Get latest jobs before others

Fast stilling som Sundhedsplejerske og ”Unge-sygeplejerske” i Odder Kommune - på tværs af spæd-, skole- og ungeområdet.

Odder Kommune



Fast stilling som Sundhedsplejerske og ”Unge-sygeplejerske” i Odder Kommune - på tværs af spæd-, skole- og ungeområdet.
Brænder du for sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig indsats? Trives du i et godt arbejdsmiljø, hvor tillid, humor og samarbejde er i fokus? Så er du måske vores nye kollega i Sundhedsplejen!
Sundhedsplejen Odder søger pr. 1. marts 2025 en engageret og faglig dygtig sundhedsplejerske til en fast stilling på 37 timer om ugen.

Om stillingen:
Stillingen er en kombineret stilling med opgaver i både spæd-småbørnsområdet, skoleområdet og udviklingsindsatsen ”Ung Nikotin Stop” på ungeområdet. Sundhedsplejersken vil ca. udgøre 2/3 af stillingen mens ”Unge - sygeplejersken” i nikotinindsatsen vil udgøre ca. 1/3.

Du vil blive tilknyttet en større by-skole i Odder fra 0. – 9. klasse og specialklasser. I spæd- og småbørnsdelen vil du arbejde med faste servicetilbud samt med sårbare forældre. Du vil indgå i lørdagsbesøg.

”Ung Nikotin Stop”, er et udviklingsprojekt, støttet af Sundhedsstyrelsen, med fokus på behandling af nikotin for unge under 25 år. Formålet er at udvikle bæredygtige tilbud, som engagerer og motiverer unge på deres egne præmisser og i deres egne arenaer. Du bliver ansvarlig for at skabe kontakt og bygge relationer til unge, hvor de befinder sig – både online og i deres fysiske miljøer såsom skoler, ungdomsuddannelser og fritidstilbud. Du vil blive ansvarlig for at udvikle rekrutterings- og rådgivningsmetoder, der tilgodeser unges ønsker og behov, og som på sigt kan implementeres i kommunerne bredt i Danmark.

Om os:
Sundhedsplejen Odder består af 8 engagerede sundhedsplejersker, en børnefysioterapeut og en faglig leder med driftsopgaver. Vi arbejder som et dedikeret team med fokus på kerneopgaven, tværfagligt samarbejde, udvikling og trivsel for både familier og medarbejdere.

Vi arbejder i både kombinerede stillinger og specialiserede funktioner. Tre sundhedsplejersker er primært på spæd- og småbørnsområdet, mens én er skolesundhedsplejerske. Vores børnefysioterapeut understøtter familier og børn gennem hjemmebesøg, åbne hus-arrangementer og samarbejder tværfagligt.

Vi er en del af Projekt Familiehus Odder, hvor vi fungerer som gruppeledere i Tryghedscirkel- og Compassion-forløb, og vi i tilbyder graviditetsbesøg og 1½-årsbesøg. Læs mere her

Besøg Sundhedsplejens hjemmeside her for at læse mere om vores spændende arbejde og det gode servicetilbud, vi tilbyder vores børn, unge og familier i Odder.

Sundhedsplejen er organiseret i Børn, Unge og Familie sammen med tværfaglige samarbejdspartnere i Børnerådgivningen, Ungerådgivningen, PPR, Tandplejen, Tværgående Udvikling, drift og SSP samt Forebyggelse og Indsats. Læs mere her.

Vores kendetegn: Sundhedsplejen Odder er et team, hvor både faglighed og socialt samvær er i højsædet. Vi prioriterer samarbejde, medbestemmelse og arbejdsglæde, og vores arbejdspladskultur er præget af åbenhed og hjælpsomhed. Vi støtter hinanden, deler viden og anerkender hinandens kompetencer. Samtidig arbejder vi kontinuerligt på at udvikle vores faglige færdigheder og følger tidens tendenser for at sikre, at vores indsats altid er relevant og effektiv.

Om dig:

  • Du er uddannet sundhedsplejerske og brænder for hele spæd-, skole- og unge området.
  • Har stærke relationelle evner, kan skabe tillid og forstår at møde unge, hvor de er.
  • Du er positiv, ansvarlig og fleksibel samt trives i et nysgerrigt og udviklingsorienteret arbejdsmiljø.
  • Du har en struktureret tilgang til dit arbejde med gode evner til planlægning og prioritering.
  • Du er åben for nye idéer, tænker kreativt og kan skabe samarbejde på tværs af mange forskellige interessenter.
  • Du har stærke kommunikative evner både mundtligt og skriftligt og kan begå dig hjemmevant på sociale medier.
  • Du er vant til at arbejde tværfagligt og bidrager aktivt til et konstruktivt og anerkendende fællesskab.
  • Desuden har du flair for IT og er løsningsorienteret, når det gælder administrative udfordringer.

Vi tilbyder dig:

  • Et grundigt introduktions- og mentorforløb, tilpasset dine behov
  • Uddannelse som nikotin stop vejleder, hvis du ikke har uddannelsen i forvejen.
  • Løbende supervision og faglig sparring
  • En faglig og transparent ledelse med fokus på udvikling og trivsel
  • Muligheder for kompetenceudvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med positive og fagligt stærke kolleger
  • En kultur præget af samarbejde, hjælpsomhed og godt humør

Løn, ansættelsesvilkår og proces:

  • Løn og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst
  • Ansøgningsfrist: 12. januar 2025
  • Ansættelsessamtaler: Afholdes mandag den 20. januar 2025
  • Tiltrædelse: 1. marts 2025
  • Odder Kommune indhenter Børne- og straffeattest ved ansættelse

Kørekort:
B Almindelig bil

For yderligere oplysning:
Er du nysgerrig på at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af Sundhedsplejen Helle Enevoldsen på tlf. 2948 5611 eller tillidsrepræsentant Anne Stigsen Andersen på tlf. 2948 5615. Ønsker du at høre nærmere om ”Ung Nikotin Stop”, er du velkommen til at kontakte leder af Tværgående udvikling, drift og SSP, Kristian Kilt på tlf. 2090 3411.

Afdeling: Vitavej 57 8300 Odder

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Odder Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Odder Kommune

Rådhusgade 3, 8300 Odder

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2712387//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.