Socialrådgiver til Familieteam Ølholm
Hedensted Kommune
I Familieteam Ølholm søger vi pr. 1. marts 2025 en ny kollega. Stillingen er på 37 timer om ugen.
Om jobbet og opgaverne
Familieteam Ølholm er en del af myndighedsafsnittet i Børn & Familier. Vi er placeret i Ølholm og dækker den vestlige og centrale del af kommunen.
Ved ansættelse i Børn & Familier bliver du en del af en arbejdsplads, som sætter trivslen højt, og giver plads til at den enkelte kan bruge sine spidskompetencer i det faglige arbejde. Vi er optaget af, at alle bidrager til en fælles kultur, samtidig med at vi udfører et godt fagligt arbejde. Hos os er vi ansat til mere end vores faglighed – vi er også ansat til at samarbejde.
I Børn & Familier har vi diverse fælles socialfaglige koncepter, som letter det daglige arbejde. Fagsystemet er DUBU, og vi udvikler løbende understøttende værktøjer i det socialfaglige arbejde, herunder et digitalt værktøj i det nye sagsflow, som kobler med skabeloner, lovgivning og inddragelsesmetoder.
For stillingerne er gældende, at der må påregnes en del kørsel. Kørekort er derfor et krav.
I Familieteamet omfatter opgaverne:
- Udarbejdelse af afdækninger, børnefaglige undersøgelser og børne- og ungeplaner.
- Afdækning og inddragelse af netværk.
- Igangsætning af støttende indsatser og anbringelser.
- Opfølgning på iværksatte indsatser.
- Tværfagligt samarbejde omkring børn, unge og deres familier.
- Deltagelse i netværksmøder på skoler, i daginstitutioner mv.
- Tværfaglige koordinationsmøder med familierne.
- Dialogbaseret indhentning af oplysninger.
- Forebyggende arbejde og tidlig opsporing – at deltage i enten rehab-møder i Beskæftigelse, SSP møder, tværfaglige gruppeforløb med børn/unge/forældre eller andre tiltag.
- Rådgivning og vejledning.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du er teamplayer, og parat til at tage et medansvar i afdelingens daglige drift. Du er indstillet på at bidrage til udvikling af afdelingens metoder til løsning af kerneopgaven for Læring, og du har gode kommunikative kompetencer – både mundtligt og skriftligt. Endvidere er det en forudsætning, at du evner at indgå i et samarbejde med netværk og samarbejdspartnere omkring familierne – og ser værdien heraf. Du kan håndtere en travl arbejdsdag og har et godt humør. Du er uddannet socialrådgiver og optimalt har du flere års erfaring indenfor området.
Derfor skal du vælge os
Børn & Familier består af et modtagerteam, to familieteams, et børnehandicapteam, et integrationsteam og et sekretariat med engagerede medarbejdere – 37 socialrådgivere, integrationsmedarbejdere, fem administrative medarbejdere, en teamleder for Børnehandicap, to teamledere for Familieområdet og Integration, en myndighedsleder, en socialfaglig koordinator samt en udviklingskonsulent. Derudover et Familiecenter, som er leverandør af hjælp til børn med særlige behov, et terapeutisk dagbehandlingstilbud, et kompenserende dagbehandlingstilbud til børn og unge, en døgninstitution til anbragte børn og unge, en aflastningsinstitution til børn og unge med funktionsnedsættelser samt en chef for Børn & Familier.
Vi tilbyder:
- Individuelt tilrettelagt introduktionsforløb.
- Mentor i op til tre måneder.
- Et attraktivt sagsantal.
- Mulighed for at udføre et godt socialfagligt arbejde, i det tidlige og forebyggende felt.
- Mulighed for at bringe egne kompetencer i spil, og bidrage til udvikling af afdelingen.
- Socialfaglige værktøjer.
- Løbende opkvalificering.
- Et varieret og spændende job.
- Et godt arbejdsklima og kollegialt fællesskab.
- Ledelsesmæssig støtte og opbakning.
- Sparring efter behov.
- Faglig refleksion.
- Ekstern supervision.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Der vil blive indhentet straffe- og børneattest.
Kørekort er påkrævet.
Har du spørgsmål
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til chef for Børn & Familier, Charlotte Rottbøll Lauridsen, tlf. 30 46 85 07.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 5. januar 2025.
Samtaler forventes afholdt fredag, den 17. januar 2025.
Om os
Alle borgere i Hedensted Kommune skal færdes vel. Vi skal som kommune understøtte dem i den bevægelse. For Børn & Familier betyder det, at vi skal bidrage aktivt til, at børn og unge har de optimale forudsætninger og trygge læringsmiljøer både hjemme og i vores institutioner. Vi skal støtte dem i udviklingen af deres deltagelseskapacitet og muligheder. Vi ser dette som et fælles ansvar, hvor både familierne, lokalmiljøerne og kommunens tilbud sammen skaber den bevægelse for alle børn og unge.
Børn & Familier dækker det specialiserede børne- og ungeområde for 0-18 år og visiterede borgere med flygtningebaggrund de første 3 år i Danmark. Vi er organisatorisk placeret under Læring.
Kerneopgaven for Læring i Hedensted Kommune er ”Sammen skaber vi bevægelse, så børn og unge i forpligtende fællesskaber udvikler sig til livsduelige og fremtidsparate mennesker”.
I Børn & Familier har vi, sammen med samarbejdspartnerne, fokus på at komme tidligere i kontakt med børn, unge og deres familie med særlige behov, og udvikle indsatserne til familierne. Vi er godt på vej i implementeringen af Barnets Lov - ikke bare i Børn & Familier, men i hele Læring. Vi har netop besluttet et fælles børne- og ungesyn ”Alle børn og unge gør det så godt de kan – lad os sammen give dem muligheden.
Vi har et særligt fokus på inddragelse af børnene, de unge og deres familier, og arbejder med tværfaglig koordination og Signs of Safety – ligesom vi udvikler forskellige inddragelsesværktøjer, afhængig af barnets/den unges alder, funktionsniveau og udfordring. Vi arbejder målrettet med systematikken i sagsforløbene, og har en bred tilbudsvifte at inddrage. Vi er på tværs af hele Børn & Familier enige om, at vi er hinandens forudsætning for at lykkes med at skabe forandringen for børnene, de unge og deres familier, og skal understøtte hinanden i opgaveløsningen.
Afdeling: Familieteam Ølholm
Ansøgningsfrist: 05 January 2025
Placering: Erhvervsparken, 4, 7160, Tørring, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: