Get latest jobs before others

Leder af Femernforbindelsens udstillings- og besøgscenter i Rødbyhavn

Sund & Bælt



Sund & Bælt søger en engageret og erfaren leder og vært til Femernbælt-forbindelsens udstillings- og besøgscenter i Rødbyhavn.

Udstillingen har omkring 50.000 besøgende om året, og vi forventer, at vores nye udsigtstårn Pilen vil få mere end 100.000 årlige besøgende, når det åbner i 2025. Derudover har vi besøg på byggepladsen af vigtige samarbejdspartnere og interessenter.

Jobbet
Du bliver teamleder for 11 engagerede og lokale guider, som har stor erfaring og kendskab til Femernbælt-forbindelsen. Guiderne er værter i udstillingscentret og holder oplæg for større grupper af besøgende.

Du vil, udover værtskabet og formidlingen i udstillingscentret og Pilen, være ansvarlig for planlægning og koordinering af besøg på Femernbælt-forbindelsens byggeplads i Rødbyhavn. På byggepladsen tager vi imod projektets væsentligste samarbejdspartnere og interessenter. Interessen for at besøge byggeriet er meget stor, og du vil derfor have en opgave i at prioritere besøgene og henvise til udstillingscentret og udsigtstårnet.

Sidste år havde Femern-projektet besøg af Kong Frederik, flere ministre samt ambassadører fra nabolandene. Afviklingen af besøgene på byggepladsen kræver et solidt planlægningsgen, idet der skal være styr på alt fra byggeriets fremdrift til busruter på Nordeuropas største byggeplads og gæsternes sikkerhedsudstyr.

I det daglige vil du have din gang i bygherrecenteret i Rødbyhavn, som også er base for omkring 70 kollegaer fra Sund & Bælts bygherreorganisation.

Ansvarsområder:

  • Ansvar for formidling af Femernbælt-forbindelsen i udstillingscentret og udsigtstårnet Pilen.
  • Planlægning og koordinering af besøg i udstillingscentret og på byggepladsen.
  • Ledelse og faglig udvikling af et team på 10 timeansatte guider.
  • Udvikling og implementering af nye formidlingsmetoder og aktiviteter i udstillingscentret i samarbejde med guiderne og Sund og Bælts kommunikationsteam.
  • Indhentning af viden om anlægsprojektet fra bygge- og miljøfaglige kollegaer, som du og dit team kan videreformidle til udstillingens gæster.
  • Samarbejde med eksterne partnere og interessenter i området.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en uddannelse inden for kommunikation, event management eller lignende. Du har erfaring med formidling og planlægning af besøg og events og også lyst til at løse de administrative opgaver, der følger med.

Du har stærke ledelses- og kommunikationsevner med fokus på det gode værtskab. Du er fleksibel og evner at håndtere flere opgaver samtidigt, og hvis du allerede har kendskab til Femern Bælt-regionen og anlægsbranchen, er det en fordel.

Det er et krav, at du taler flydende dansk og engelsk, og har du også kendskab til tysk, er det en fordel.

Vi tilbyder
Du bliver en del af Sund & Bælts samlede kommunikationsafdeling og refererer til vores kommunikationsdirektør i Sund & Bælt, som har base i København. Vi har en uformel omgangstone, en stærk holdånd og et højt ambitionsniveau, og vi kan tilbyde gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en lønpakke efter kvalifikationer samt sundhedsforsikring og andre personalegoder. Dit primære arbejdssted er Bygherrecentret i Rødbyhavn, men du skal forvente 3-4 arbejdsdage om måneden i København samt samarbejde med dine kolleger på Femernbælt-forbindelsens udstillingscenter i Burg, Tyskland.

Ansøgning
Upload din ansøgning, CV og eksamenspapirer via linket her på siden senest den 16. januar. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kommunikationsdirektør Maria Steno på e-mail: [email protected]

Afdeling: Communication

Ansøgningsfrist: 16 January 2025

Placering: OO / Havnegade, 2, 4970, Rødby

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Sund & Bælt



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Sund & Bælt

Vester Søgade 10, 1601 København V

Sund & Bælt Holding A/S varetager som moderselskab den overordnede styring af aktiviteterne i de 100 pct. ejede datterselskaber A/S Storebælt, A/S Øresund, Sund & Bælt Partner A/S, A/S Femern Landanlæg, Femern A/S og BroBizz A/S.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2712872//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.