Kompetent og engageret DSA-lærer til modtagehold på Glamsbjergskolen
Assens Kommune
Kompetent og engageret DSA-lærer til modtagehold på Glamsbjergskolen
Hos Glamsbjergskolen opretter vi fra årsskiftet vores andet modtagehold.
Derfor søger vi en kompetent og engageret DSA-lærer.
Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse snarest muligt.
Glamsbjergskolen
Glamsbjergskolen er den lokale folkeskole med 375 elever fordelt på 9. årgange.
Vi er beliggende centralt midt i byen tæt på Vestfyns Gymnasium, Det Blå Gymnasium og 10. klassecenter.
Vi tror på, at læring og trivsel er hinandens forudsætninger. Derfor er det vores mål, at læring, engagement, glæde og trivsel er grundelementer i barnets skoledag igennem hele skoleforløbet.
Vi ønsker, at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare sig godt i fremtiden og begå sig godt i en hastigt omskiftelig og krævende verden.
Vi arbejder efter Assens Kommunes personalepolitiske værdier, hvilket betyder, at vi er ordentlige, åbne, engagerede, ambitiøse og tillidsfulde. Vi har fokus på udvikling, respekt og arbejdsglæde samt en positiv tilgang til opgaverne.
Er du interesseret i yderligere oplysninger, eller har lyst til at besøge skolen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Mette Runge på 23 81 43 55.
Du kan også læse mere om Glamsbjergskolen på www.glamsbjergskolen.dk eller på vores facebookside.
Hvem er du
Vi søger en kollega, som:
- har erfaring i at arbejde med flersprogede elever
- som har forståelse for elevernes særlige baggrund
- er didaktisk og relationel stærk
- kan skabe et trygt og omsorgsfuldt læringsmiljø
- kan differentiere undervisningen
- kan indgå i et tæt samarbejde med vores nyankomne familier og øvrige kollegaer
- kan samarbejde med lærerne om elevernes brobygning til almenklasserne
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes, inden ansættelsen kan finde sted.
Derudover gør vi opmærksom på, at der er røgfri arbejdstid i Assens Kommune.
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er 19. januar 2025, og vi holder samtaler 22. januar 2025.
Du kan læse mere om Assens Kommune på www.assens.dk.
Flyt til Vestfyn
Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Kaj NIelsensvej 10 5620 Glamsbjerg
Lokation: Glamsbjerg
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: