Get latest jobs before others

Pædagog med lyst til at gøre en forskel for sårbare unge søges til Bispebjergs intensive ungdomspsykiatriske afsnit B104

Region Hovedstaden



Hos os får du mulighed for at påvirke udviklingen i et afsnit med ambitioner om et højt fagligt niveau. Vi arbejder ud fra undersøgelses- og behandlingsplaner for de enkelte patienter og følger miljøterapeutiske principper, som vi tilpasser patienterne individuelt.

Du kommer til at arbejde med fokus på den unge selv – men i lige så høj grad med familien som helhed sammen med et tværfagligt team. Hver 2. uge afholder vi planlagte familiemøder mellem den unge, familien og teamet. Forældrene har desuden en forældresamtale hver 2. uge, og den unge har løbende samtaler med deres læge/psykolog og deres miljøterapeutiske kontaktpersoner.

Om afsnit B104
Du bliver en del af et energisk og visionært afsnit, som står for at udvikle en høj og målrettet miljøterapeutisk behandling til 8 døgnindlagte unge, som er i mistrivsel. Målgruppen er unge mellem 13 og 18 år, som ikke formår at fungere i et almindeligt hverdagsliv med skole og kammerater. Vi er desuden optagede af at videreudvikle den Recovery-orienterede tilgang til de unge.

De unge indlægges typisk til observation, udredning og behandling for f.eks. affektiv sindslidelse, OCD, psykoser, udviklingsforstyrrelser og begyndende personlighedsforstyrrelser.

Selvskade og udadreagerende adfærd kan i perioder fylde for den unge, og derfor har vi stort fokus på en deeskalerende tilgang med forudsigelighed og genkendelig struktur, hvor de unge kan føle sig trygge og turde give slip på den uhensigtsmæssige adfærd.

Afsnittet består af tværfagligt personale som læger, psykolog, fysioterapeut, socialrådgiver, sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og skolelærere. Alle arbejder tæt sammen om opgaverne. Vi er en engageret personalegruppe, og vi er gode til at støtte hinanden.

Hver ung patient og forældre får tildelt deres eget team, bestående af miljøpersonale og behandlere.

Dine arbejdsopgaver
Vores hovedfokus er at støtte den individuelle patient til igen at få en dagligdag til at fungere mht. døgnrytme, motivation for skolegang/uddannelse, ernæring, bevægelse, almindelige daglige funktioner som personlig pleje, aktivering spil, kreative sysler, sport/bevægelse, socialt samvær med andre – generelt ungdomsliv.

Dette arbejde skaber samtidig rammerne for fokus på symptomer i forhold til diagnostisk udredning samt beskrivelse af den unges funktionsniveau. Netop den skriftlige beskrivelse af den unges funktionsniveau og beskrivelse af diverse gavnlige pædagogiske/miljøterapeutiske indsatser vil være med til også at hjælpe den unge efter udskrivelsen, hvor opgaven typisk varetages af den enkeltes hjemkommune.

Hos os får du:

  • Fast tid til supervision hver 2. uge ved psykolog
  • Psykofysisk grundkursus + løbende vedligeholdelsestræning
  • Et center der arbejder med forbedringskultur – der holdes tavlemøder hver uge, og der er løbende forbedringstiltag i gang
  • 5 dages kognitiv uddannelse til alle miljøpersonaler

Om dig
Du er uddannet pædagog med lyst til at arbejde målrettet og være med til at udvikle og være visionær omkring miljøterapien.

Du har gode formidlingsevner såvel mundtligt som skriftligt. Det er nødvendigt i din relation til både den unge selv, forældrene, kollegaer, studerende og eksterne kommunale samarbejdspartnere.

Det vil være en fordel, hvis du har psykiatrisk erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien eller bostedserfaring.

Til gengæld er det en betingelse, at du:

  • Er moden
  • Er ansvarlig
  • Har gode samarbejdsevner
  • Besidder en evne og lyst til at reflektere over egen praksis

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og vi ønsker, at du starter pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Socialpædagogernes Landsforbund.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale. Der vil være weekendarbejde hver 3. uge. Samt 2-3 ekstra weekender årligt.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når vi indstiller til ansættelse.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte konst. oversygeplejerske Rikke Kirk, 21294455.

Du kan læse mere om Børne- og Ungepsykiatrisk Center på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

Søg stillingen
Ansøgning, cv og uddannelsesbevis sendes via linket på siden.

Ansøgningsfrist d. 3. januar 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag d. 10. januar 2025 mellem 8:00-13:00.

Afdeling:

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2711050//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.