Get latest jobs before others

Data og Analyse konsulent til Data, Økonomi og Planlægningsafdelingen, Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse

Region Sjælland



Vil du arbejde med data og analyser på et af Region Sjællands akutsygehuse?
Hos Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse (NSR) får du en unik mulighed for at arbejde tæt på virkeligheden i en organisation, hvor data og analyse spiller en central rolle i vores daglige drift. Hvis du brænder for at bruge data til at optimere processer og forbedre patientbehandling, er dette stillingen for dig.

Hvad kan du forvente?
Vi har store ambitioner for, hvordan vi anvender data og analyser til at optimere ledelsen af vores organisation og forbedre behandlingen af vores patienter. Vi er i gang med at udvikle en ny tilgang til arbejdet med ledelsesinformation, og du vil blive en vigtig del af dette arbejde.

Du vil få mulighed for at arbejde med analyser af hospitalets aktivitet og produktion, samt undersøge, hvordan disse udvikler sig over tid. Vi ønsker også at få en dybere forståelse af patienternes forløb og undersøge, hvordan vi kan forbedre disse. Desuden vil du løbende støtte dine kolleger med analyser og ad hoc-opgaver af forskellig art.

Hvorfor vælge os?
Du vil blive en del af Data- Økonomi- og Planlægningsafdelingen, der består af 15 dedikerede medarbejdere, som arbejder med data, økonomi, planlægning og klinisk registrering. Økonomi er en del af afdelingen, men du vil primært arbejde med data, analyse og planlægning.

Afdelingen er præget af en travl hverdag med mange deadlines og sideløbende processer, men vi lægger stor vægt på et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor humor og godt kollegialt sammenhold spiller en vigtig rolle. Vi tilbyder fleksibilitet i forhold til arbejdstid og arbejdsforhold, så du kan opnå den bedst mulige work-life balance.

Vi tilbyder et stærkt fundament for din læring og udvikling, samt muligheden for at præge stillingen og anvende dine kompetencer til at løse komplekse opgaver.

Hvem søger vi?
Vi søger en kollega, som har erfaring med dataanalyse og er vant til at arbejde med store datamængder. Kendskab til brugen af Power BI samt programmering, især i Python, R og SQL, vil være en fordel. Du er en vedholdende og initiativrig person, som trives med at arbejde med data og har interesse for IT.

Dit arbejde vil ikke kun foregå bag skrivebordet – du skal også kunne opbygge tillidsfulde samarbejdsrelationer med afdelingsledelser og sygehusledelse. Du skal kunne formidle dine analyser på en klar og forståelig måde, både mundtligt og skriftligt.

Yderligere oplysninger
Stillingen ønskes besat den 1. februar 2025, og arbejdsstedet vil primært være i Slagelse.

Du er velkommen til at kontakte Data- Økonomi- og Planlægningschef Ulrik Krøyer på tlf. 93570011 eller pr. e-mail på [email protected] for yderligere oplysninger om stillingen.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 8. januar 2025. Ansættelsessamtaler afholdes den 14. januar, og en eventuel anden samtale vil finde sted den 21. januar.
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Ulrik Krøyer

Email
[email protected]

Stilling
Økonomi- og Planlægningschef

Telefon
93570011

ARBEJDSSTED
Næstved Sygehus
Slagelse Sygehus

QUICKNR.
039126

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
17. december 2024

ANSØGNINGSFRIST
8. januar 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. februar 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2712170//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.