Get latest jobs before others

Funktionschef i administrationsafdelingen i Københavns Byret

Domstolsstyrelsen



Funktionschef i administrationsafdelingen i Københavns Byret

Københavns Byret søger en retsassessor, der indtil videre skal være funktionschef i administrationsafdelingen i Københavns Byret.
Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.

Vores tilbud til dig
Vi tilbyder et spændende job med et godt fagligt miljø i landets største ret, hvor du kan være med til at sætte dit præg på den fremtidige opgaveløsning.

Funktionschefen har mange ansvarsområder i samarbejde med administrationschefen, sekretariatschefen og retspræsidenten.

For tiden er der særlig fokus på følgende opgaver:

  • Ansvarlig for samtlige af rettens bygninger og projekter i relation hertil og forestår dialog med interessenter i den forbindelse
  • Del af ledelsen og deltager i møder for den administrative ledelse
  • Suppleant i straffe- og civile sager i rettens sektioner og fast dag i afdeling for fast track domsmandssager.
  • Ansvarlig for retslister og gennemgang heraf ugentligt
  • Lokal persondataansvarlig
  • Ansvarlig for sager vedrørende beneficerede advokater, autoriserede bobehandlere og bobestyrere
  • Ansvarlig for Facility Management, herunder kantinedrift, rengøring, affaldshåndtering mv., herunder også formand for kantineudvalget
  • Bidrager til forløb for erfarne dommerfuldmægtige vedrørende forberedelse til en landsretskonstitution
  • Ansvarlig for on-boarding af nye dommerfuldmægtige
  • Deltager i ansættelsessamtaler vedrørende nye dommerfuldmægtige
  • Deltager i arbejdet vedrørende nyt retssalsinventar.

Du kan regne med i gennemsnit mellem 1 og 2 retsdage om ugen, og dermed har du god mulighed for at udvikle eller vedligeholde dine kompetencer i forhold til retsarbejdet med straffesager og civile sager.

Dine kvalifikationer
Varetagelse af stillingen som funktionschef forudsætter juridisk kandidateksamen og særdeles gode faglige kvalifikationer. Vi lægger desuden vægt på, at du har:

  • Relevant erfaring knyttet til det kommende ledelsesområde
  • Gode lederegenskaber – og gerne erfaring med ledelse og effektiv organisering af opgaver
  • Lyst til ledelse og udvikling af medarbejderne
  • En veludviklet samarbejdsevne
  • Troværdighed og gode kommunikationsevner
  • En positiv indgangsvinkel til dit arbejde og dine kolleger
  • Fleksibilitet i din tilgang til opgaverne og struktur i din opgaveløsning.

Vi lægger desuden vægt på, at du ønsker at deltage i planlægningen, såvel som i implementeringen og fastholdelsen af nye arbejdsgange og samarbejdsrelationer mv. på de områder, du får ansvaret for.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte administrationschef Michael Villemoes Larsen på [email protected] eller 99687012. Du kan læse mere om Københavns Byret på http://www.domstol.dk/koebenhavn.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en retsassessorstilling i lønramme 36. Ansættelse sker på tjenestemandsvilkår.

Til stillingen som retsassessor er knyttet et personligt, stillingsmæssigt tillæg, og for varetagelsen af funktionen som chef ydes et midlertidigt funktionstillæg. Den samlede løn i stillingen udgør for tiden 62.383 kr. pr. måned i aktuelt niveau (1. april 2024-niveau). Pensionsbidraget af tillæggene udgør 17,1 pct.

Ansøgning
Stillingen søges elektronisk på www.domstol.dk under ”Job”.

Du skal vedhæfte curriculum vitae, indscannet eksamensbevis, samt eventuelle udtalelser. Har du gennemført domstolenes grunduddannelse, en byretskonstitution i uddannelsesøjemed og/eller en landsretskonstitution skal du medsende udtalelse efter endt grunduddannelse, samt eventuelle udtalelser efter lands- og/eller byretskonstitution. Desuden bedes du vedhæfte et vellignende digitalt foto.

Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 7. januar 2025.
Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.

Opmærksomheden henledes på, at en ansøger i medfør af tjenestemandslovens § 5, stk. 4, inden ansøgningsfristens udløb skriftligt kan anmode om, at oplysninger fra den ansøgerliste, der kan udleveres til ansøgerne efter tjenestemandslovens § 5, stk. 3, ikke gengives offentligt. I givet fald påføres ansøgerlisten et tavshedspålæg ved udlevering.

Afdeling:

Lokation: Københavns Byret

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Domstolsstyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 07 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Domstolsstyrelsen

St. Kongensgade 1-3, 1264 København K

Danmarks Domstole er den tredje statsmagt og dermed uafhængig af politiske interesser. Vi værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolene pålægger straf og afgør tvister mellem personer, virksomheder og myndigheder. Det er også domstolene, der afgør fogedsager og skiftesager samt står for tinglysning af rettigheder. Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, Sø‐og Handelsretten, Tinglysningsretten og 24 byretter. Hertil kommer retsvæsenet på Færøerne og i Grønland, Procesbevillingsnævnet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Domstolsstyrelsen. Vi beskæftiger i alt ca. 2.400 medarbejdere. Vores værdier er ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed samt åbenhed og lydhørhed.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2711676//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.