Get latest jobs before others

SPS-medarbejder

Erhvervsakademi Aarhus



Har du lyst til at arbejde med studerende, der har brug for socialpædagogisk støtte (SPS) i form af sparring, vejledning og støtte pga. psykiske funktionsnedsættelser? Erhvervsakademi Aarhus søger en SPS-medarbejder, der har stærke relationelle kompetencer og kan støtte akademiets SPS-modtagende studerende på deres videregående uddannelser.
Pr. 1. februar eller snarest derefter søger vi en medarbejder på 18 timer ugentligt som SPS-støttegiver. Du bliver ansat i erhvervsakademiets Studieadministration i et team med andre SPS-medarbejdere med reference til vores studieadministrative chef.

Om jobbet
Arbejdsopgaverne omfatter støttearbejde til studerende, der på baggrund af en psykisk funktionsnedsættelse har fået tildelt en SPS-støttegiver.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Yde støtte og sparring til SPS-modtagere – herunder ex. bistå den studerende med prioritering, planlægning, struktur samt andre udfordringer, der forhindrer den studerende i at være studieaktiv
  • Planlægge og afholde samtaler
  • Koordinering med studievejledere og administrationen
  • Udarbejdelse af og opfølgning på forløbsbeskrivelser
  • Deltagelse i teamsamarbejde om SPS med SPS-støttegivere, studie- og karrierevejledningen samt SU- og SPS-administrationen

Stillingen kræver en høj grad af selvstændig opgaveløsning og særdeles gode relationelle evner. Du skal kunne trives med at afholde mange samtaler og være skarp på, hvilken støtte og sparring den konkrete studerende har brug for. Du skal være proaktiv, opsøgende og selv tage initiativ til samtaler og koordinering med relevante kolleger og studerende.

Vi har en uformel omgangstone, som er med til at skabe et godt arbejdsmiljø. På akademiet måler vi jævnligt medarbejdertilfredsheden, og der har vi konsekvent en høj arbejdsglæde. Vores kultur er præget af handling, og vi møder nye kolleger med nysgerrighed.

Området for SPS-støtte er et samarbejde med SU- og SPS-administrationen samt Studie- og Karrierevejledningen.

Da SPS-støtten typisk gives, når de studerende ikke har undervisning, må der påregnes skiftende arbejdstider typisk mellem 8:00 og 17:00. Du har som SPS-medarbejder i høj grad mulighed for selv at planlægge arbejdstiden.

Dine kompetencer

  • Erfaring med at yde SPS-arbejde (specialpædagogisk støtte) eller lignende støtte
  • Erfaring som underviser på ex. akademiet vil blive vægtet højt
  • Relevant lang eller mellemlang videregående uddannelse samt relevant arbejdserfaring
  • Erfaring med samtaleforløb, støtteforløb eller coaching med fokus på at afdække den studerendes støttebehov og afhjælpe disse
  • Gode kommunikations- og formuleringsevner
  • Evnen til at kunne arbejde selvstændigt og proaktivt
  • Stærk kommunikator, høj grad af empati og gode samarbejdsevner

Ansættelse
Vi søger en medarbejder på 18 timer ugentligt.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem den relevante faglige organisation og Finansministeriet. Ansættelsesstedet er Sønderhøj 30, 8260 Viby J.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Erhvervsakademi Aarhus på www.eaaa.dk. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte studieadministrativ chef Rie Bro Hansen på 7228 6009 eller [email protected].

Vi forventer at afholde samtaler løbende og tager opslaget af nettet, når den rette kandidat er fundet.

Afdeling: Sønderhøj 30 8260 Viby

Lokation: Sønderhøj 30

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Erhvervsakademi Aarhus



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Erhvervsakademi Aarhus

Sønderhøj 30, 8260 Viby J

På Erhvervsakademi Aarhus udvikler og gennemfører vi praksisnære videregående uddannelser. Vi er et af landets største erhvervsakademier.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2711693//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.