Teamkoordinator med personaleansvar til Ungeenhedens udførerindsatser
Hedensted Kommune
Vil du være med til at skabe positive menneskelige forandringer og bringe unge mennesker tættere på deres drømme og potentialer? Har du lyst til at arbejde med ledelse, hvor du samtidig er tæt på fagligheden og de unges hverdag? Så er du måske vores nye teamkoordinator.
Om jobbet og opgaverne
I Ungeenheden har vi netop gennemført en organisationsændring for at stå stærkere i forhold til fremtidens beskæftigelsesindsats. Vi søger derfor to engagerede ledere på fuld tid, til to nyoprettede stillinger som teamkoordinatorer for hver sit område af vores udførerindsatser, med tiltrædelse 1. marts 2025 i Ungeenheden Daugaard.
Ungeenheden Daugaard er et sted, hvor unge mellem 15 og 30 år kan finde støtte, få nye muligheder og skabe en vej mod job og uddannelse. Ungeenheden Daugaard har fokus på at møde de unge, hvor de er og skabe individuelle beskæftigelsesrettede forløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov, styrker og mål. Vi arbejder helhedsorienteret og i tæt samarbejde med relevante aktører som forældre, skoler, virksomheder, sundhedssystemet og sociale myndigheder.
I Ungeenheden Daugaard arbejder vi med forskellige undervisnings- og værkstedstilbud i huset, men møder også de unge rundt i kommunen, hvor de unge opholder sig. De unge, vi arbejder med, står i en sårbar livssituation og har behov for individuel støtte og vejledning for at opnå stabilitet, udvikling og trivsel, så de kan komme videre i arbejde og uddannelse.
Du bliver teamkoordinator for en personalegruppe, der arbejder sammen om at understøtte de unge i vejen til beskæftigelse. Vores medarbejdergruppe er sammensat af forskellige fagligheder og kompetencer, herunder socialpædagoger, socialrådgivere og lærere. Denne tværfaglige tilgang sikrer, at vi kan tilbyde den bedst mulige støtte til de unge, uanset deres problemstillinger.
Du refererer til den faglige leder for udførerindsatserne og får ansvaret for både den faglige og personalemæssige koordinering af teamet. Du har samtidig udføreropgaver direkte i forhold til de unge, da det er vigtigt, at du har føling med opgaverne og det daglige arbejde med de unge.
Dine opgaver vil inkludere
- Motivere og udvikle medarbejdere samt understøtte et godt arbejdsmiljø.
- Sikre høj faglig kvalitet og sammenhæng i indsatsen for de unge, baseret på deres individuelle behov.
- Have overblik over den praktiske drift, så hverdagen for unge og medarbejdere fungerer.
- Sikre en stabil drift med fokus på kerneopgaven og opgaver i kontakt med de unge.
- Fremme samarbejde og koordination på tværs af teams.
- Sikre at strategier implementeres i mødet med de unge og evt. deres forældre.
Vores forventninger til dig
Vi søger en person, der kan arbejde bredt og integrere både faglig koordinering og personaleledelse. Dine opgaver vil omfatte sparring med medarbejdere, møder med samarbejdspartnere, daglig planlægning og drift samt videreudvikling af Ungeenhedens tilbud, i tæt samarbejde med den faglige leder for udførerindsatserne. Du vil også aktivt indgå i teamets arbejde, herunder den direkte kontakt med de unge.
- Du har fokus på, at arbejde og uddannelse er vigtigt for et godt ungeliv.
- Du har en grundlæggende forståelse for udsatte unge og deres familier, og kan handle ud fra deres behov og ressourcer.
- Vi forventer, at du har erfaring med personaleledelse, gerne i tværfaglige teams, og at du er uddannet inden for fagligt relevante områder.
- Du er nysgerrig og tør stille de nødvendige, undrende spørgsmål til både medarbejdere, myndigheder og ledelsen for at sikre sammenhæng mellem myndighedsbehandling og tilbud.
- Er tilgængelig for dine medarbejdere, yder sparring og vejledning, og tager aktiv del i det konkrete tilbud.
- Er struktureret, løsningsorienteret og kan bevare overblikket i en hektisk hverdag med mange forskelligartede opgaver.
- Understøtter en helhedsorienteret indsats og ser dig selv som en aktiv medspiller i det tværfaglige samarbejde både i afdelingen og på tværs af kommunen – også i udfordrende situationer.
- Ser værdi i at dokumentere teamets kvalitet, faglighed og indsats og sikre, at det er i overensstemmelse med de opstillede mål.
Derfor skal du vælge os
- Vi er innovative og stræber efter at gå forrest i at skabe de bedste løsninger for de unge, så de kan blive en del af meningsfulde fællesskaber på arbejdsmarkedet eller i uddannelsesinstitutioner.
- Vi fokuserer på at etablere partnerskaber med private virksomheder, frivillige, civilsamfundet, kommunale enheder og andre aktører for at styrke de unges udvikling mod uddannelse og job.
- Vi er en organisation med højt til loftet, hvor vores værdier Ansvar, Dialog og Udvikling er i centrum for vores arbejde.
- Du bliver en del af et nyetableret lederteam, hvor sammenhængskraft og samarbejde er nøglebegreber.
- Du bliver en del af et dedikeret og initiativrigt team af medarbejdere og ledere, der arbejder målrettet på at skabe stærke arbejdsfællesskaber.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Kontakt faglig leder for udførerområdet – Mikkel Vesti Weber Øtoft på tlf. 29 16 55 79 eller mail [email protected].
Ansøgning
Ansøgningsfrist den 9. januar 2025.
Vi forventer at holde første samtale den 14. januar 2025 og anden samtale den 27. januar 2025.
For kandidater, der går videre til anden samtale, vil der blive gennemført test og indhentet referencer.
Om os
Kerneområdet Beskæftigelse varetager alle de arbejdsmarkedsrettede opgaver overfor ledige, virksomheder, sygemeldte osv. Opgaver vedrørende bevilling og udbetaling af ydelser - som fx kontanthjælp og enkeltydelser - varetages i Borgerservice.
Ungeenheden er en afdeling i Kerneområdet Beskæftigelse og behandler sager for borgere mellem 15 og 30 år samt for alle borgere i selvforsørgelses- og hjemrejseperioden og borgere, der har ophold efter Særloven.
Medarbejderne i afdelingen har mange forskellige baggrunde og kompetencer. Du kommer til at arbejde tæt med engagerede kollegaer, som sætter borgeren først, og en af vores værdier er, at metoden ikke nødvendigvis skal give mening for din faglighed, men den skal altid give mening for borgeren.
Vi har til huse på Rørkjærgaard, Dalbyvej 45, 8722 Hedensted, og stillingen her er placeret i Ungeenhedens afdeling i Daugaard på Egehøjvej 12.
Afdeling: Ungeenheden
Ansøgningsfrist: 09 January 2025
Placering: Egehøjvej, 12, 8721, Daugård, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: