Get latest jobs before others

Politiinspektør til politiet, Sydøstjyllands Politi

Rigspolitiet



OM STILLINGEN I Sydøstjyllands Politi
Politiinspektøren skal varetage stillingen som linjechef for efterforskningscentret i Sydøstjyllands Politi.

Som linjechef for efterforskningen vil du få et bredt ansvarsområde og skal bl.a.:

  • Sikre fortsat udvikling af Sydøstjyllands Politis efterforskningsmæssige parathed i et tæt samarbejde med hele lederholdet og medarbejderne i politikredsen
  • Sikre fortsat udvikling af efterforskningens evne til at prioritere de vigtigste opgaver først og videreudvikle centrets aktive rolle i politikredsens målopfyldelse såvel nationalt som lokalt
  • Lede og udvikle en linje, hvis opgaveportefølje har meget stort fokus fra såvel det politiske niveau, pressen og offentligheden i øvrigt
  • Med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for dit center, og du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, der skaber resultater med høj kvalitet og til tiden

OM DIG I Sydøstjyllands Politi
For at få succes i stillingen er det vigtigt, at du har viden og interesse inden for efterforskningsområdet og kan eksekvere og skabe resultater, også under betydeligt pres. Du har ledelsesmæssig erfaring, gerne med det efterforskningsmæssige område.

Du skal være en stærk, engageret og synlig leder. Du skal have gode analytiske evner, gode samarbejdsevner, god organisationsforståelse og have god politisk tæft og forståelse. Du er en god kommunikator både mundtligt og skriftligt og kan kommunikere effektivt på alle niveauer.

Som linjechef i Sydøstjyllands Politi er du med til rammesætte, understøtte og bidrage til diversitet og inklusion i linjen og på tværs af politikredsen. Du har en inkluderende ledelsesstil, der skaber et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig værdsatte, respekterede og har lige muligheder for at bidrage og udvikle sig.

Du kan ligeledes samarbejde på tværs med formål at fastholde og styrke et stærkt team med de øvrige linjechefer.

Du vil indgå i politikredsens bagvagtsordning.

GENERELT OM STILLINGEN
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på linjechefniveau. Der refereres som udgangspunkt til chefpolitiinspektøren.

Du har som politiinspektør ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen/Rigspolitiet inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i dine enheder udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning og de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen/Rigspolitiet.

Du udøver dine ledelsesopgaver gennem ledere, der som udgangspunkt er vicepolitiinspektører.

GENERELT OM DIG
Du har en politifaglig uddannelse og en solid ledererfaring fra politiet.

Du opfylder de krav, der er til politiinspektørniveauet i politiet (jf. krav til politiledere). Du skal have gennemført udviklingsstillingens pit-stop 3 i Lederforløb 3 og er vurderet klar til linjeledelse eller du skal inden 1. april 2023 have gennemført uddannelsesaktiviteter på masterniveau svarende til 20 ECTS-point og de relevante føringsuddannelser.

Du skal leve op til kompetenceprofilen til linjeledelse.

Du skal være en stærk, engageret og synlig leder med god evne til at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for linjen – og følge op. Du skal have gode analytiske evner, gode samarbejdsevner, god organisationsforståelse samt gode kommunikationsevner.

Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret og kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i dine enheder og på tværs af politikredsen/Rigspolitiet skabes synergi og arbejdes sammenhængende med langsigtede mål.

I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad du lever op til kompetenceprofilen for linjeledelse.

LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLD
Lønnen er efter gældende klassificeringsaftale. Stillingen er for tiden klassificeret i lønramme 36 med et tillæg på kr. 150.700 (marts 2012 niveau). Den aktuelle månedsløn udgør kr. 63.704.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

Du stationeres indtil videre i Sydøstjyllands Politi med tjeneste efter politidirektørens bestemmelse.

Politidirektøren har oplyst, at du indtil videre skal forrette tjeneste som linjechef for efterforskningscentret.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefpolitiinspektør Brian Fussing, tlf. 4138 2198 eller chefpolitiinspektør og National HR-Partner Morten Laustsen, tlf. 2175 3919.

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.

Se eventuel vejledning på POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx
(tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).

Du skal oprette en motiveret ansøgning (følgebrev), CV og en evaluering til ansøgt chargeret stilling (lederevaluering 3 er ikke tilstrækkelig). Evalueringen må ikke være mere end 1 år gammel. Hvis du er udnævnt politiinspektør, så er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.

Ansøgningen skal stiles til Kongen.

Du skal oprette dokumentation for, at du opfylder kravene til politiinspektør-niveauet (ETCS før 1. april 2023 samt føringsuddannelser og/eller vurderet klar til linjeledelse ved pit-stop 3).

Hvis du har gennemført eksterne uddannelser på diplom og eller masterniveau, så bedes du vedhæfte bevis herfor.

Ansøgningsfristen er den 3. januar 2025.

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

Om Sydøstjyllands Politi

I Sydøstjyllands Politi servicerer vi ca. 500.000 borgere. Politikredsens areal er på ca. 4.000 km2 fra Galten i nord til Christiansfeld i syd og fra Sdr. Omme i vest til Endelave i øst.

Kredsen omfatter syv kommuner: Billund, Fredericia, Hedensted, Horsens, Kolding, Skanderborg og Vejle.

Kommunerne er fordelt over to regioner, Region Midtjylland og Region Syddanmark.

Vi er ca. 900 medarbejdere, der udover politiuddannede også tæller jurister, kontorpersonale, analytikere, kommunikationsfolk og andre relevante fagligheder.

Lokaliteter
Sydøstjyllands Politis hovedstation er placeret i Horsens. Derudover har kredsen politistationer i Vejle, Billund, Kolding, Fredericia og Skanderborg. Endvidere er der to nærpolitistationer i henholdsvis Grindsted og Hedensted, samt lokale betjente i en række mindre byer i politikredsen, som typisk har kontor på rådhuset eller lignende.

Læs mere om Sydøstjyllands Politi her: https://politi.dk/sydoestjyllands-politi

Start ansøgning

Ansøgningsfrist:
03.01.2025

Ansøgningsfrist:
03.01.2025

Arbejdsgiver:
Sydøstjyllands Politi

Jobsted (langt):
Horsens

Deltid / fuldtid:
Fuldtid

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Rigspolitiet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2712303//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.