Pædagogisk konsulent til Vordingborg Kommunes dagtilbud
Vordingborg Kommune
Vi søger en ny pædagogisk konsulent, der vil være med til at gøre en forskel for Vordingborg Kommunes dagtilbud
I Vordingborg Kommune er der et stort politisk fokus på det gode børneliv og på at styrke det igangværende arbejde på børneområdet. Kommunalbestyrelsen har vedtaget følgende pejlemærker for arbejdet med det gode børneliv:
1. Styrket fokus på børns udvikling og trivsel via styrket kvalitet i dagtilbud
2. Øget tværfagligt samarbejde om tidlig opsporing og forebyggende indsatser
3. Styrket samarbejde og partnerskab med forældrene om børnene
Vi søger en engageret og initiativrig pædagogisk konsulent, der har pædagogisk viden og en grundlæggende praksiserfaring fra arbejde i dagtilbud. De pædagogiske konsulenters kerneopgave er at løfte de pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune med udgangspunkt i politiske prioriteringer. Dine opgaver vil omfatte både udvikling og drift som fx understøttelse af ledere og personale i dagtilbud, som vi betragter som forudsætning for et godt udviklingsgrundlag.
Et særligt fokus for arbejdet i den kommende tid er at etablere den rette struktur til at sikre relevant støtte til børn med særlige behov.
Vi har 17 kommunale dagtilbud fordelt på 20 matrikler samt den kommunale dagpleje, der tæller ca. 25 dagplejere. Du vil blive ansat i Sekretariat for børns trivsel og læring, som er en tværorganisatorisk enhed, hvor vi løser opgaver på tværs af hele indsatsen omkring det gode børneliv. Foruden opgaver på dagtilbudsområdet, vil du derfor på sigt kunne komme til at have opgaver, der berører skole samt børn- og familieområdet. Vi øver os i at have øje for de tværgående gode løsninger og synergier.
Som pædagogisk konsulent skal du selvstændigt kunne tilrettelægge din arbejdsdag. Fordelingen og prioriteringen af opgaver sker i et samarbejde med de øvrige konsulenter og ledelse.
Vi forventer, at du:
- Har en relevant uddannelse samt grundlæggende erfaring fra praksis. Du kan fx være uddannet pædagog med en videreuddannelse som cand.pæd.
- Har gode evner til at lytte, iagttage og analysere og kan omsætte teori til praksis
- Kan deltage i og selvstændigt gennemføre interne såvel som eksterne projekter, herunder administration og procesfacilitering
- Har et indgående kendskab til dagtilbudslovgivning og den styrkede pædagogiske læreplan eller har interesse for at få det.
- Kan varetage og være med til at udvikle tilsyn i kommunale såvel som private dagtilbud og dagpleje
- Har forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation
- Har kendskab til og erfaring med at observere pædagogisk praksis
- Har gode formidlingskompetencer skriftligt såvel som mundtligt.
Som person:
- Erdu åben og imødekommende og har en ressourcefokuseret anerkendende tilgang
- Er du i stand til at reflektere både over egen og andres praksis på en anerkendende måde og derved hele tiden være i en lærende position
- Har du lyst til at bidrage til et godt arbejdsfællesskab.
Vi kan tilbyde:
- Et ansvarsfuldt, afvekslende, udviklende og udfordrende job
- En arbejdsplads der har høje forventninger til kvaliteten i opgaveløsningen hos dig og dine kolleger
- En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø med engagerede medarbejdere, ledere og chefer
- En fleksibel arbejdsplads, hvor vi arbejder både med tilstedeværelse og hjemmearbejde.
Det praktiske
Sekretariat for Børns trivsel og læring er placeret i Præstø men flytter til Vordingborg i løbet af 2025. Vi er et samlet arbejdsfællesskab, som rummer ca. 20 medarbejdere med en meget forskelligartet opgaveportefølje. Vi arbejder teambaseret omkring opgaverne, og vi har fokus på at udvikle vores tværgående videndeling, så vi løser opgaverne så godt som muligt. Dertil sætter vi et godt arbejdsmiljø højt, hvor vi har fokus på både det faglige og det sociale fællesskab på arbejdspladsen.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, men det er ikke en forudsætning.
Der er ansøgningsfrist den 12. januar 2025, og stillingen er med forventet tiltrædelse 1. marts 2025. Ansættelsessamtaler vil finde sted henholdsvis fredag 17. januar og fredag 24. januar 2025.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte sekretariatsleder Mette Thiim på [email protected] eller 20 18 55 84.
Afdeling: Sekr. Børns Trivsel og Læring-Dagtilbud
Ansøgningsfrist: 12 January 2025
Placering: Østerbro 2, 4720, Præstø, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: