Administrativ medarbejder - Region Nordjylland
Region Nordjylland
Administrativ medarbejder til Praksisafregning, Region Nordjylland
Har du sans for struktur, tal og service? Brænder du for at arbejde i et professionelt, teambaseret miljø med engagerede kolleger, hvor humor og samarbejde går hånd i hånd med høj faglighed? Så er du måske den rette til vores team i Praksisafregningen i Region Nordjylland!
Vi tilbyder dig et spændende og alsidigt job med fleksibel arbejdstid og rig mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Hos os er dialogbaseret ledelse og medarbejderindflydelse i fokus, vi værdsætter en uformel og positiv omgangstone i dagligdagen.
Jobbet
I stillingen får du en vigtig rolle i behandling af indsendt afregningsmateriale fra yderne og
vedligeholdelse af yderregistret.
Dine primære arbejdsområder vil blandt andet omfatte:
• Sagsbehandling og afregning – primært inden for fysioterapeuter, psykologer, fodterapeuter og tolke.
• Rådgivning og dialog – med sundhedspersoner og deres personale, kommunale
sagsbehandlere samt borgere.
• Ad-hoc opgaver – relateret til både yderne og det interne team.
Du vil indgå i et teambaseret arbejdsmiljø med tæt kollegial sparring, men der vil også være plads til selvstændighed i opgaveløsningen.
Vi søger dig, der…
Er en struktureret og initiativrig teamspiller, som har lyst til at arbejde i en dynamisk hverdag med stor variation i opgaverne.
For at trives hos os, ser vi gerne, at du:
• Har en relevant uddannelse (administrationsbachelor, kontoruddannelse eller tilsvarende
erfaring).
• Er ansvarsbevidst, robust og har gennemslagskraft.
• Arbejder systematisk og har sans for struktur.
• Har flair for tal og motiveres af at arbejde med data og økonomi.
• Evner at kommunikere klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt.
• Trives med IT-værktøjer og har erfaring med administrative systemer.
• Kan arbejde i en politisk styret organisation og håndtere dialog med mange interessenter.
• Udviser stabilitet, ansvarlighed og ordentlighed i alt, hvad du foretager dig.
Vi tilbyder dig
• En spændende og alsidig stilling med mulighed for faglig og personlig udvikling.
• En fleksibel arbejdsdag med stor variation i opgaverne.
• Et positivt arbejdsmiljø, hvor humor, åbenhed og hjælpsomhed præger samarbejdet.
• Dygtige og erfarne kolleger, der står klar med sparring og støtte.
Om Praksisafregning
Praksisafregningen er en del af Center for Administration i Region Nordjylland. Vi håndterer
afregning af den primære sundhedsindsats i regionen, som blandt andet inkluderer alment
praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, psykologer, fodterapeuter, tandlæger og tolke. Afdelingen består af otte engagerede medarbejdere, en elev og en studiemedhjælper, samt en dedikeret chef. Hos os er arbejdsmiljøet uformelt, præget af høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab.
Praktiske informationer
• Tiltrædelse: Snarest muligt eller senest den 1. marts 2025.
• Arbejdstid: 37 timer om ugen.
• Ansøgningsfrist: Søndag den 5. januar 2025.
• Vi afholder samtaler tirsdag den 14. januar 2025. Der kan blive tale om anden samtale, fredag den 17. januar 2025.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: