Get latest jobs before others

Projektleder til Strategy & Operations hos BDO i Aarhus

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab



Vil du være med til at forme, planlægge og implementere fremtidens projekter hos BDO? Lyder en todelt rolle mellem henholdsvis at indgå i et Project Management Office og selv drive projekter fra start til slut som rette kombination for dig? Med fortsat høj vækst følger flere og flere spændende projekter, der skal ledes godt igennem fra første idé til at fuld implementering. Derfor har du nu muligheden for at blive en del af den nyoprettede afdeling ‘Strategy & Operations’ på BDO’s hovedkontor i Aarhus.

Din stilling i Strategy & Operations
Med stillingen som projektleder kan du se frem til et tæt samarbejde med Head of Strategy & Operations, hvor I sammen har ansvar for BDO’s fælles Project Management Office – PMO. Som en del af din PMO-rolle vil din opgave bestå af porteføljestyring af udviklingsprojekter fra første idé til succesfuld implementering.

Med rollen følger det overordnede ansvar for den samlede proces og mere specifikt opstart og modning af projekter i forretningen. Du får samtidig til opgave at udvikle og vedligeholde projektstyringsmetoder og -værktøjer, som bidrager til effektiv projektgennemførelse på tværs af organisationen. Du vil arbejde tæt sammen med forskellige afdelinger og interessenter for at sikre, at projekter leveres til tiden og inden for budgettet, ligesom du løbende udarbejder statusrapporter og præsentationer til ledelsen på tværs af BDO’s projektportefølje og strategieksekvering.

Udover PMO-rollen kan du samtidig se frem til egne forretningsprojekter, som du planlægger, styrer og gennemfører fra start til slut, hvilket indebærer projektplaner, tidsplaner, budgetter, interessenthåndtering og risikostyring.

Hvem er du?
For at få succes i stillingen er det vigtigt, at du har en stærk forståelse for projektledelse, udvikling og strategisk tænkning. Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine projekter, samtidig med at du trives i en rolle, hvor du samarbejder med mange forskellige fagligheder og formidler komplekse informationer ud fra en problemløsende og konstruktiv tilgang på tværs af organisationen. Du er struktureret og organiseret, og så falder analytisk forståelse og den metodiske værktøjskasse dig naturligt.

Vi ser gerne, at:

  • Du har en relevant videregående uddannelse
  • Du har minimum 2 års erfaring fra en lignende stilling
  • Du er certificeret i PRINCE2 eller lignende (det er en fordel, men ikke et krav)

Hvad vil det sige at være BDO’er?
I BDO er vi mennesker, der hjælper mennesker med at realisere deres drømme - store som små - og det gælder både vores kunders, kollegers, dine og BDO’s drømme. I BDO drømmer vi om fortsat at være de bedste til det, vi arbejder med, og vi glæder os derfor til at byde vores nye kollega velkommen og sammen blive klogere på, hvordan vi, med mulighed for kontinuerlig læring, udvikling gennem komplekse projekter og strategiske initiativer, kan understøtte dig mod dine mål og karrieredrømme.

BDO har 34 kontorsteder fordelt over hele Danmark, og ét i Grønland, samt mere end 1.800 medarbejdere, der til sammen udgør et stort fagligt netværk af specialkompetencer. BDO’s internationale netværk tæller mere end 166 lande og 115.000 ansatte på verdensplan, mens vi på kontoret i Aarhus på 3 år er gået fra knap 200 medarbejdere til over 300. Vi har fokus på et fagligt højt niveau, men samtidigt er det vigtigt for os, at du har lyst til at bidrage positivt til det gode arbejdsmiljø, der både tæller faglige og uformelle snakke og en bred palette af sociale arrangementer, som du har mulighed for at deltage i alt efter eget ønske.

Er du vores nye kollega?
Nu vil vi meget gerne høre mere om dig, så fortæl os hvem du er, og hvorfor det netop er dig, der skal være en del af BDO.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringschef Claus René Roserin på [email protected] eller +4531164626.

I BDO arbejder vi aktivt på at minimere ubevidst bias og sikre en objektiv rekrutteringsproces. Vi opfordrer derfor til, at du undlader at inkludere et billede i din ansøgning. Dette er blot ét af vores mange initiativer for at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø i BDO. Vi stræber efter en arbejdsplads, hvor alle har lige muligheder og rettigheder, uanset baggrund eller position.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV.

Afdeling: Management & Finance - 10007

Placering: Vestre Ringgade, 28, 8000, Aarhus, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Kystvejen 29, 8000 Aarhus C

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2711263//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.