Get latest jobs before others

Energiplanlægger til Energipark Lisbjerg

Kredsløb A/S



Vil du være med til at sætte rammerne for den grønne omstilling i Aarhus? Synes du, at energi- og el-markederne er spændende, og vil du gerne tættere på disse? Så er du måske vores nye Energiplanlægger til Kredsløb Energi.

Bliv en del af fremtidens forsyningsselskab
Aarhus skal være CO2-neutral i 2030. Derfor arbejder Kredsløb hele tiden på at udvikle nye løsninger, der gør en forskel for både klimaet og vores kunder. Det skal være nemt at være grøn. For Energiplanlægning betyder det, at vi optimerer driften og udnytter samspillet imellem varme- og elmarkedet bedst muligt, så vi sikrer den mest grønne og effektive forsyning til fordel for kunder og miljøet.

Vi søger en Energiplanlægger til en nyoprettet stilling, der har lyst til at arbejde i en alsidig organisation med stor indflydelse på optimering af drift og forsyning.
Du bliver en del af vores afdeling Energiplanlægning, der sørger for den optimale drift af vores samlede energisystem. Du refererer direkte til afdelingslederen og vil indgå i et team med vores nuværende Energiplanlæggere

Dine opgaver og succeskriterier
Dine ansvarsområder bliver at støtte op omkring vores daglige arbejde og snitflader ved at identificere og effektivisere vores nuværende og fremtidige processer og arbejdsgange.
Du er i stand til at overskue et stort og komplekst system og du skal sammen med det eksisterende team sikre fokus på vores løbende afleveringer på opgaver mod andre afdelinger samt sikre at dette forløber så smidigt og effektivt som muligt, både nu og i fremtiden.
Du foretrækker at lave visualisering og opsætning af data i PowerBI.

Hovedmålet er at skaffe varmen så billig og grøn som muligt.

Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver omfatte:

  • Løbende opgaveløsning ift. andre afdelingers efterspørgsel
  • Afdække snitflader med andre afdelinger, nu og i fremtiden, med henblik på at optimere og beskrive arbejdsgange
  • Sikre opsamling på ugentlig drift af Kredsløbs egne værker til ugentlig evaluering
  • Udarbejde nye businesscases og beregninger
  • Deltage som en af vores repræsentanter i diverse tværgående projekter, f.eks. Geotermi, Fjernkøl og andet vedr. fremtidens grønne varme

På sigt kan det blive relevant at deltage i produktionsplanlægning i hverdagen, inkl. dækning af weekender og helligdage ca. hver fjerde weekend (dagstid og hjemmefra)

Den ideelle profil
Du har en grundlæggende analytisk tilgang og elsker at undersøge, hvordan vi kan gøre tingene mere optimalt.
Du har en proaktiv og nysgerrig tilgang, som sikrer, at du kommer til bunds i opgaverne og dygtiggør dig inden for teknik, varme og elmarkedet. Da du vil få en stor kontaktflade, er det afgørende, at du mestrer at skabe relationer på tværs og trives i en opsøgende rolle.

For at få succes i stillingen, lægger vi vægt på følgende:

  • Baggrund kan være Økonom, energi-ingeniør eller anden relevant uddannelse. Det vigtige er, at du har lyst til at arbejde med processer og alsidige opgaver.
  • Du har indgående erfaring med MS Excel og PowerBI.
  • Erfaring med lignende arbejde er ønskeligt men nyuddannede kommer også i betragtning.

Kredsløb som arbejdsplads
Hos os får du en varieret og udfordrende hverdag med mulighed for at sætte et reelt og innovativt aftryk på den grønne omstilling i Aarhus. Du får stor indflydelse på dine opgaver og et job med mening, hvor det du laver, påvirker hverdagen for alle, der bor og arbejder i Aarhus Kommune.
Vi er en driftsvirksomhed, så når vi arbejder ambitiøst med vores mål om bæredygtig udvikling af energiforsyning og løsninger inden for cirkulær økonomi, er vi hurtige til at sætte handling bag ordene. Derfor har vi fokus på udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.

Vil du være med i den grønne omstilling?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 8. januar 2025. Vi behandler ansøgninger løbende.

Du er velkommen til at kontakte Thomas Brouer, afdelingsleder for Energiplanlægning, på telefon 2561 0929, hvis du vil vide mere om stillingen.

Forventet tiltrædelse hurtigst muligt.

Stillingen er fuldtid og aflønnes efter kvalifikationer.

Arbejdssted: Ølstedvej 20, 8200 Aarhus N.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Afdeling: Kredsløb

Ansøgningsfrist: 08 January 2025

Placering: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Kredsløb A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Kredsløb A/S

Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

Kredsløb leverer fjernvarme til 330.000 mennesker og genanvender affald for 178.000 husstande i Aarhus Kommune. Vores ca. 500 medarbejdere arbejder hver dag for at gøre det nemt for dig at være grøn.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2712693//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.