Get latest jobs before others

Jurist med interesse for kunstig intelligens

Digitaliseringsstyrelsen



Vil du have indsigt i aktuelle og komplekse juridiske udfordringer inden for anvendelsen af kunstig intelligens? Så er Kontor for digital regulering og tilsyn den perfekte mulighed for dig. Med job hos os får du mulighed for at være med til at implementere AI-forordningen, der sætter rammerne for, hvordan kunstig intelligens må og ikke må bruges.

Om stillingen
EU har i disse år et stærkt fokus på, at et konkurrencedygtigt digitalt indre marked skal understøtte mulighederne for innovation og udvikling af den europæiske digitale økonomi til gavn for borgere, virksomheder og samfundet. Vores kontor er med til at sikre, at dette sker på en ansvarlig måde.

Du bliver en del af Kontor for digital regulering og tilsyn i Digitaliseringsstyrelsen, som arbejder med regulering på det digitale område og forskellige former for tilsynsopgaver. Kontoret står i det kommende år over for implementeringen af flere nye retsakter fra EU som for eksempel AI-forordningen, Dataforordningen og eIDAS forordningen.

Du vil blive en del af AI-teamet og skal bidrage til implementeringen af AI-forordningen.

Stillingen vil indeholde opgaver som:

  • Juridisk bistand til forståelse af uklarheder i AI forordningen med henblik på etablering af tilsyn og vejledning
  • Planlægning og eksekvering af tilsyn
  • Besvarelser af konkrete juridiske problemstillinger

Om dig
Vi leder efter dig, som er cand. jur. eller cand.merc.jur. Du har et par års erfaring, men kan også være nyuddannet. Vi lægger derudover særligt vægt på, at du:

  • Har en god juridisk forståelse
  • Kan formidle kompleks lovgivning i et let forståeligt sprog
  • Har interesse for digitalisering, gerne kunstig intelligens
  • Har gode skriftlige formidlingsevner
  • Er komfortabel med selvstændigt arbejde

Om os
Når du starter hos os, får du et skræddersyet introduktionsforløb, hvor du får en grundig indføring i dine arbejdsopgaver af dine kollegaer. Vi er 38 engagerede medarbejdere i Kontor for digital regulering og tilsyn. Vores uddannelsesbaggrunde spænder bredt fra sprogpsykolog, til dataloger og jurister. Vi lægger vægt på både fagligt og socialt sammenhold og prioriterer blandt andet fælles frokoster og videndeling.

Ingrid Heiberg, som bliver din kommende kollega, fortæller:

Som nyuddannet jurist i Kontor for Digital regulering og tilsyn har jeg fået mulighed for at arbejde med implementeringen af AI-forordningen og andre komplekse juridiske problemstillinger tilknyttet digitale tilsyn. Det har været lærerigt at arbejde med et helt nyt tilsynsområde, i et kontor, som prioriterer det gode kollegaskab og giver plads til både udvikling og sparring på tværs af faglige kompetencer”.

Digitaliseringsstyrelsen som arbejdsplads
Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer. Vi er en styrelse med cirka 450 medarbejdere under Digitaliseringsministeriet.

Vi tager et fælles ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er plads til at udvikle sig. Vi bruger hinandens forskellige kompetencer, og tror på, at vi kommer bedre og hurtigere i mål, når vi samarbejder, videndeler og koordinerer. Vi tilbyder spændende faglige netværk og mange sociale arrangementer på tværs af huset.

Til daglig mødes vi som udgangspunkt på vores kontor i København tæt ved Kongens Nytorv, men du kan løbende aftale hjemmearbejde med din chef.

Du kan høre mere om, hvordan det er at arbejde hos os på digst.dk.

Ansættelsesvilkår
Dette er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt, og vi regner med at byde vores nye kollega velkommen den 1. marts 2025. Digitaliseringsstyrelsen er placeret på Landgreven 4, 1301 København.

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent med mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Kandidater, der inviteres til 2. samtaler, kan blive bedt om at fremvise en privat straffeattest.

Ansættelsesområdet er Digitaliseringsministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliseringsministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Maria Landtved Kierkegaard på e-mail [email protected] eller telefon 29 47 98 58 eller Kontorchef Christina Toft Michelsen på e-mail [email protected] eller telefon 23 29 15 45. Du er også velkommen til indledningsvist at skrive en e-mail/sms med dine spørgsmål, så ringer vi dig op efterfølgende.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest tirsdag d. 7. januar 2025.

Samtaler afholdes løbende og senest i uge 4. Der vil være en mindre case opgave for de kandidater, som går videre til anden samtale.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling: Landgreven 4 1301 København K

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Digitaliseringsstyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 07 January 2025
NewTech & AI
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4, 1017 København K

Danmark er i front med anvendelse af it og digitale løsninger, og danskerne er godt på vej til at bo og arbejde i et digitalt Danmark. Den offentlige sektor er også godt på vej. I Digitaliseringsstyrelsen arbejder vi hver dag for at digitalisere det offentlige Danmark.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2712401//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.