Kommunikationsansvarlig til Klima, Plan og Natur i Nyborg Kommune
Nyborg Kommune
I Nyborg Kommunes afdeling for Klima, Plan og Natur maler vi byen grønnere, skaber mere natur og nye byrum. I de kommende år vil afdelingen være optaget af implementering af Grøn Trepart, byudvikling og kommunens klimaplan med 49 indsatser og et ambitiøst mål om at gøre Nyborg Kommune klimaneutral i 2040.
Det er en stor opgave med en stor kontaktflade og et stærkt behov for strategisk kommunikation.
På de indre linjer er vi også ambitiøse og vi ønsker at arbejde regenerativt med fokus på potentialer og en evolutionær tilgang.
Kan du se potentiale i at understøtte strategiske udviklingsprojekter med dine særlige evner for strategisk kommunikation og kan du understøtte lederen på den regenerative rejse, så er det måske dig, vi søger!
Om jobbet
Vores opgaver spænder bredt; vi udvikler og faciliterer EU-projekter, udarbejder politiske sager, deltager i partnerskaber og netværk, laver lokalplaner, naturgenopretning, landsbyudvikling og meget mere.
Du bliver placeret i vores klimateam, men bliver en ren central figur i hele afdelingen, når du går på tværs af alle vores områder og samarbejder tæt med kommunens nyoprettede udviklingsafdeling og kommunikationsteam.
Dine opgaver
Du får ansvaret for at udvikle og implementere afdelingens interne og eksterne kommunikation, der skaber klarhed, opmærksomhed, flytter holdninger og bidrager til at fortælle vores budskaber – som du i øvrigt også vil være med at formulere. Samtidig skal du:
- Koordinere arbejdet med implementering af Den Grønne Trepart i Nyborg Kommune – i tæt samarbejde med programlederen fra kommunens udviklingsafdeling.
- Udvikle en proces for god formidling til det politiske niveau i forbindelse med politiske sager. Her er tale om både form og vinkling af indhold.
- Udarbejde og implementere Klima, Plan og Naturs kommunikationsstrategi og kommunikationskampagner.
- Producerer målrettet indhold til sociale medier, web og presse.
- Sikrer konsistens, sammenhæng og klarhed i intern og ekstern kommunikation i afdelingen med fokus på nogle kerneområder, som du selv er med til at definere.
- Bidrager til udvikling af nye projekter og sager.
- Sparrer og rådgiver kolleger og ledelse.
Vi søger… en erfaren kommunikationskollega, der brænder for at være en aktiv del af vores afdeling.
Du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for kommunikation/ journalistik/marketing eller lignende, kombineret med konkret erfaring med hele kommunikationspaletten, projektledelse og implementering af forandringer i organisationer.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har strategisk blik for indsatsen, organisationen, samarbejdspartnere.
- Har dokumenteret erfaring med strategisk kommunikation.
- Har gode kommunikationsevner skriftligt og mundtligt, og evnen til at tænke kommunikation på skrift, visuelt, i video, lyd og i byrum.
- Har indsigt i grøn omstilling, fra kommune eller organisation.
- Arbejder målrettet, selvstændigt og har evnen til at indgå som en del af et team.
- Har erfaring fra en politisk styret organisation.
- Er selvstarter, proaktiv med energi og god til at bevare overblikket i en kompleks hverdag med mange opgaver.
Vi tilbyder:
- Stor mulighed for at præge dine opgaver og din hverdag.
- Et arbejdsmiljø fuld af energi og virkelyst, høj faglighed, hvor udvikling, samarbejde og trivsel er i centrum, og vi er fælles om at skabe resultater.
- Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejdsdage.
- Et meningsfuldt arbejde i en organisation med stærke politiske ambitioner på klima og bæredygtighed.
Yderligere information:
Stillingen har en ugentlig arbejdstid på 30 timer.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.
Ansøgningsfrist 6. januar 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3.
Tiltrædelse snarest muligt
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Pernille Bech på tlf.: 2042 6793 eller på mail: [email protected]
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.
Afdeling: Plan og natur
Ansøgningsfrist: 06 January 2025
Placering: Nørrevoldgade 9, 5800, Nyborg
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: