Get latest jobs before others

Dataanalytikere med interesse for metode og dataanalyse

Gældsstyrelsen



Vil du være en del af et område med en høj politisk bevågenhed? Vil du være med til at udvikle statiske analytiske modeller og automatisere arbejdsgange, der skal bidrage til en mere effektiv inddrivelse af offentlig gæld? Har du stærke metodiske og dataanalytiske evner, og har du lyst til at afprøve dem på store datamængder? Så er du måske en af vores nye dataanalytikere i kontoret for Modeller og dataløsninger.

I kontoret for Center for data, analyse og modeller udvikler vi analytiske modeller og andre dataløsninger. Modellernes beregninger anvendes dels som input til at sætte den strategiske retning for inddrivelsesområdet og dels til at understøtte driften via automatisering og optimering af inddrivelsesprocesserne.

Området har en høj grad af politisk bevågenhed, så forandringer er en del af hverdagen. Vi søger nye kolleger med et højt ambitionsniveau og en god metodisk og dataanalytisk faglighed, som vil være en del af vores team.

Vi arbejder med dataanalyser og analysemodeller til inddrivelsesområdet
Du bliver en del af et kontor, der kombinerer høj faglighed med tæt samarbejde i mindre grupper. Vi har en uformel omgangstone med højt til loftet. Kontoret består af mange fagligheder - fra fysikere til sociologier – alle dog med den fællesnævner, at vi interesserer os for metode og dataanalyse samt formidling af resultater til et bredt publikum.

Med udgangspunkt i et datawarehouse, der samler store mængder register- og transaktionsdata fra forskellige systemer, udfører vi dataanalyser og udvikler analysemodeller til inddrivelsesområdet. F.eks. udvikler vi skyldnersegmenterings- og adfærdsmodeller, fremskrivningsmodeller, kursværdimodeller samt produktionsstyringsmodeller. Modellerne anvendes blandt andet til at belyse forskellige problemstillinger og konsekvenser, der er knyttet til områdets politiske og strategiske beslutninger. Derudover vil vi i den kommende tid sætte fokus på at udvikle robotløsninger i samarbejde med driften for, at inddrivelsen forløber mere effektivt.

Dine arbejdsopgaver vil være at:

  • Håndtere og kombinere data og gennemføre dataanalyse på store datamængder
  • Udvikle eller videreudvikle vores statistiske/analytiske datamodeller
  • Belyse problemstillinger på inddrivelsesområdet og præge faglige drøftelser om opstilling af analysedesigns, metodevalg m.m.
  • Formidle forretningsviden og analyseresultater i eksempelvis notater eller præsentationer
  • Koordinere og styre processer ift. leverancer til vores interessenter.
  • Afdække og automatisere arbejdsgange og -processer

Selvstændig, fagligt ansvarsfuld og grundig profil
Vi forestiller os, at du har, eller ved ansættelsestidspunktet har afsluttet, en akademisk uddannelse på kandidatniveau indenfor et samfundsfagligt eller naturvidenskabeligt område. Du kunne fx være økonom, politolog, sociolog, matematiker eller fysiker.

Det er afgørende for din succes i stillingen, at du:

  • Via dit studie eller tidligere arbejde har praktisk erfaring med at håndtere og analysere data ved brug af kvantitative analysemetoder, fx via SQL, SAS, SPSS, Matlab, R, Python eller lignende værktøjer
  • Interesserer dig for dataanalyse og analytiske metoder, og at du er hurtig til at sætte dig ind i nye programmeringssprog
  • Er grundig, fagligt ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt på projekter med en lang tidshorisont.

Det er en fordel, hvis:

Du har en stærk analytisk sans, som gør dig i stand til at fordybe dig i komplekse problemstillinger indenfor databehandling og -analyse. Dertil har du en politisk forståelse, så du kan se konteksten, hvori dit arbejde indgår. Endelig er du i stand til at formidle dine resultater i et klart sprog, og du trives i et nogle gange travlt arbejdsmiljø, der stiller krav til både hastighed og præcision.

Grundig introduktion og oplæring
Du kan se frem til et fagligt udfordrende job med samfundsrelevante arbejdsopgaver på en arbejdsplads, som lægger stor vægt på faglighed og samarbejde. Som nyansat vil du indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, for hurtigt at komme ind i arbejdsopgaverne. Udover introduktionsforløbet vil du blive tildelt en fast kollega fra teamet, som vil kunne hjælpe dig og besvare spørgsmål i opstartsfasen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest den 15. januar 2025. Spørgsmål besvares gerne af dataanalytiker Sofie Scholl på mail [email protected] eller telefon 72 37 82 59.

Der kan indgå en case og/eller person- og logikanalyse i rekrutteringsprocessen. Forud for ansættelse foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige. Vi indhenter straffeattest og referencer forud for ansættelsen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Forventet tiltrædelse er den 1. april 2025 eller efter nærmere aftale.

Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Afdeling:

Lokation: Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Gældsstyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Gældsstyrelsen

Teglgårdsparken 112, 5500 Middelfart

Vi hjælper borgere og virksomheder med at betale deres gæld til det offentlige. Vores mål er, at så mange som muligt betaler deres gæld, og vi samarbejder med de offentlige kreditorer om at forebygge, at ny gæld opstår.

We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2712932//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.