Get latest jobs before others

Product Owner

CLEVER A/S



Hos Clever arbejder vi på at realisere vores vision om en grønnere fremtid gennem innovative digitale løsninger. Vores selvbetjeningsplatform og Partner API til kommercielle partnere er centrale elementer i denne indsats, og derfor søger vi nu en Product Owner til at drive udviklingen af disse strategiske initiativer.

Din hovedopgave bliver at produktudvikle vores selvbetjeningsplatform og API produkt til kommercielle partnere, samtidig med at du håndterer dialogen med vores partnere for at sikre, at de får en gnidningsfri og værdiskabende oplevelse. Vi arbejder i et komplekst landskab, hvor hver dag byder på nye udfordringer, der kræver skarpe løsninger, kreativ tænkning og et stærkt samarbejde.

Vores ønsker til en ny kollega
Vi forestiller os, at du er en erfaren product owner eller projektleder, der er vant til at arbejde i et digitalt produktudviklingsteam med udviklere, UX og design. Du har en god forretningsforståelse og bliver ikke slået ud af et komplekst landskab med mange interessenter. Vi drømmer om en proaktiv kollega, der ikke er bange for selv at række ud til de interessenter, der er centrale for at kunne drive platformen og Partner API'et frem. Du skal være i stand til at udfordre de krav og ønsker, der kommer fra både forretningen og vores partnere, så vi er sikre på, at vi løser de vigtigste problemer og skaber værdi for de mange i stedet for de få.

I teamet spiller vi bold op af hinanden på daglig basis. Vi giver hinanden ærlig feedback - også selvom det kan gøre ondt på stoltheden. Men det gør vi, fordi vi tror på, at produktet bliver bedre, når vi diskuterer og finder løsninger sammen. Vi drømmer om en kollega, der er pragmatisk og trives i konstruktive dialoger og diskussioner.

Rollen i det daglige

  • Forstå processer og behov hos vores partnere og forhandlere samt sikre eksekvering af digitale løsninger (primært selvbetjeningsplatform og api), så de skaber størst mulig værdi.​
  • Være ansvarlig for, at produktvisioner og roadmaps omdannes til en eksekverbar backlog, som understøtter Clevers kommercielle partnerskaber og integrationer.

Dine primære opgaver bliver

  • Indsamle og forstå behov på tværs af partnere, brugere, markedet og interne stakeholdere
  • Sikre løbende dialog og projektlede integrationer med eksisterende og nye partnere​​
  • Bidrage til produktvisioner, udarbejde roadmap og kommunikere KPI'er
  • Refine backloggen (Epics, features og Product Backlog Items) sammen med teamet ​
  • Planlægge og kommunikere release, herunder forberede organisation på nye versioner.

Vi ser gerne, at du har godt styr på følgende

  • Solid erfaring med digital produktudvikling herunder både implementering og discovery-processer
  • Stærke planlægningsevner og en strukturet tilgang til opgaveløsning
  • Stærk teknisk baggrund og erfaring med API løsninger, som gør dig i stand til effektivt at samarbejde med udviklere og omsætte forretningskrav til api igennem teknisk refinement.
  • Erfaring med REST API’er, analyse/redigering af JSON, support af kundeintegrationer.
  • Erfaring med kundedialog og god til at kommunikere værdiskabelsen til både stakeholdere, udviklere og partnere

Teamet
Vi er lige nu et team, der består af UX, design, en Product Owner, to frontend-udviklere, en arkitekt og to backendudviklere. Vi er ambitiøse og pragmatiske og nyder at samarbejde på tværs af fagligheder. Vi er et begejstret team, der får energi af at løse vores kunders, partnere og kollegaers problemer. Uanset hvilken størrelse problemet har. Som team prioriterer vi at bruge tid med hinanden og søger en, der har lyst til at være gavmild med sig selv og er nysgerrig på sine kollegaer.

Ingen hierarkier eller solosejre i Clever
I Clever ser vi os selv som en organisme frem for en organisation. Her finder du hverken solosejre eller hierarkier. Du finder heller ikke afdelinger og ledere i traditionel forstand. Vi hører hver især til ét team, hvorfra vi frit arbejder sammen på kryds og tværs. Det kalder vi medledelse. Vi bruger meget energi på at ansætte kloge, inspirerende, empatiske mennesker. Undervejs siger vi nej til kandidater, der måske har de rette faglige kvalifikationer, men ikke er et match rent personligt. Det er vigtigt for os, at der er ligevægt mellem hjerte og hjerne.

Ansøgningsfrist
Vi indkalder til samtaler i starten af januar. Vi glæder os til at høre dine tanker om hvorfor du og Clever er det perfekte match. Benytter du AI-værktøjer til at inspirere dig i din skriveproces, er det helt okay, men vær opmærksom på, at din ansøgning ikke skiller sig ud i mængden. Vi drømmer om, at vi ud fra din ansøgning, kan lære dig at kende og tydeligt se, hvad lige præcis du kan bidrage med – og det kan AI desværre ikke fortælle os.

Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos Clever på: www.clever.dk/velkommen eller @liveticlever på Instagram.

Afdeling:

Lokation: København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at CLEVER A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


CLEVER A/S

Støberigade 14, 2450 København SV

CLEVER har siden 2009 banet vejen for fremtidens bæredygtige mobilitet og har etableret Nordens største sammenhængende hurtig-opladningsnetværk til elbiler i Danmark, Sverige og Nordtyskland. CLEVER er blandt andet kendt for sine partnerskaber med forskellige bilproducenter i at udvikle og tilbyde innovative kunde-centrerede opladnings-løsninger, som for eksempel ‘CLEVER Unlimited’.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2713120//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.