Get latest jobs before others

Vil du være med til at understøtte og udvikle de administrative og strategiske rammer for fysisk planlægning og arealforvaltning i Grønland? - Nammine

Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Vil du være med til at understøtte og udvikle de administrative og strategiske rammer for fysisk planlægning og arealforvaltning i Grønland?

Vil du være med til at understøtte og udvikle de administrative og strategiske rammer for fysisk planlægning og arealforvaltning i Grønland?

Bosætningen og erhvervsstrukturen i Grønland udvikler sig med stor hastighed, og det stiller nye krav til kvaliteten af den fysiske planlægning og de administrative rammer for kommunernes arealforvaltning. Vi søger derfor 2 medarbejdere til Kontoret for Landsplanlægning, der kan bidrage med rådgivning, kvalitetssikring og tilsynsopgaver hos kommunerne og internt i Selvstyret. Hvis du ønsker at arbejde i et inkluderende miljø, hvor dine ideer og erfaringer værdsættes, er dette job måske noget for dig.
Afhængig af erfaringer og kvalifikationer er der mulighed for ansættelse som chefkonsulent, specialkonsulent eller AC-fuldmægtig. For den rette kandidat kan ansættelse som kontorchef eventuelt drøftes.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Rådgivning, tilsyn og kvalitetssikring af kommunernes planlægning og arealforvaltning
  • Udvikling og modernisering af de administrative og digitale processer for fysisk planlægning og arealforvaltning samt af reglerne på området
  • Udvikling og formidling af strategisk arbejde med national fysisk planlægning (sektorplaner)
  • Behandling af henvendelser fra borgere, virksomheder og kommunerne, herunder behandling af klager over kommunale afgørelser.
  • Politisk betjening samt rådgivning af andre myndigheder

Ønskede kvalifikationer
Vi søger dig, som har en relevant videregående uddannelse som byplanlægger, arkitekt, civilingeniør, geograf, jurist eller lignende – gerne med et eller flere års erfaring, men det er ikke et krav.
Vi lægger vægt på følgende kompetencer:

  • Stor interesse for at arbejde med fysisk planlægning og et ønske om at dygtiggøre dig
  • God data- og systemforståelse – gerne erfaring med GIS
  • Kendskab til arealforvaltning og sagsbehandling
  • Kendskab til Grønlands bosætning og infrastruktur
  • Forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation
  • Dygtig til at kommunikere skriftligt, mundtligt og gerne grafisk
  • Gerne dobbeltsproget (grønlandsk/dansk)

Personlige kompetencer
Vi værdsætter især, at du:

  • Kan etablere gode relationer og har forståelse for at inddrage andre fagligheder i opgaveløsningen
  • Har en helhedsorienteret tilgang til projekter og arbejdsopgaver
  • Har integritet og respekt for den politiske proces
  • kan samarbejde med mange faggrupper
  • har en teamorienteret tilgang
  • Er konstruktiv og motiveres af samarbejde
  • Kan bevare overblikket, selvom hverdagen nogle gange er hektisk

Det er ikke afgørende, at du ekspert. Vi er nysgerrige på, hvilke erfaringer og perspektiver du kan bidrage med til vores team.

Om os
Kontoret for Landsplanlægning er en del af afdelingen for Jura & Landsplanlægning under Departementet for Finanser og Skatter. Kontoret varetager Selvstyrets opgaver i henhold til Inatsisartutlov om planlægning og arealanvendelse. Aktuelt er der 1 ansat i kontoret, men vi forventer at udvide til 3 personer.
Kontoret vil i de kommende år fokusere på at styrke den fysiske (lands)planlægning og koordinationen mellem sektorer og kommuner.
På tværs af afdelingen har vi et har et stærkt fagligt miljø med godt kollegaskab. Samspillet mellem forskellige fagligheder sikrer høj kvalitet i vores arbejde, og vi indgår ofte i et tæt samarbejde og dialog med andre departementer, kommuner og eksterne interessenter.

Løn og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 40 timer ugentligt.
Løn - og ansættelsesvilkår, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du ønsker det, må du gerne i din ansøgning anføre den stillingskategori, du ønsker at komme i betragtning til.
Kandidatuddannede ansættes som udgangspunkt som AC-fuldmægtige. For kandidater med relevant uddannelse samt væsentlig relevant erfaring af mindst 3 års varighed, kan ansættelse som specialkonsulent eventuelt komme på tale. For kandidater med væsentlig relevant erfaring af mindst 6 års varighed kan ansættelse som chefkonsulent eventuelt komme på tale. Afhængig af kvalifikationer og erfaring kan ansættelse som kontorchef eventuelt drøftes.
Departementet ønsker at fremme ligestilling uanset køn, etnisk baggrund, religiøs overbevisning eller handicap. Ligeledes ser vi livserfaring og personlig modenhed som en fordel.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ingrid Mølgaard på telefon +299 346713 eller mail [email protected] eller Morten W. Selvejer på telefon +299 346528 eller mail [email protected].

Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er den 10. januar 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt medio januar 2025.

Tiltrædelse er den 1. marts 2025 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Previous Next

Ansøgningsfrist:
10. januar 2025 12:00

Kontaktperson:
Morten Wenzel Selvejer

Ansættelsestype:
Fuldtid

Ansættelsesform:
Overenskomstvilkår

Arbejdsområde:
Ingeniør og naturvidenskab

Geografisk område:
Kommuneqarfik Sermersooq

Departement:
Departementet for Finanser og Skatter
Imaneq 4

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre

Namminersornerullutik Oqartussat - Grønlands Selvstyre Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik - Økonomi- og Personalestyrelsen Sulisunik Ineriartortitsivik - HR Udvikling< Aqqusinersuaq 5 Postboks 1039, 3900 Nuuk

Naalakkersuisut er Grønlands regering, valgt af Inatsisartut, Grønlands lovgivende forsamling. Naalakkersuisut - regeringen - er ansvarlig for den daglig drift af Grønlands regering. Naalakkersuisut arbejder året rundt. Lederen af Naalakkersuisut kaldes Formanden for Naalakkersuisut, mens de enkelte medlemmer af Naalakkersuisut kaldes for Medlemmer af Naalakkersuisut.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2712042//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.