Get latest jobs before others

Byggesagsbehandler til arkitektur og bygningsfredning

Slots- og Kulturstyrelsen



Byggesagsbehandler til arkitektur og bygningsfredning

Slots- og Kulturstyrelsen søger

Har du lyst til arbejde med Danmarks fredede arkitektoniske og kulturhistoriske perler, lige fra slotte og herregårde til boliger og produktionsbygninger? Vil du være en del af et stærkt arbejdsfællesskab der vejleder om og udfører byggesagsbehandling på vores fredede ejendomme? Er du klar på tæt dialog med ejerne omkring udvikling og styrkelse af vores byggede kulturarv? Og er du parat til at køre rundt i Danmark og besigtige bygningerne?

Vi søger lige nu en dygtig faglig profil til at indgå i vores sagsbehandlerteam. Du bliver en del af arkitektur- og bygningsfredningsområdet, som er det ene af de to fagområder i Slots- og Kulturstyrelsens Center for Kulturarv i Nykøbing Falster.

Om jobbet
Du kommer til at indgå i vores sagsbehandlerteam, hvor vi varetager arbejdet med landets fredede bygninger. Vi arbejder med alt fra ny-fredning, til behandling af ansøgninger om ændringer af de fredede bygninger, til fagligt strategisk arbejde og formidling af den byggede kulturarv.

Ud over sagsbehandlingen har vi tværgående projekter, der omhandler eksempelvis universelt design, brandsikring, manualudarbejdelse og revision af lovgivning på bygningsfredningsområdet.

Vi tilbyder
Fagområdet Fredede Bygninger i Center for Kulturarv har 20 medarbejdere med forskellige faglige profiler som arkitekter, bygningskonstruktører, kunsthistorikere og historikere. Dertil har centeret et ressourceteam, der understøtter kontorets daglige arbejde, herunder i sager, der vedrører økonomi og jura.

Om dig
Du har en bygningsfaglig uddannelse, gerne som restaureringsarkitekt eller bygningskonstruktør. Måske har du allerede erfaring fra rådgivende virksomhed eller offentlig myndighed, men det kan også være at du er relativt nyuddannet. Du skal have forståelse og interesse for arbejdet som sagsbehandler og som myndighed med ansvar for administration af bygningsfredningsloven.

Du har fokus på, i tæt dialog med bygningsejer, at finde gode løsninger

Du skal have kørekort til personbil.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Kan bevare overblikket og humøret – også ved spidsbelastninger.
  • Er engageret og motiveret for samarbejde og vidensdeling.
  • Er stærk kommunikativt mundtligt og skriftligt.
  • Har blik for arkitektonisk analyse og arkitektonisk kvalitet.
  • Har viden om eller lyst til at lære mere om stilhistorie, restaurering og historiske håndværk.

Om Center for Kulturarv
Center for Kulturarv arbejder med fredning af bygninger, fortidsminder, arkæologi, arkitektur, UNESCO Verdensarv og med rådgivning af kommuner om planlægning. Centret har ca. 55 medarbejdere, som er dedikerede og stolte af at være med til at passe på kulturarven i Danmark. Vi er fordelt i fagområderne Fortidsminder og Fredede Bygninger samt et ressourceteam. Centeret ledes af to enhedschefer og en teamleder. Du vil referere til enhedschefen i Fredede Bygninger.

Gensidig vidensdeling, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø er en vigtig del af arbejdskulturen, og vi arbejder tæt sammen på tværs af fagområderne i vores lokaler, som er beliggende centralt i Nykøbing Falster. Atmosfæren er god og tonen venlig og uformel, også selv om vi har travl hverdag.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse 1. marts 2025. Arbejdsstedet er Fejøgade 1, Nykøbing Falster.

Stillingen forventes besat som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af kompetencer og erfaring. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og Akademikerne.

Information og ansøgning
Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job senest den 8. januar 2025.

Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden. Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at holde jobsamtaler torsdag 17. januar 2025.

Du kan læse mere om os på www.slks.dk. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt enhedschef Mette Carstad, [email protected], tlf. 21 37 73 53 eller chefkonsulent Jesper Peter Jensen, på mail [email protected] eller på tlf. 33 74 52 76

Fredede bygninger har til huse i Nykøbing Falster sammen med kollegerne fra Center for Kulturarv, hvor Fredede Bygninger hører til. Centret er samlet ca. 50 medarbejdere.

Afdeling: Hammerichsgade 14 1611 København V

Lokation: Nykøbing Falster

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Slots- og Kulturstyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Slots- og Kulturstyrelsen

Hammerichsgade 14, 1611 København V

Slots- og Kulturstyrelsen yder faglig rådgivning til kulturministeren og bidrager til gennemførelse af regeringens målsætninger på kulturområdet. Styrelsen forvalter desuden statens slotte, haver og kulturejendomme.

Workplace has right now 250 employees with higher educational background. In last periode they hired 30 candidates and 40 students and interns.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2712820//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.