Ambitiøs presserådgiver til Uddannelses- og Forskningsministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Vil du være med helt inde i centrum, når Danmarks uddannelses- og forskningspolitik bliver udformet og diskuteret? Som presserådgiver i Uddannelses- og Forskningsministeriet får du en nøglerolle i ministeriets pressearbejde.
Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi sikrer et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.
Presseenheden
Som en del af presseenheden i Uddannelses- og Forskningsministeriet er du med til at få de vigtige historier ud, håndtere nysgerrige spørgsmål og kritiske sager, og sætte den politiske dagsorden.
Vi arbejder strategisk med at sikre, at regeringens politik bliver kommunikeret skarpt, korrekt og bredt. Det gør vi både gennem håndtering af pressehenvendelser, men i høj grad også gennem egne initiativer når vi arrangerer besøg eller pressemøder og går i dialog med journalister om mulige historier.
Presseteamet består af tre presserådgivere, en SoMe- og videokonsulent og en pressechef. Vi betjener ministeren i tæt samarbejde med resten af departementet. Som presserådgiver vil du indgå i en pressevagtordning, der kan give arbejdsopgaver uden for almindelig kontortid.
Vi tilbyder:
- et job, hvor du kan udvikle dig fagligt
- at du kan bidrage til fortællingen om dansk uddannelses- og forskningspolitik i ministerens og ministeriets kommunikation
- et engageret og rummeligt presseteam, der supplerer og støtter hinanden
- godt samarbejde i et departement med højt humør og fagligt stærke kolleger
Er du vores nye kollega?
Vi forventer, at du:
- kan omsætte komplicerede forsknings- og uddannelsespolitiske emner til klare, vedkommende historier
- formår at navigere og samarbejde i en politisk styret organisation
- interesserer dig for politik, følger med i nyhedsstrømmen og har lyst til at blive klog på uddannelse og forskning
- er handlekraftig, har gå-på-mod og er indstillet på fleksible arbejdstider og være del af en pressevagtsordning
- kan indgå i en god og konstruktiv dialog med journalister og eksterne interessenter
- kan bevare det gode humør, også når tingene går stærkt
Det er ikke afgørende, hvor mange års erfaring du har. Det vigtigste er, at du er energisk, dygtig til at samarbejde og villig til at lære.
En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes samt opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele ansættelsesperioden.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pressechef Jesper Christiansen på telefonnummer +45 72 31 91 54 eller på e-mail [email protected].
Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest søndag d. 12. januar 2025.
Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes forventeligt i uge 3 og anden samtalerunde den 22. januar 2025. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige Adgang.
Om Uddannelses- og Forskningsministeriets departement
I departementet bistår vi ministeren og regeringen med at udvikle landets uddannelses-, forsknings- og innovationspolitik. Vi klæder ministeren på til at træffe beslutninger baseret på fakta og den nyeste viden i tæt dialog med vores styrelse. Derudover står vi for at udvikle koncernen og løse de opgaver, der går på tværs af ministeriet inden for kommunikation, økonomi, it, HR og service.
Afdeling: Bredgade 40-42 1260 Købehavn K
Lokation: Departementet, Bredgade 40-42, 1260 København K.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: