi. Aalborg Universitetshospital og Karolinska Universitetssjukhuset er som de eneste i Norden certificeret til at uddanne urologiske robot fellows. Afdelingen tilstræber kontinuerligt at have en læge i robot-fellowship.
Det urologisk speciale deltager i multidisciplinære teamkonferencer som en integreret del af hverdagen.
Afdelingen er opdelt i tre fagteams, blære-prostatateam, nyreteam og benignt team.

Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i urologi, der har stor interesse og engagement indenfor udredning og behandling af blære- og prostatakræftpatienter. Afhængigt af dit erfaringsniveau vil du enten blive tilbudt et skræddersyet subspecialiserende uddannelsesforløb ud fra interesse og afdelingens behov (afdelingslæge) eller blive tilbudt mere avancerede procedurer fra starten (overlæge).
Robotkirurgi er en stor del af teamets hverdag, hvorfor interesse og erfaring inden for dette vil blive vægtet positivt.
Erfaring inden for eller ønske om at deltage i videnskabelige aktiviteter eller kvalitetsudvikling anses ligeledes som en fordel.
Der lægges stor vægt på positive personlige kvalifikationer, herunder ikke mindst evnen at være en holdspiller.

Forskning
Afdelingen har en velfungerende og blomstrende forskningsenhed med en forskningsansvarlig overlæge, tre aktive ph.d.-studerende tilknyttet og to forskningsmedarbejdere.
Afdelingen er allerede involveret i mange projekter, og ambitionerne er store for fremtidens forskningsenhed i Nyre- og Urinvejskirurgisk Afdeling. Der er et stort ønske om og en stor velvilje til at udvikle forskningsenheden, så har du de gode ideer og brænder for innovation, så er Nyre- og Urinvejskirurgisk Afdeling i Aalborg det rigtige sted at være.

Undervisnings- og uddannelsesforpligtigelser
Afdelingens læger deltager i undervisningen af medicinstuderende på bachelor- og kandidatniveau.
Afdelingen fungerer som uddannelsesafdeling i urologi, og alle afdelingens læger forventes at deltage i uddannelsesopgaven for læger under uddannelse.
Alle læger forventes at deltage i klinikkens interne undervisning. Afdelingen deltager i undervisning og uddannelse af sygeplejepersonale.

Om Aalborg Universitetshospital
Visionen for Aalborg Universitetshospital er at være patientens hospital med mennesket i centrum. Hospitalets kerneopgave er at skabe sikre og effektive forløb med patienten som partner. Som universitetshospital udvikler Aalborg
Universitetshospital morgendagens behandling og uddanner morgendagens medarbejdere. Aalborg Universitetshospital er det største og højest specialiserede hospital i det nordjyske sundhedsvæsen - og Nordjyllands største arbejdsplads med knap 6.800 ansatte.
I foråret 2026 flytter vi til Aalborgs nybyggede hospital. Du har hér muligheden for at opleve og bidrage til denne unikke transition. Se mere om Aalborg Universitetshospital via linket her.

Vagtstruktur
Afdelingslæger og overlæger indgår i bagvagtlag med tilkaldevagt.

Løn og ansættelsesforhold.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst indgået mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger.
Stillingen er forbundet med vagtforpligtigelse.
Der kan i begrænset omfang påregnes udefunktion på Aalborg Universitetshospitals øvrige matrikler.

Ansøgningen
Ansøgeren vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller:

• medicinsk ekspert
• sundhedsfremme
• kommunikation
• samarbejde
• organisation og ledelse
• akademisk kompetence
• professionalisme

Aalborg Universitetshospital har udarbejdet et skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøgere til speciallægestillinger i Region Nordjylland. Da en del af skemaet skal udfyldes af ansøger, bedes skemaet rekvireret på Region Nordjyllands hjemmeside:
http://www.aalborguh.rn.dk/Service/Kompetenceskema
Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation og curriculum vitae indeholdende publikationsliste.
Ansøgere til overlægestillinger skal i Region Nordjylland påregne fagfællebedømmelse mhp egnethed, uanset aktuelle stilling.

Yderligere oplysninger
Kan fås ved henvendelse til Chefæge Peter Zepernick ([email protected]; mobil: 5114 4320) eller ledende overlæge Anne Buchhave Olsen ([email protected]; Arb.tlf.: 9766 3240)

Ansøgningsfrist
5.januar 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 3.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2710794//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.