Get latest jobs before others

Ungekontakten i Styrket Ungeindsats søger passioneret Ungekonsulent

Kolding Kommune



Ungekontakten i Styrket Ungeindsats søger passioneret Ungekonsulent

Brænder du for arbejdet med unge mennesker og deres familier, og kan du se dig selv være den støttende hånd i ryggen, som er med til at få unge sårbare og udsatte i Kolding trygt ind i voksenlivet. Så har du nu muligheden for at blive en del af Styrket Ungeindsats, hvor udvikling og faglighed er i højsædet.

En af vores kolleger har fundet nye veje og vi er derfor på udkig efter en kollega, der er fagligt velfunderet, og bliver drevet af stor lyst til at støtte og vejlede unge og familier videre fra et svært sted i ungdomslivet.

Arbejdssted: Styrket Ungeindsats, Tvedvej 7, 6000 Kolding
Arbejdstid: 37 timer

Ansættelsestidspunkt: 1. marts 2025 eller hurtigst muligt

Hvad kan vi tilbyde:
En moderne og fleksibel arbejdsplads med høj fagpersonlig integritet. Vores værdigrundlag tager udgangspunkt i Selvværd- og Sammenhængsstrategien - borgeren i centrum.

Ungekontakten er organiseret i Social og arbejdsmarkedsforvaltningen, Socialfagligt center, Styrket Ungeindsats og teamet består af 6 medarbejdere.

Vi søger en kollega der vil arbejde for en anerkendende og procesorienteret tilgang. Vi ønsker en medarbejder der kan og vil arbejde på at skabe sunde, dynamiske relationer, så de unge og deres familier føler sig set og anerkendt.

Overskriften er Selvværd- og Sammenhæng, og hvor underteksterne er Pædagogisk Relationskompetence og Fagpersonlig udvikling ift. at møde borgerens centrum bedst muligt.

Du kan læse mere om Selvværd og Sammenhæng, og de fem leveregler her: https://www.kolding.dk/politik/politikker-og-strategier/strategi-for-selvvaerd-og-sammenhaeng/strategi-for-selvvaerd-og-sammenhaeng

Funktioner:
Vi forventer, at alle medarbejdere i Styrket Ungeindsats udviser høj grad af ansvarlighed over for vores opgaver, som bl.a. er at bidrage til bedre livskvalitet og trivsel for vores borgere, via det fagpersonlige og socialpædagogiske arbejde.

Ligeledes forventer vi at du understøtter og bidrager til et godt samarbejde, både med de unge og evt. pårørende, støttebeboere og interne/eksterne samarbejdspartnere.

  • Du vil som ansat være tilknyttet Ungekontakten men får kollegaer fra 4 andre teams i Styrket Ungeindsats
  • Da du selv skal planlægge dine opgaver og din arbejdstid, er det en nødvendighed at du er selvstændig og fleksibel. Det er helt centralt i jobbet at du er i stand til at arbejde alene, og selv kunne administrere din arbejdstid og dine opgaver på kompetent vis
  • Du vil skulle varetage samtaler med de unge og deres forældre
  • Du vil have en udkørende funktion, da du skal arbejde hvor de unge er. Det vil bl.a. betyde i de unges lejligheder, men du vil også have mulighed for at afvikle samtaleforløb i vores lokaliteter på Ungecenteret. Arbejdet pågår der, hvor den unge har brug for at have dig med. Det kan også være ved møder, fysisk træning, socialtræning, sygehusbesøg mv
  • Du vil understøtte at få hverdagens struktur og gøremål til at gå op i en højere enhed for de unge
  • Du vil få til opgave at lave en pædagogisk indsats som har til formål at udvikle livsduelighed for dine unge med fokus på uddannelse og beskæftigelse
  • Du vil bidrage positivt til at skabe et rummeligt, anerkendende miljø
  • Du deltager i personalemøder, og ved intern sags-supervision og ekstern fagpersonlig supervision
  • Du skal kunne tage ansvar for at lave handleplaner sammen med den unge, og følge dem i den pædagogiske praksis
  • Du skal kunne udarbejde statusskrivelser, sammen med den unge, og deltage ved statusmøder med myndighed

Kvalifikationer:
Det er et krav at du har en relevant uddannelse som pædagog, psykomotorisk terapeut, ergoterapeut, sygeplejerske eller lign. Det er en fordel at du har viden, uddannelse og/eller erfaring inden for et eller flere af følgende områder: udsatte og sårbare unge, familie indsatser/behandling eller unge med tilknytning til psykiatrien.

Du kan arbejde ud fra en pædagogisk faglighed, med øje for kompetencer, ressourcer og muligheder.

Du har erfaring med at sikre en høj faglig kvalitet i dokumentationsarbejdet, ud fra de unges handleplaner og udviklingsmål.

Du er villig til kontinuerlig fagpersonlig udvikling, og deltager aktivt ved den tilbudte supervision.

Du er optaget af relationens betydning, og hvordan en god og faglig pædagogisk relationskompetence er en afgørende faktor i indsatsen omkring de unge og deres familier.

At du har en vis modenhed i, at kende dig selv i tilspidsede situationer, kan bevare roen og støtte de unge når de bliver frustrerede.

At du er optaget af at se bag om adfærden, og finde mening i det adfærden kan udtrykke.

At du er optaget af hvem den unge er, og ikke af adfærden alene.

Har erfaring med at andre oplever dig som tydelig, nærværende og anerkendende i dit arbejde.

Det er vigtigt at du kan arbejde selvstændigt, og kan bevare overblikket i pressede situationer.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at ringe til Teammedlem Michala Sejerup på tlf: 21 31 79 57

Løn:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Nærmere oplysninger:
Teammedlem Michala Sejerup på tlf: 21 31 79 57

Ansøgningsfrist:
Søndag den 19. januar 2025

Ansættelsessamtaler:
Vil finde sted torsdag den 22. januar 2025. Du bedes have forholdt dig til at du kan denne dag, inden du sender din ansøgning.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffe- og børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Afdeling: El-Vej 2 A 6000 Kolding

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Kolding Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 19 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Kolding Kommune

Nytorv 11, 6000 Kolding

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2712765//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.