Privatkunderådgiver til Struer
Sparekassen Danmark
Vil du med på holdet? Så søger vi en privatkunderådgiver til vores afdeling i Struer.
Vi har en sjældent udbudt kundeportefølje, som snart har brug for en ny rådgiver for at sikre de gode kundeoplevelser, der vægtes højt i Struer afdeling.
"Vi er et LOKALT og kompetencemæssigt solidt team, hvor sund fornuft og godt humør er en betydelig del af dagligdagen”,
siger afdelingsdirektør John Bruni Pedersen.
Om teamet i Struer
Du vil blive en del af vores team, som består af seks rådgivere og en finanselev. Vores lokaler i Struer huser også vores erhvervsafdeling i Vestjylland og seks kundemedarbejdere, som servicerer vores vestjyske afdelinger. Alle bidrager positivt til det tætte samarbejde om de gode kundeoplevelser.
Vi har desuden tilknyttet specialister inden for blandt andet formue, bolig og forsikring, som vi kan benytte med det mål at yde den bedste rådgivning.
Teamet har fokus på vækst og i det hele taget høj aktivitet. Omgangstonen i afdelingen er uformel med plads til god humor.
Såvel leder som kollegaer vægter kollegaskab, trivsel og arbejdsglæde højt, ligesom alle altid er klar til at yde en ekstra indsats, når der er brug for det.
Vi skaber sammen en arbejdsdag for den enkelte, hvor der er balance mellem arbejds- og familielivet med udgangspunkt i vores bærende værdier.
Om jobbet som privatkunderådgiver
Du vil få ansvaret for din egen kundeportefølje, som er bredt sammensat af kunder med behov for rådgivning på alle fagområder.
Kunderne skal kunne mærke din interesse i deres liv og deres økonomi.
En lang række administrative opgaver bliver håndteret af kundemedarbejdere, og du vil opleve god støtte fra den front.
Vi forventer, at du bidrager med initiativ, høj motivation og gode ideer. Afdelingens udvikling afhænger af, om vi i fællesskab lykkes med en opsøgende tilgang til nye og eksisterende kunder.
Din profil
Du arbejder i dag med rådgivning af privatkunder.
Din personlighed og indstilling gør en forskel:
- Du kan lide at arbejde målrettet.
- Du er selvstændig og arbejder godt med frihed under ansvar.
- Du forstår vigtigheden af at sætte dig ind i kundernes ønsker og behov.
- Du kan og vil skabe resultater, både på egen hånd og sammen med dine kollegaer.
- Du er udadvendt og kontaktskabende med stor interesse i at rådgive og sparre med vores kunder.
Om sparekassen
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.
Med vores 349.000 kunder og 1.500 medarbejdere er vi blandt de ti største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 63 adresser i Jylland, på Fyn og i København.
Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.
I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.
Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.
Mere information
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
John Bruni Pedersen
Afdelingsdirektør
Tlf.: 82229796
Mobil.: 30710835
[email protected]
Hanne Kjær Kristensen
HR-konsulent
Tlf.: 82229666
Mobil.: 24468583
[email protected]
Ansøgning
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: