Get latest jobs before others

Erfaren programleder til digitalisering af straffesager

Domstolsstyrelsen



Erfaren programleder til digitalisering af straffesager

Vil du stå i spidsen for et stort samfundskritisk digitaliseringsprogram, der skal gøre sagsbehandlingen af straffesager hurtigere og mere enkel? Kan du drive samarbejdet mellem myndigheder og sikre fremdrift i komplekse projekter i politiske organisationer? Så er du måske vores nye kollega.

Digitaliseringen af straffesager er et ambitiøst og komplekst digitaliseringsprogram, der strækker sig frem til 2030. Programmet kræver stor koordinering og samarbejde på tværs af myndighederne i straffesagskæden, som består af Rigspolitiet, Rigsadvokaten/anklagemyndigheden, Domstolsstyrelsen og Kriminalforsorgen. Målet er at skabe en mere effektiv og brugervenlig sagsbehandling, der skaber værdi hos alle parter i en straffesag.

Til denne vigtige opgave søger vi en selvstændig og erfaren programleder, som kan sikre, at programmet når i mål.

Hos os får du:

  • Strategisk indflydelse: En central rolle i et betydningsfuldt digitaliseringsprogram med indflydelse på retssystemets fremtidige opgaveløsning.
  • Komplekse udfordringer: Mulighed for at løse komplekse problemstillinger i et tværgående samarbejde med nøgleaktører i retssystemet.
  • Lederskab og udvikling: En unik mulighed for at videreudvikle dine programledelses-kompetencer og få erfaring med at arbejde i et politisk spændingsfelt.

Om stillingen
Som fælles programleder for myndighederne i straffesagskæden har du det overordnede ansvar for styring af tids- og leveranceplanen for de tværgående initiativer i digitaliseringsprogrammet. Din rolle vil både være at drive processen, og at være udførende på opgaverne i tæt samarbejde med kolleger og chefer på tværs af straffesagskæden. Du har således ansvaret for al planlægning, prioritering og styring af programmet på tværs af myndighederne, herunder tidsplaner, leverancer, risikolog og tværgående samarbejdsaktiviteter for at sikre fremdrift, sammenhæng og overholdelse af aftalte mål.

Programmets, og dermed også dit, fokus vil variere over tid mellem myndighederne og opgavernes karakter. I nogle perioder vil der være fokus på nyudvikling, videreudvikling og driftsstabilisering, mens andre perioder vil prioritere implementering, procesinitiativer og tekniske opgaver.

Du har fokus på at skabe commitment og forretningsværdi på tværs af myndighederne, og det bliver dit ansvar at lede processer, der skal levere fælles resultater for myndighederne. Samtidig skal du sikre fremdrift og koordinering af de delleverancer, der er specifikke for hver myndighed, og som bidrager til at nå de fælles forretningsmål.

Programmets styregruppe består af ledelsesrepræsentanter for hver myndighed samt fra Justitsministeriets departement. Styregruppen er dit vigtigste løsnings- og eskalationsforum. Du vil desuden arbejde tæt sammen med et hold af projektledere fra de respektive myndigheder, hvis ansvar er at sikre fremdrift på de ”lokale” leverancer, som spiller ind i det myndighedsfælles program. Hver myndighed bidrager med ressourcer til at afklare tekniske, forretningsmæssige og juridiske spørgsmål og eksekvere på opgaver.

Din stilling vil være organisatorisk forankret i Domstolsstyrelsen, men i de første to år vil din tid skulle deles ligeligt mellem primært Domstolsstyrelsen og Rigspolitiet og i mindre omfang Rigsadvokaten/Anklagemyndigheden. Herefter vil fokus skifte og din tid til vil i resten af programmets levetid fordeles mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten/Anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen og Domstolsstyrelsen. Du vil således arbejde på tværs af alle straffesagskædens parter i kontraktperioden.

Om dig
Vi leder efter dig, som har mange års erfaring med forandringsledelse, program/projektledelse og stakeholder management i komplekse digitaliseringsprojekter, gerne i politisk styrede organisationer. Det er vigtigt, at du har flair for det strategiske og sans for at gøre det komplekse overskueligt. Derudover skal du være god til at lede op ad, have politisk tæft og erfaring med at navigere i politiske krydsfelter.

Du drives af lysten til at levere, velvidende at digitaliseringsprojekter sjældent følger en lineær rute. Du skal være god til at løse problemer og kunne holde gejsten og engagementet oppe hos både ledelse og programdeltagerne i hele programmets levetid.

Vi lægger desuden vægt på, at du har praktisk erfaring inden for både agil og vandfaldsbaseret ledelse. Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse.

Som person lægger vi vægt på, at du:

  • er god til at opbygge og vedligeholde stærke samarbejdsrelationer og engagement
  • er struktureret og evner at skabe overblik over komplekse problemstillinger
  • formår at arbejde på tværs og finde de gode og nødvendige kompromisser
  • mestrer balancen mellem at motivere og insistere, når der er behov for det.

Endelig er det vigtigt, at du kommunikerer klart og tydeligt, både mundtligt og skriftligt.

Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat af Domstolsstyrelsen som chef- eller specialkonsulent i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer. Der vil kunne forhandles et pensionsgivende kvalifikationstillæg afhængig af erfaring og kompetencer.

Din organisatoriske tilknytning vil gennem hele din ansættelse være Domstolsstyrelsen. Dine arbejdssteder vil i starten primært være ligeligt fordelt mellem Domstolsstyrelsen, Gammel Mønt 3a i København K, og Rigspolitiet, Polititorvet 14 i København V. I takt med at arbejdsopgaverne i højere grad involverer programudvikling hos Rigsadvokaten/Anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen, vil dine arbejdssteder også omfatte disse lokationer. Alle fire lokationer ligger i dag i København

Du må i forbindelse med projektet forvente rejsedage i begrænset omfang.

Stillingen er tidsbegrænset med en forventet varighed frem til ultimo 2030.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Programchef for Domstolsstyrelsens Straffe- og skifteprogram Anna Sofie Bahnson Witzgall på tlf. 2342 3357.

Ansøgning
Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte CV, udtalelser og relevante eksamenspapirer mv.

Send din ansøgning den 9. januar 2025 kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler i uge 3.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.

Afdeling: Amagerfælledvej 56 2300 København S

Lokation: Domstolsstyrelsen

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Domstolsstyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Domstolsstyrelsen

St. Kongensgade 1-3, 1264 København K

Danmarks Domstole er den tredje statsmagt og dermed uafhængig af politiske interesser. Vi værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolene pålægger straf og afgør tvister mellem personer, virksomheder og myndigheder. Det er også domstolene, der afgør fogedsager og skiftesager samt står for tinglysning af rettigheder. Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, Sø‐og Handelsretten, Tinglysningsretten og 24 byretter. Hertil kommer retsvæsenet på Færøerne og i Grønland, Procesbevillingsnævnet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Domstolsstyrelsen. Vi beskæftiger i alt ca. 2.400 medarbejdere. Vores værdier er ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed samt åbenhed og lydhørhed.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2712338//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.