Get latest jobs before others

Daglig - leder - Er du vores nye stjernespiller?

Egedal Kommune



Attraktiv lederstilling i Stenløse-området!
Vidste du at tallet tretten faktisk er et lykketal?

Det ved vi i område Stenløse og vi mangler vores nummer 13 i verdens bedste lederteam. Så er du på udkig efter en lederstilling, hvor du kan prøve kræfter med ledelse af dagtilbudspædagogik, har du lyst til at blive en del af et lederteam med faste sparringsgrupper, med mentorordning, områdeledelse og plads til innovation og nytænkning samt høj faglighed – så er stillingen som daglig leder måske lige noget for dig?

Stillingen er som daglig leder af Børnehuset Kildeholm, hvor du skal være leder af en dejlig mindre institution med 52 børn, beliggende i et grønt rekreativt område. Der er en børnehavegruppe, en mellemgruppe og en vuggestuegruppe. Der er medarbejdere med over 20 års anciennitet og nogle der er kommet til senere.

Der arbejdes i Egedal kommune med et højt fagligt niveau og Kildeholms tilsyn ligger også i særlig god kvalitet. Institutionen har været præget af omskiftelighed/udskiftning og derfor skal der arbejdes med at vedligeholde den høje faglighed, fastholdelse og rekruttering. Du skal således være indstillet på at institutionen kræver en opbyggende indsats, som der vil være god hjælp til.

Vi søger en leder der er pædagogisk forankret, velfunderet, refleksiv, didaktisk orienteret og som evner at have ”hjertet med” i arbejdet i forhold til målgruppen. En leder som besidder professionalisme samtidig med en nysgerrighed over for det anderledes mulige. Vi lægger samtidig stor vægt på at du har høje kommunikative evner, da du vil komme til at samarbejde med mange forskellige interne og eksterne parter.

Brænder du samtidig for en anerkendende tilgang til børnene, og stiller du krav om ordentlighed og engagement hos dig selv og dit hold? Du skal være klar på at sætte dit eget hold og på at bygge op, men også vedligeholde. Så arbejder du sammen med nogen, eller kender nogen gode pædagoger som du drømmer om at samarbejde med - er det helt perfekt og absolut en mulighed.

Vi forventer en leder som med glæde varetager både børnetimer og ledelsestimer og som bruger denne kombination som en styrke i sin ledelsesgerning. Vi ser gerne, at du har en diplom i ledelse eller ønsker at tage uddannelsen. I teamet er der plads til videreudvikling, uddannelse og bevægelse og kommer du med særlige drømme, som kan bidrage til området, er det bestemt en mulighed.

Hvem er Børnehuset Kildeholm?

Kildeholm er en del af område Stenløse, som består af snart 11 daginstitutioner, samt den samlede dagpleje i Egedal. Børnehusene i området er primært beliggende i Ølstykke, Veksø og Stenløse.

Du bliver en del af et fagligt velfunderet område, hvor det forpligtigende fællesskab og vidensdeling spiller en afgørende rolle. Vores pædagogiske fundament og børnesyn i området udspringer af den pædagogiske tilgang ICDP (International Child Development Programme), som alle personaler bliver uddannet i. Dermed dannes det pædagogiske fundament stærkt af et anerkendende og ensartet børnesyn hvor vi arbejder med stærke børnefælleskaber.

Bonus info: Egedal en kommune, der kan bryste sig af at være rigtig langt i forhold til pædagogik, nytænkning og det anderledes mulige. Vi arbejder bl.a. aktivt med den fleksible arbejdsplads og har diverse personalegoder som f.eks. fri adgang til kommunes svømmehal og træningscenter.

Ansøgningsfrist er 7. februar 2025 og stillingen er til besættelse 01. april 2015 eller snarest derefter.

Løn efter gældende overenskomst og efter princippet om ny løn.

Der indhentes børne- og straffeattest.

Kontaktperson Områdeleder Julie Gregaard 72599456, eller daglig leder Katrine Holmgaard Abel Jensen 72596675, eller daglig leder Jeanett Pastoft på 72599585, såfremt du har spørgsmål vedrørende stillingen.

Du er også velkommen til at komme og kigge forbi huset, efter aftale😊

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: Børnehuset Kildeholm

Ansøgningsfrist: 07 February 2025

Placering: Visbyvej 9, 3650, Ølstykke

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Egedal Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 07 February 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Egedal Kommune

Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke

Vores vigtigste mål er at yde en 1. klasses service til kommunens borgere og virksomheder - og for at kunne det, satser vi på 1. klasses medarbejdere. Se vores oversigt med ledige stillinger om der også er et spændende job til dig. Et job med balance mellem arbejde og fritid.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2712157//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.