Get latest jobs before others

Jurist/Advokat (Senior Legal Counsel)

Eurowind Energy A/S



Er du jurist eller advokat med interesse for f.eks. erhvervsaftaler og kontrakter generelt? Kan du se dig selv arbejde i en spændende energivirksomhed i kraftig vækst, hvor dit arbejde bidrager til den grønne omstilling? Så er du måske vores næste jurist eller advokat.

Bliv en del af en ledende udvikler af vedvarende energiprojekter
Eurowind Energy er en ledende og global udvikler, ejer og operatør af vedvarende energiprojekter. Med base i Danmark har vi aktiviteter i 16 lande rundt i Europa og i USA, og vi vækster vores portefølje måned for måned. Vi tror på en fremtid, der består af vedvarende energi, og vi har en ambitiøs plan for fremtiden og udvikling af vores virksomhed. Med en fuld værdikæde fra udvikling af projekter og teknologier til salg af strøm og med mere end 650 dedikerede medarbejdere rundt i verden er vi med til hver dag, skridt for skridt at skabe en grønnere fremtid.

Vi søger en erfaren kollega med baggrund som cand.merc.(-jur.) eller cand.jur. og gerne advokat – med erfaring indenfor international kontraktudarbejdelse og -forhandling. Relevant erfaring fra energisektoren og eventuelt kendskab til internationale standarder vil være en fordel, men er ikke afgørende.

Dine arbejdsopgaver kan f.eks. omfatte følgende:
Afhængig af din baggrund og erfaring vil dine arbejdsopgaver kunne omfatte:

  • Deltagelse i transaktioner og projektarbejder, hvor der er fokus udarbejdelse internationale kontrakter og samarbejds-/joint ventureaftaler med udenlandske samarbejdspartnere.
  • Udarbejdelse, gennemgang og forhandling af forskellige kontrakter i relation til køb/salg af rettigheder, udviklingsaftaler og aftaler om fast ejendom/-brugsrettigheder til vores forskellige vedvarende energiprojekter.
  • Udarbejdelse af specifikke selskabsstrukturer og samarbejdsformer.
  • Bistand i forbindelse med indgåelse af forskellige former for finansieringsaftaler.
  • Generel juridisk rådgivning og sparring til ledelsen samt kollegaer i ind- og udland.

Du vil få ansvaret for egne opgaver og forventes at kunne løse opgaverne selvstændigt eller i tæt samarbejde med de andre. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med kolleger i Global Development, Transactions, Finance og koncernens øvrige jurister i ind- og udland, og du skal derfor kunne trives i et dynamisk miljø, hvor vi i fællesskab skal sikre vores fortsatte vækst og succes.

Din profil
Vi søger en profil, der kan arbejde selvstændigt, og som er i stand til at træde ind i processer og omsætte kollegers ønsker og forhandlingsresultater til praksis på skrift. Som person er du udadvendt, selvkørende og har overblik, er detaljeorienteret og er vedholdende i dit arbejde. Du er en god afslutter.

Den ideelle profil:

  • Du er advokat, cand.jur eller cand.merc.jur med et højt fagligt niveau.
  • Vi ser gerne, at du har mindst 5 års erhvervserfaring fra et større advokatfirma eller en in-house stilling fra en international virksomhed.
  • Du har stærke kompetencer inden for kontraktsforhandling og -koncipering, på dansk og engelsk, gerne inden for transaktioner og/eller udvikling af vedvarende energi.
  • Du motiveres af en hverdag, hvor du skal sætte dig grundigt ind i komplekse problemstillinger og holder hovedet koldt i tider med stramme deadlines.
  • Du er løsningsorienteret, kan sætte risici i perspektiv, og du kan samle input/viden for at opnå det bedste for forretningen.
  • Du er fleksibel i forhold til tilrettelæggelsen af dit arbejde, da der vil være udsving i mængden af arbejdsopgaver.
  • Du er stærkt funderet mundtligt og skriftligt både på dansk og engelsk, og kendskab til andre sprog er en fordel.

Vedvarende energi er vores fremtid. Det samme er vores medarbejdere!
Hos Eurowind Energy gør vi vores bedste for at skabe en kultur, hvor alle føler sig anerkendt, set og hørt. Det vil du mærke i din hverdag, hvor det, du siger, bliver hørt, og hvor din mening er vigtig. Vi ved nemlig, at når du udvikler dig, så gør vi også.

Vi har en høj arbejdsglæde, og det er vi stolte over. Vi tilbyder høj fleksibilitet og har fokus på en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi kan tilbyde en spændende stilling i en virksomhed i rivende udvikling og en attraktiv branche.

Du bliver en del af et ambitiøst og fagligt stærkt team, der arbejder i et internationalt miljø med mange gode og dygtige kolleger. Du vil med udgangspunkt i hovedkontoret i Hobro blive en del af bredt forankret team i et uformelt arbejdsmiljø.

Du vil få direkte reference til advokat Lars Villumsen, Head of Legal, M&A and International og tilknyttet en afdeling, der i øjeblikket tæller 3 jurister, en stud.jur., en projektassistent og to forsikringsmedarbejdere.

Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning og dit CV allerede i dag via linket i bunden.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Villumsen, Head of Legal, M&A and International, på + 45 20155746, eller [email protected].

Ansøgningsfrist: Vi vurderer og behandler ansøgninger løbende. Vi forventer at afholde samtaler i januar, med henblik på indgåelse af aftale med udgangen af januar 2025.

At udvikle, drifte og administrere vindmølle-, solcelleparker og PtX handler ikke udelukkende om forretning for os. Det er vores måde at anskue verden på. Og med dette verdenssyn følger en forpligtelse og en ambition. En ambition om at være én af de ledende udviklere i Europa. Fordi dét at skabe en fremtid drevet udelukkende af vedvarende energi betyder noget for os.

Vi forvalter vores egne porteføljer, og samtidig varetager vi både den tekniske og økonomiske administration af projekter. Vi har igennem adskillige år oplevet vækst i antallet af udviklede projekter samt selskaber under administration, og vi forventer, at det fortsætter. At udvikle er en del af vores DNA, uanset om det drejer sig om projekter, selskaber eller vores ansatte.

Se mere på vores hjemmeside eller LinkedIn.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Eurowind Energy A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Eurowind Energy A/S

Mariagervej 58B, 9500 Hobro

Eurowind Energy A/S er en dansk virksomhed, der gennem årene har udviklet sig til at være en ledende udvikler og operatør af solcelle- og vindmølleprojekter. Den 10. januar 2019 fusionerede Eurowind Energy A/S med Eniig Renewables A/S (Norlys). Eurowind Energy A/S ejes nu 50 % af EWE Holding ApS og 50 % af Norlys Holding A/S.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2712497//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.