Get latest jobs before others

Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd: OPUS søger sygeplejerske til barselsvikariat i 10 måneder. - Region Nordjylland

Region Nordjylland



OPUS er et specialiseret ambulatorium i området for psykoser ved Aalborg Universitetshospital, der tilbyder 2-årige ambulante behandlingstilbud til unge voksne med nydiagnosticeret skizofreni. I 2025 udvider vi målgruppen til også at indbefatte skizotypi og paranoide psykoser. På sigt forventes yderligere udvidelse til det resterende psykosespektrum.

OPUS arbejder tværfagligt og assertivt ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme, hvor alle patienter får tilknyttet en primærbehandler, der følger dem over to år. Det er en væsentlig del af den assertive behandling, at vi er udkørende og har hjemmebesøg, samtaler på job eller uddannelsesinstitutioner, møder med kommune etc.

Om jobbet

Vi søger en sygeplejerske til vores tværfaglige team. Du vil blive primærbehandler for ca. 12 patienter, og der vil også være monofaglige opgaver. Sygeplejersker er fx ansvarlige for medicinhåndtering, varetager somatisk screening initialt i forløbet og har oftest de patientforløb med størst somatisk kompleksitet.

Om dig

Vi ønsker en kollega, der ligesom os er dedikerede til at skabe gode behandlingstilbud til mennesker med psykoselidelser. Du har mod på opgaven, er kreativ og trives med forskelligartede opgaver. Du kan sætte patientens behov forrest og hjælpe med at finde dén vej, der er bedst for den enkelte.

Vi søger en sygeplejerske, der

  • Har erfaring med psykiatri, gerne ift. psykose og tidlig intervention
  • Har erfaring med behandling og afdækning af misbrug
  • Indgår i arbejdet med interesse, nærvær og respekt over for vores målgruppe
  • Kan skabe og vedligeholde behandlingsalliance
  • Er fleksibel i opgaveløsning med øje for det enkelte menneske
  • Er selvstændig – men samtidig har flair for samarbejde
  • Har stort fagligt engagement
  • Har gode eksekutive funktioner
  • Kørekort er et krav pga. hjemmebesøg

Vi tilbyder

  • Intensivt og specialiseret arbejde i tværfagligt OPUS-team
  • Grundig oplæring med brug af mentor-funktion
  • Mulighed for at følge patienter tæt i længere behandlingsforløb
  • Kompetenceudvikling, supervision og sparring
  • Mulighed for at medvirke i forskning
  • Et godt kollegialt miljø med fagligt engagement og stabilitet.

Afhængig af kompetencer og erfaringer kan der være mulighed for en mere koordinerende og understøttende funktion med færre patienter og opgaver relateret til kvalitetsudvikling, koordination, udarbejdelse af visuelt/skriftligt materiale, herunder fx medvirke til at etablere en telefonrådgivning mhp. tidlig opsporing af psykose.

Om os

Vi arbejder efter OPUS-modellen, hvilket bl.a. betyder, at vi arbejder assertivt og helhedsorienteret, at vi er tværfagligt funderede og arbejder efter en kognitiv adfærdsterapeutisk ramme. Alle patienter får tilknyttet en primærbehandler, der er gennemgående kontakt under OPUS-forløbet og har hyppige samtaler med den unge (hver til hver anden uge), kontakt med de pårørende, primærsektor m.v., ligesom alle patienter er tilknyttet en af teamets læger.
Vi lægger vægt på samarbejde med pårørende og netværk og udbyder forskellige gruppetilbud. Vores behandling er fokuseret på at støtte de unge i at opnå en meningsfuld hverdag med god livskvalitet og at mindske symptomerne på skizofreni. Recovery tanken er vigtig i vores tilbud, og det kalder på, at vi har varierede behandlingselementer og faggrupper at trække på.
Vi udbyder flere forskellige gruppetilbud (bl.a. flerfamiliegruppe, psykoedukation, træning af social kognition og sociale færdigheder, terapeutisk refleksionsgruppe). Vores assertive tilgang betyder bl.a., at samtalerne kan foregå udenfor psykiatrien, fx i patientens hjem.
Vores tilbud er helhedsorienteret; det indebærer som noget nyt også, at vi gradvist overtager misbrugsbehandling for patienter med dobbeltdiagnose, dvs. patienter med behandlingskrævende misbrug udover psykosen.

Personale: OPUS-teamet består af 19 ansatte – en leder, læger, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgiver og lægesekretærer. Teamet udvides gradvist i 2025.

Forskning: Vi er et ambulatorium, der er aktive indenfor forskningsområdet. I de seneste 4 år har vi bl.a. medvirket i fire randomiserede kontrollerede forsøg, hvor psykologer og læger har varetaget assessment, psykoterapi eller kognitiv udredning. Det forventes, at ansatte bakker op om forskningsprojekterne i psykoseområdet og fx hjælper med rekruttering af patienter til projekterne.

Vil du vide mere?

Tag kontakt til ambulatorieleder Ditte Lammers på 22 72 69 69 (ferie til 6. januar) eller sekretær på 97 64 34 59, så kan de sætte dig i kontakt med en sygeplejerske i teamet.

Det praktiske

· Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest
· Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
· Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men hvis et andet timetal ønskes, kan det aftales
· Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til
· I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Forventede samtaler den 16 eller 17. Januar 2025

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2710801//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.