To pædagoger til Fritidsinstitutionen ved Øster Farimagsgades Skole | Københavns Kommune
Københavns Kommune
To pædagoger til Fritidsinstitutionen ved Øster Farimagsgades Skole
Her er muligheden for dig, der brænder for arbejdet med børn i aldersgruppen 6-10 år. Du kommer til at arbejde på en velfungerende skole centralt beliggende i Område Indre By/Østerbro.
Fritidsinstitutionen har egne lokaler og med daglig adgang til faglokaler og fantastiske idrætsfaciliteter. Fritidsinstitutionen har ca. 270 børn og ca. 22 pædagogiske ansatte. Skolen har ca. 70 pædagogiske ansatte, 800 dygtige elever og deres forældre.
Vi søger pædagoger, der
- har et menneskesyn, som bygger på, at forskellighed er en styrke
- er igangsættende, aktivt deltagende og med rette humør og energi skaber et godt miljø omkring sig
- ser muligheder i et tæt samarbejde med pædagoger og lærere – der er dagligt en tæt overgang fra skole til fritid, så du ser det hele barn
- arbejder selvstændigt
Vi tilbyder
- en fritidsinstitution, der har et meget tæt samarbejde med skolen, og hvor vi som fritidsinstitution er aktivt deltagende i skolens ressourcecenter
- en arbejdsplads, hvor du vil have stor medindflydelse på tilrettelæggelse af dine aktiviteter/projektor – vi ser klart muligheder frem for begrænsninger
- en arbejdsplads under en spændende udvikling, og hvor vi er organiseret, så vi ikke mister nærværet i den store institution
- en institution, der arbejder målrettet med Low Arousal, barnets stemme, emotion coaching etc.
- et engageret personale og en engageret forældrekreds
- et godt arbejdsmiljø med en humoristisk og professionel tilgang til arbejdet
- et attraktivt mødeskema med fast ugentlig mødestruktur, der giver plads til forberedelse og refleksion (arbejdstiden ligger primært mellem kl. 10-17.00)
- spændende fysiske rammer med adgang til faglokale og fantastiske idrætsfaciliteter
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 32 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i overensstemmelse med gældende overenskomst og i henhold til forhåndsaftalerne. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Du er velkommen til at høre nærmere om stillingerne ved at kontakte fritidsinstitutionsleder Kasper Burholt på 21 16 96 87.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 10. januar 2025
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 3.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: