Get latest jobs before others

Psykolog søges til Retspsykiatrien i Aalborg - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Retspsykiatrisk Afdeling, Psykiatrien i Region Nordjylland, Aalborg Universitets-hospital, søger en som minimum autoriseret psykolog, gerne specialpsykolog eller med specialistgrad pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.

Retspsykiatrisk Afdeling søger en psykolog til at indgå i et tværfagligt team. Der søges en psykolog, som kan arbejde både tværfagligt og selvstændigt, en som har interesse for retspsykiatri og har erfaring med psykiatri og psykologisk testning.

Om jobbet:
Ansættelsen er i en blandet funktion i såvel ambulatorium og på afdelinger samt i udarbejdelse af mentalundersøgelser. Du vil indgå i et tværfagligt team bestående af læger, sygeplejersker, socialrådgivere, sekretærer samt psykologer. Du vil skulle indgå i et tæt samarbejde med retspsykiatriens to fastansatte specialpsykologer.
Som psykolog forventes du at indgå i alle arbejdsopgaver, der varetages i Retspsykiatrisk Afdeling, og du kan derfor forvente alsidige arbejdsopgaver. Vægtningen af arbejdsopgaverne vil aftales nærmere ud fra kompetencer og erfaring. De psykologfaglige opgaver er især, men ikke begrænset til:

  • Udfærdigelse af psykologiske undersøgelser til mentalerklæringer.
  • Udfærdigelse af risikovurderinger.
  • Samtalebehandling af såvel indlagte som ambulante retspsykiatriske patienter.
  • Deltagelse i behandlingskonferencer.
  • Supervision.

Om dig:

  • Du er som minimum autoriseret psykolog, gerne med specialistgrad eller specialpsykolog.
  • Du har interesse i retspsykiatri.
  • Du har erfaring med udredning og psykologisk testning og er eventuelt videreuddannet eller certificeret indenfor relevante områder og tests.
  • Du har erfaring med at planlægge og gennemføre psykologisk udredning og testning samt udfærdige psykologiske rapporter derpå.
  • Du har erfaring med psykiatrisk behandling, herunder samtaleterapi.
  • Du kan rumme de retspsykiatriske patienters baggrund og historik og samtidig arbejde med empati og høj faglig kvalitet og etik.
  • Du har gode samarbejdsevner og engagement for det tværfaglige samarbejde, men kan også arbejde selvstændigt.

Vi forventer ikke, at en ansøger kan leve op til alle ovennævnte krav og erfaringer. Med udgangspunkt i dine erfaringer og eventuelle behov og mangler i relation til arbejdsfunktionerne kan planlægges målrettet opkvalificering.

Vi tilbyder:

  • En alsidig arbejdsdag med arbejdsopgaver inden for et spændende subspeciale i psykiatrien.
  • Mulighed for kontinuerlig faglig sparring.
  • Mulighed for individuel supervision.
  • Engagerede kollegaer med erfaring inden for retspsykiatrien.
  • Faste interne gruppedrøftelser med fokus på mentalundersøgelser med ambulatoriets læger og psykologer.

Om os: Retspsykiatrisk Afdeling behandler patienter med forskellige psykiske sygdomme på regionsfunktionsniveau. Fælles for patienterne er, at de er dømt for kriminalitet. Formålet med behandlingen er, at patienten skal få det bedre - og undgå at lave ny kriminalitet. Målet er, at patientens tilstand kan blive så stabil, at han eller hun kan fungere uden behandlingsdom. Herudover varetager Retspsykiatrisk Afdeling udarbejdelse af mentalundersøgelser.
Retspsykiatrisk Afdeling i Aalborg rummer to sengeafsnit med i alt 23 sengepladser til anbringelsesdømte og behandlingsdømte samt til varetægtsfængslede i surrogat eller mentalundersøgelse under indlæggelse. Sengeafsnittene rummer således overvejende patienter fra Retspsykiatrisk Ambulatorium, hvor der aktuelt er tilknyttet omkring 100 patienter.
I Retspsykiatrisk Afdeling udarbejder vi som eneste sted i Region Nordjylland mentalundersøgelser, og vi udarbejder omkring 200 mentalundersøgelser om året - langt overvejende ambulant.
Retspsykiatrisk Afdeling har en høj faglighed præget af erfarne og ansvarsfulde medarbejdere, der har dedikeret deres arbejdsliv til at gøre en forskel for de psykisk mest sårbare i vores samfund. En dedikation, som mærkes helt ud i det fjerneste hjørne i afdelingen, og som skaber et tæt og sammentømret team. Vi har et godt arbejdsmiljø på tværs af fagligheder og en uhøjtidelig omgangstone, hvor der er plads til både alvor og humor. Endelig er der gode rammer og mulighed for personlig og faglig udvikling, men også et overskueligt arbejdsliv med høj grad af fleksibilitet og medbestemmelse.

Vil du vide mere? Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

Specialpsykolog Simon Grandjean Bamberger på tlf.nr. 96643407, mail [email protected]
Specialpsykolog Gry Schytte på tlf.nr. 97643432, mail [email protected]
Cheflæge Christian Uggerby på tlf.nr. 97643430, mail [email protected]

  • Læs mere om Retspsykiatri
  • Læs mere om Psykiatrien i Region Nordjylland
  • Velkommen til Retspsykiatrien

Tjek også instagram: retspsykiatrien_aalborg

Det praktiske
Der er ansøgningsfrist mandag den 16. januar 2025.
Samtaler forventes afholdt torsdag den 23. januar 2025 om formiddagen.
Ansættelse ønskes den 1. marts 2025 eller efter aftale.

Som psykolog referer du til cheflægen i Retspsykiatrien.
Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte, samt straffeattest.

Du får arbejdssted på Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg.
Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2711889//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.