REHABILITERINGS TERAPEUT TIL HJEMMEPLEJEN I VALLENSBÆK
Vallensbæk Kommune
REHABILITERINGS TERAPEUT TIL HJEMMEPLEJEN I VALLENSBÆK
I Vallensbæk Kommune vil vi noget med vores arbejde – vi vil bidrage til borgernes gode liv. Derfor søger vi i hjemmeplejen nye kollegaer med høj faglighed, engagement og ambitioner – og som har lyst til at gøre en forskel, og til tider gå det ekstra skridt.
”Gennem værdige relationer og høj faglighed skaber vi sammen med borgeren mulighed for, at det enkelte menneske kan leve det bedste liv hver dag”.
Vil du være med til at implementere den nye ældrelov og dermed bidrage til, via et godt tværfagligt samarbejde, at skabe sammenhængende og rummelige pleje og omsorgsforløb.
Vi bygger vores hverdag og samarbejde på værdierne tillid, nærvær og dialog. Vi arbejder bevidst med at bidrage til den enkelte borgers gode liv – og vi ønsker at bruge vores faglighed. Kender du området og kan du bidrage til ovenstående fokus der har borgernes behov og oplevelser som pejlemærke – kan du være et godt match til os.
Vi er inde i en udvikling, hvor vi har fokus på kvalitet og forbedringer og arbejder blandt andet med tidlig opsporing, har fokus på dokumentation, demens indsats, personcentreret omsorg og værdige relationer, til gavn for borgerne.
Teamet du vil blive en del af, består af 3 terapeuter, men nu mangler vi 2 da vores ene kollega er gået på pension, og en snart går på barsel.
Kort beskrivelse af området:
- Ansvarlig for rehabilitering, udarbejdelse af mål og handleplaner sammen med borgere, hjemmeplejen og øvrige ressourcepersoner i hjemmeplejen. Det indebærer bl.a. at være terapeutfaglig deltager på møder med hjemmeplejens tværfaglige teams
- • Ansvarlig for den terapeutfaglige vurdering og evaluering af borgerens muligheder for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, herunder omgivelsernes indvirkning på borgerens selvhjulpen hed.
- • Er medansvarlige for fortsat videreudvikling af rehabiliteringstilbuddet.
I Vallensbæk kommune vægter vi:
- At borgerne møder de samme og så få medarbejdere så vidt muligt
- At de rette kompetencer følger opgaverne
- At borgernes ønsker og behov så vidt muligt imødekommes
De kollegaer som vi søger, genkender følgende:
- Uddannet ergo eller fysioterapeut
- Gerne erfaring med hjemmeplejen og hverdagsrehabilitering
- Gerne viden om bevilling/bestilling af hjælpemidler/småhjælpemidler
- Erfaring med vurdering af ADL-færdigheder hos borgere der visiteres i forløb
- Systematisk tilgang til anvendelse af hjemmeplejens elektroniske IT-systemer (CURA)
- Evne for - og personlig styrke i samarbejdet med teamet
- Du har en positiv og anerkendende tilgang
- Du er en dygtig kommunikator
- Du har et stort overblik
Vores hjemmepleje består af 3 distrikter. Hvert distrikt har dag og aftenhold som refererer til samme teamleder.
Vi er engagerede kollegaer med forskellig faglig baggrund, der mangler dygtige kollegaer til at opretholde vores rehabiliterende indsats og yde god faglig kvalitet til vores borgere.
I teamene skal du yde tværfaglig sparring, vejledning, instruktion og supervision af personalet.
Vi er som ledelse tæt på i forhold til vores borger forløb og sparrer med medarbejderne i dagligdagen, og er i dette samspil medskaber af den forventningsafstemning vi ved er så vigtig mellem os og borgerne.
Vi tilbyder en dialogbaseret og anerkendende ledelse, hvor medinddragelse og indflydelse på teamets og egne arbejdsvilkår er en selvfølge. Vi forventer du tager medansvar for teamets opgaveløsning inden for de givne rammer og du bidrager til et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Den samlede hjemmepleje referer til én områdeleder.
Stillingerne er på fuldtid.
Tidsrummet for udførsel er primært på dagtimerne, men der kan forekomme behov for sparring med aftenvagter i de sene eftermiddagstimer.
Der kan forekomme ændringer i stillingens indhold i forhold til implementering af den nye ældrelov.
Du kan få flere oplysninger om stillingen ved henvendelse til områdeleder Christina Liltorp på tlf. 27 22 35 30 mellem kl. 8 -15.
Ansøgningsfristen er tirsdag d. 7.1 2025 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 13.1 2025, med ansættelse hurtigst muligt, senest 1.3.2025
Da Vallensbæk Kommune arbejder på at blive digitale, vil vi bede dig om at søge denne stilling elektronisk ved at klikke på ”søg stillingen” eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.
Afdeling:
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: