Entrepriseleder til HSHansen a/s – Aarhus
Human Talent
Vil du være en del af holdet bag nogle af Nordens flotteste facader? Og vil du være med til opførelsen af Danmarks højeste kontorhus?
Din første opgave hos HS Hansen bliver at varetage entrepriseledelsen på projekt Mindet 6 i Aarhus. Mindet bliver med sine knap 145 meter og 38 etager Danmarks højeste kontorhus. Den attraktive placering giver 360 graders udsigt over hav og by i en bygning, der vil kunne ses fra hele Aarhus.
HS Hansen har ansvaret for montering af hele facaden og den rette kandidat får en unik mulighed for at opnå dybdegående erfaring med facademontage, processtyring og entrepriseledelse.
Du refererer til projektchefen, som du får et tæt samarbejde med på projektet
Arbejdsopgaver:
Din arbejdsdag vil veksle mellem byggepladsen og byggekontoret, hvor du får en central rolle i projektets fremdrift. Du gennemfører faste runderinger og sikrer både dokumentation iht. projektets kontrolplaner og opfølgning på udførelse iht. montagevejledninger. På dette spændende projekt i hjertet af Aarhus får du mulighed for at samarbejde med nogle af landets mest professionelle entreprenører og specialister, der deler din ambition om høj kvalitet.
De vigtigste arbejds- og ansvarsområder vil være:
- Kontrol af- montage, montagevejledning og kontrolplaner
- Staderegistrering, opdatering af tidsplan samt opfølgning på fremdriften
- Ledelse og ressourcestyring af personel, materiel samt underentreprenører i samarbejde med projektchef og formand
- Byggepladsstyring og mulighed for deltagelse i byggemøder og sikkerhedsmøder
- Arbejdsmiljø
Vores nye entrepriseleder
- Er positiv, motiveret for professionel entrepriseledelse og bringer god energi med på arbejde hver dag.
- Har en uddannelsesmæssig baggrund inden for byggefaget. F.eks. byggetekniker, bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller lign.
- Er byggeteknisk velfunderet og har en god logistisk forståelse og interesse for entrepriseledelse og byggepladsstyring.
- Har gerne nogle års erfaring fra en lignende stilling, enten som byggeleder eller entrepriseleder
- Er loyal overfor sine kolleger og samarbejdspartnere
- Er grundig og har fokus på projektdokumenter og aftaler
- Er fortrolig med MS Office pakken. Kendskab til Dalux eller lignende projektplatform
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
Vi hører gerne fra dig uanset erfaringsniveau, hvis du kan bidrage til rollen. Vi lægger stor vægt på motivation, drive og lyst til læring. Opgaver tilpasses interesser, motivation og erfaring.
Vi tilbyder:
- Et udfordrende og ansvarsfuldt job i en dynamisk virksomhed
- Spændende projekter og gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Et godt og uformelt arbejdsklima med en fri omgangstone.
- Frihed under ansvar
- Fast stilling (ikke projektansættelse)
- Attraktiv lønpakke, som vil blive forhandlet på konkurrencedygtige vilkår
- Tiltrædelse hurtigst muligt
Sådan søger du stillingen
HSHansen A/S samarbejder med Human Talent om denne rekruttering. Du er meget velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlig Trine Sangill på telefon 2990 0025 eller projektchef Lasse Lindkvist Hansen på telefon 3016 9821, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi glæder os til at modtage dit informative CV på nedenstående link. Vi har ikke behov for en ansøgning, men vil bede dig besvare nogle få spørgsmål i ansøgningsformularen. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Om virksomheden
HSHansen Koncernen er førende på markedet inden for lukningsentrepriser i stål, aluminium og glas. Vi producerer facader, døre og vinduer samt løsninger, der sikrer mod brand, støj og tyveri. Vi leverer professionel rådgivning, projektering og montering. Vores produkter er fremtidsorienterede og afspejler principper i et minimalistisk formsprog.
HSHansen Koncernen er grundlagt i 1909 og er repræsenteret i 4 lande. Med en omsætning på DKK 700 mio. og 380 medarbejdere er HSHansen Koncernen i dag Nordeuropas førende uafhængige facadeentreprenør.
I Danmark har vi kontorer i Silkeborg (HQ) – Esbjerg – Ishøj.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Trine Sangill
Tlf.: 29 90 00 25
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: