Get latest jobs before others

Senior frontend udvikler

CLEVER A/S



Clever er fyldt med god energi. Vi er optimister og tror på en lysere, mere bæredygtig fremtid og på det gode i mennesker. Vi tror på, at vi sammen kan skabe en mærkbar forskel – ikke bare i dag, men i mange år frem.

I Clever har vi travlt med at underbygge vores vision med en tidssvarende IT-platform, der kan håndtere koblingen mellem vores stejle vækst og lige så høje ambitioner.

Derfor søger vi nu en Senior frontend udvikler til vores team med særlig fokus på Clevers bestillings- og onboardingflow.

Rollen i det daglige
Med en unik markedsposition på det danske marked for opladning af elbiler oplever vi i Clever en kraftig kundetilgang. Det stiller store krav til vores udviklingsteams og platforme og vi arbejder utrætteligt på at skabe de bedste kunderejser for vores besøgende.

Du vil sammen med teamet hjælpe med at udvikle vores bestillings- og onboarding flow samt andre tilhørende platforme, så nye kunder inspireres til at vælge os til. Du bliver en del af et team, der består af erfarne og ambitiøse kollegaer.

Vi udvider, tilpasser og optimerer løbende vores salgskanaler, og derudover skal vi bl.a. udskifte vores nuværende CMS hvilket medfører en omskrivning i frontenden.

Som Senior frontend udvikler bliver du medansvarlig for at sætte retning for og videreudvikle Clevers bestillings- og onboardingflow, så der skabes værdi for vores eksisterende kunder og nye inspireres til at vælge os til.

Du har solid erfaring med forskellige frontend teknologier og SSR-frameworks som Nuxt 3, Next.js, etc., og din fornemste rolle er at gøre frontenden fleksibel og robust nok til at kunne understøtte alle de forskelligartede initiativer, et bestillings- og onboardingflow kræver for at performe bedst muligt.

Dine primære opgaver bliver

  • Frontend-udvikling til Clever bestillings- og onboarding flow
  • Deltage i konceptudvikling af nye løsninger, features og flows
  • Videreudvikling af komponentbibliotek i Storybook
  • Sammen med resten af udviklingsteamet beslutte hvordan de nye features, som teamet bliver enige om, skal udvikles
  • Drift, vedligeholdelse og videreudvikling af applikationen samt tilhørende platforme

Vi ser gerne du har godt styr på følgende

  • Javascript, HTML, CSS
  • Nuxt 3
  • Erfaring med (headless) CMS
  • Erfaring med komplekse flows og forretningslogikker
  • Storybook og Chromatic
  • TypeScript
  • Overvågning, tracking og rapportering af fejl
  • Performance optimering og web accessibility
  • Azure DevOps

Og gerne kendskab til

  • Next.js (eller andre SSR-frameworks)Frontend test frameworks, fx. vitest, playwright
  • git
  • Umbraco
  • Samt erfaring med ecommerce

Vores ønsker til en ny kollega
Vi forestiller os at du har minimum 5 års erfaring som dedikeret frontend udvikler, og du har stor erfaring med at arbejde tæt sammen med UX og design. Du har god forretningsforståelse, har arbejdet med kommercielle, indholdsdrevne websites og komplekse flows og så får du energi af at deltage i dialoger om den bedste brugeroplevelse.

Og endelig ser vi gerne at du har et skarpt øje for softwarearkitektur, og har mod på at bidrage aktivt i dialogerne herom.

Hidtil har vi haft et eksternt udviklingsteam på opgaven, men i år er vi i gang med at insource. Derfor vil du være den første interne frontend udvikler på denne platform, og det er vigtigt, at du har mod på og ikke mindst lyst til at tage ejerskab på opgaverne, arbejde selvstændigt og innovativt og være med til at skabe de gode arbejdsprocesser sammen med teamet.

I Clever har vi friheden og mandatet til at bygge den nødvendige kvalitet ind i produkterne, det er dig sammen med teamet, der sætter grænsen for kvaliteten og ikke andre.

Sidst, men ikke mindst er empati og indlevelse to af grundpillerne i Clevers kultur, det er derfor vigtigt at du har en god indfølingsevne og er passioneret omkring dit arbejde.

Dine nye kolleger
Lige nu er vi et bredt tværfagligt digitalt team der repræsenterer design, udvikling og forretning. Vi er et team med højt til loftet og højt humør. Vi mødes til fælles fredagsmorgenmad, fredagsbar i ny og næ samt andre sociale arrangementer for hele Clever samt teamet alene.

Derudover er der flere andre udviklingsteams i Clever, som du kommer til at samarbejde med i tværgående projekter.

Ingen hierarkier eller solosejre i Clever
I Clever ser vi os selv som en organisme frem for en organisation. Her finder du hverken solosejre eller hierarkier. Du finder heller ikke afdelinger og ledere i traditionel forstand. Vi hører hver især til ét team, hvorfra vi frit arbejder sammen på kryds og tværs. Det kalder vi medledelse.

Vi bruger meget energi på at ansætte kloge, inspirerende, empatiske mennesker. Undervejs siger vi nej til kandidater, der måske har de rette faglige kvalifikationer, men ikke er et match rent personligt. Det er vigtigt for os, at der er ligevægt mellem hjerte og hjerne.

Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos Clever på: www.clever.dk/velkommen

Ansøgningsfrist
Stillingen er til opstart hurtigst muligt, så send gerne din ansøgning allerede i dag, da vi vurderer ansøgningerne løbende. Vi glæder os til at høre fra dig og dine tanker om hvorfor du og Clever vil være det perfekte match.

Har du nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob Raavig på [email protected]

Afdeling:

Lokation: København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at CLEVER A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


CLEVER A/S

Støberigade 14, 2450 København SV

CLEVER har siden 2009 banet vejen for fremtidens bæredygtige mobilitet og har etableret Nordens største sammenhængende hurtig-opladningsnetværk til elbiler i Danmark, Sverige og Nordtyskland. CLEVER er blandt andet kendt for sine partnerskaber med forskellige bilproducenter i at udvikle og tilbyde innovative kunde-centrerede opladnings-løsninger, som for eksempel ‘CLEVER Unlimited’.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2713121//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.