Alternativet søger erfaren økonomimedarbejder til sekretariatet på Christiansborg
Alternativet
Alternativet søger en engageret og erfaren økonomimedarbejder, der vil være med til at sikre en ansvarlig og transparent økonomistyring i partiet. Alternativet har et omfattende partiprogram med grønne og sociale visioner og konkret politik, der anviser vejen til et bæredygtigt samfund.
Så brænder du for at arbejde med budgetter og regnskaber og synes du det lyder spændende at arbejde i et lille grønt parti på Christiansborg? Så er du måske Alternativets nye økonomimedarbejder.
Arbejdsopgaver
Hvis folk skulle sætte ord på dig, ville de sige at du er en god kollega, at du er vellidt og har humor. De ville måske også sige, at du er god til at skabe relationer, at du er ansvarsbevidst, har et godt overblik, trives med at arbejde struktureret i en dynamisk hverdag og selvfølgelig, at du er en af de bedste til Excel og økonomi
Opgaverne tæller blandt andet:
- Budgettering, regnskabsaflæggelse og økonomisk rapportering
- Udarbejdelse og opfølgning på budgetter i samarbejde med sekretariatschefen
- Sikring af en gennemsigtig og effektiv økonomistyring i overensstemmelse med gældende lovgivning og interne retningslinjer
- Ansvar for løbende likviditetsstyring, lønstyring samt korrekt bogføring
- Professionelt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder administrationsfirma, revisorer, vores storkredses kasserer og andre samarbejdspartnere
Kvalifikationer
- Relevant økonomisk uddannelse
- Erfaring fra en lignende stilling
- Stærke kompetencer inden for økonomistyring, budgettering og regnskabsaflæggelse
- Erfaring med økonomisk planlægning og strategisk økonomisk rådgivning
- Evne til at formidle komplekse økonomiske sammenhænge på en letforståelig måde
- Du kan arbejde selvstændigt og trives med at have ansvar
- Du arbejder struktureret og formår at prioritere skarpt i en travl hverdag
Vi tilbyder
- Et spændende og meningsfuldt arbejde i en organisation, der arbejder for en bæredygtig fremtid
- Et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø med søde og dedikerede kolleger
- Fleksible arbejdsforhold og mulighed for at præge egne arbejdsopgaver
- En spændende arbejdsplads på Christiansborg i midten af København
Har du kvalifikationerne, modet, humøret og engagementet? Og vil du være med til at tage små nederlag og store sejre sammen med Alternativet? Så søg stillingen som Alternativets økonomimedarbejder.
Yderligere info
I Alternativet ønsker vi at afspejle og repræsentere hele samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk baggrund til at søge. Vi er ikke lønførende, men din løn kommer selvfølgelig til at afspejle dit uddannelsesniveau og din anciennitet.
Din ansøgning skal være os i hænde senest onsdag den 22. januar 2025, men vi indkalder løbende til samtaler. Vi forventer at afholde de sidste samtaler i starten af uge 5. Tiltrædelse ønskes den 1. marts 2025. Send ansøgningen samlet i én vedhæftet pdf-fil til e-mail og marker ansøgningen med ’Økonomimedarbejder’ i emnefeltet. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef, Mark Desholm på telefon 61 62 38 84.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: