Get latest jobs before others

Projektkoordinator til Netkommunikation

Energinet



Har du sort bælte i koordinering og arbejder du med solid sans for detaljen og det gode samarbejde? Så står vi klar med dit nye job i 2025.
Du er lidt en schweizerkniv og trives i en rolle, der skal sikre grundig koordinering i Netkommunikation. De samarbejder bredt og i hele Energinet og har leverancer i projekter fra modning til etablering. Og så samarbejder de tæt med vores eget Project Management Office (PMO).

”Vi udbygger og styrker det danske el- og gasnet, så vi kan indfri målsætningen om et klimaneutalt samfund i 2030. Det er samfundskritisk, vigtigt og meningsfuldt,” fortæller Senior Manager Dennis Kåre Foged Hansen

Koordinering og planlægning af leverancerne til anlægs- og reinvesteringsprojekter
På vores kontor i Fredericia bliver du en del af afdelingen Netkommunikation i Eltransmission, der lige nu tæller 24 dygtige og inspirerende kolleger med dybt specialiserede fagligheder. Vi er en del af Teknik og Design, som leverer alle specialistkompetencerne på vores el stationer.

”Vi har et godt fagligt sammenhold, men her er samtidig en venlig uformel kultur og en trivsel blandt de højeste i Energinet,” fortsætter Dennis.

Rolle og opgave i projekterne

  • Koordinere LAN, WAN og Fibers interesser i projekterne.
  • Interface med projektledere.
  • Opgavekoordinering, planlægning af aktiviteter samt input til leverance overblik og tidsplaner.
  • Kvalitetssikring af bestillinger.
  • General kommunikation til projekterne, status og håndtering af ændringer i bestillinger og tidsplaner.
  • Materiale anskaffelser.
  • General opfølgning omkring bemandingsdata er retvisende i power BI.

Rolle og opgave i Netkommunikation

  • Projektkoordinering mod Netkommunikation; opgave koordinering, planlægning af aktiviteter, leverance overblik/plan.
  • Sikre opfølgning på dokumentation samt vedligeholdelse i forskellige dokumentationssystemer.
  • Samle informationerne fra projekter og kommunikere til projektteamet (designbeskrivelser, projekt omfang mm.).

Selvstændig og med øje for de gode optimeringsprojekter
Din baggrund kan være mange - vi forestiller os, at du har noget erfaring med at projektkoordinere fra en større organisation. Du kender projektorganisationer og har en god forståelse for projekters livscyklus. Du er teknisk interesseret – eller i hvert fald nysgerrig.

Du arbejder sikkert og selvstændigt. Du tager initiativ og synes de tværfaglige opgaver er inspirerende. Du er god til at kondensere viden ud af skriftligt materiale på dansk og engelsk.

Vi har mange små projekter i store projekter og du validerer dygtigt tidsplaner, og retter til i samarbejdet med berørte kolleger.

Du trives i det tætte samarbejde med kolleger. Du har modet til at stille alle de opfølgende spørgsmål på god måde, og du opbygger et tillidsfuldt og professionelt netværk.

Særlige forhold
Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 5. januar 2025. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 9. januar 2025, hvor vi holder 1. samtale online, og 13. januar, hvor vi holder 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til senior manager Dennis Kåre Foged Hansen +45 30 57 44 97.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.

Afdeling:

Lokation: Fredericia

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Energinet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2711475//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.