Senior Director of Product & Process Excellence, Tryg Privat
Tryg Forsikring A/S
Er du klar til at tage ansvar for at udvikle og drive et nyoprettet område i Skandinaviens største forsikringsselskab? Vi søger en engageret og forretningsorienteret leder, der kan sætte retningen for vores Product & Process Excellence og sikre, at vi når vores strategiske mål.
Om jobbet | Skab fremtidens forsikringsprodukter
Som Senior Director of Product & Process Excellence vil du få ansvaret for etablering af et nyt område på ca. 30 medarbejdere fordelt på fire afdelinger: Produkt, Forretningssystemer og processer, Porteføljekvalitet, og back-end salgssupport. Du vil have en stor berøringsflade til alle afdelinger i Privat DK og indgå i en stærk ledergruppe på 6 personer.
Dine ansvarsområder vil inkludere:
- Opbygge og sætte retning for området i kontekst af vores nye strategi
- Fortsætte rejsen med at sikre en innovativ, kunde og markedsvendt produktafdeling der skaber enkle og værdifulde produkter, services og koncepter
- Sikre optimerede produktprocesser, branche- og betalingsløsninger, og være forretningsansvarlig for tilhørende systemer
- Løfte kvalitet i indtegning og porteføljen via data og automatisering på tværs af brands
Om dig | Ambitiøs og resultatorienteret leder
For at få succes i denne rolle, er det vigtigt, at du har drive, lyst og energi til at gøre en forskel hver dag. Du skal have erfaring med ledelse af ledere og en relevant videregående uddannelse. Det er en fordel, hvis du har kendskab til forsikringsmarkedet.
Vi forestiller os, at du:
- Er ambitiøs og bidrager kontinuerligt til at højne niveauet for dig selv og kollegerne omkring dig
- Har god forsikringsteknisk forståelse
- Er i stand til at bevæge dig på både strategisk og operationelt niveau
- Kan forstå komplekse sammenhænge og sætte retning
- Har kommerciel interesse og stort drive for at skabe resultater
- Er proaktiv, samarbejdsorienteret og initiativrig
- Evner at træffe hurtige og rigtige beslutninger
Om os | En del af Skandinaviens største forsikringsselskab
Tryg er Skandinaviens største forsikringsselskab, og du vil blive en del af en organisation, der går ind i en ny 3-årig strategiperiode. Du vil referere til Mikkel Zimakoff, Kommerciel direktør i Tryg Privat DK og ansvarlig for området Kunder, Pris og Kommerciel Udvikling (KPK). KPK består af ca. 140 medarbejdere fordelt i fire områder og er en del af Privat DK. Vi understøtter resten af Privat DK og er motor for udviklingen af produkter og forretningen på privatmarkedet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Talent Acquisition Partner, Laust Jacobsen på [email protected] - grundet jul og nytår, vil der forekomme længere svartid på eventuelle henvendelser.
Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder relevante kandidater til samtale.
Ansøgningsfrist: 6. januar 2025
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: