Arbejdstidsplanlægger til 2 afdelinger i Give: Sønderbo og Højbo-Solsikken
Vejle Kommune
Kan du få tingene til at gå op i en højere enhed? Elsker du at nørde i arbejdstidsplanlægning og er erfaren i det? - og har du samtidig erfaring indenfor det pædagogiske døgnområde, så er det måske dig vi leder efter.
Om jobbet
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at lave arbejdsplan for medarbejderne i begge afdelinger. Det består i at tilrette de løbende arbejdsplaner for ca. 30 medarbejdere og lægge dem frem samt medvirke til (sammen med leder), at udarbejde og vedligeholde gode grundplaner hvor der er fokus på god medarbejdertrivsel og optimal ressourceudnyttelse.
Sammen med lederen medvirker du også til at sikre fordeling af ferieplanen, at der bliver lavet gode oplæringsplaner for nyansatte, at arbejdsplanerne hænger sammen og der bliver dækket ind ved sygdom osv. (vi har ca. 10 vikarer tilknyttet afdelingerne).
Vi arbejder med KMD Opus vagtplan, så det er en fordel hvis du har kendskab til dette, eller andet vagtplanssystem, men særligt at du brænder for den systematik det kræver.
Øvrige opgaver som planlægger er at medvirke til systematik omkring og hjælpe med at holde styr på aftaler og koordinere forskellige opgaver for medarbejderne, herunder kurser, arbejdsgrupper på tværs i organisationen, samt holde styr på aftaler med eksterne samarbejdspartnere; f.eks. statusmøder, så vi sikrer at opgaver bliver løst og arbejdsplanen hænger sammen.
Du har ikke et ledelsesmandat og planlæggeropgaverne løses derfor altid i samarbejde med, eller efter aftale med afdelingsleder, som også står til rådighed med sparring.
Derudover vil du indgå i det pædagogiske arbejde om morgenen kl. ca. 7-10 hvor arbejdet består i at hjælpe borgerne op og blive klar til deres beskæftigelse. Da du planlægger på 2 afdelinger, ønsker vi at du har kendskab til behovene for dækning på begge afdelinger, for at kunne lave de bedste arbejdsplaner. For os er en god arbejdsplan en der tilgodeser medarbejdernes ønsker, sikre god og faglig dækning på alle tider af dagen og samtidig sikre en god drift at tilbuddet.
Om os
Sønderbo og Højbo-Solsikken er en del af Bo-Vejle, som består af i alt 11 afdelinger fordelt i Vejle og Give, og vi er en del af Vejle Kommunes samlede tilbud til personer med varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
Vi er en stor organisation og det giver mulighed for at borgerne kan tilbydes sociale arrangementer, så som fester og ferieture på tværs af afdelingerne, og medarbejderne kan deltage i fælles kompetenceudvikling samt i tværgående opgaver på organisatorisk niveau. Du kan opbygge en karriere hos os, med stor indflydelse på dine opgaver og hvilken vej du ønsker at udvikle dig, og med mulighed for på sigt at skifte mellem forskellige afdelinger med forskellige målgrupper.
For at lykkes med kerneopgaven, kræver det at medarbejderne besidder både de faglige og de samarbejdsmæssige kompetencer, og hos os er man ansat til at arbejde professionelt med begge.
Vi tilbyder dig
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/ugen hvor du har timer ca. 15 timer/uge til arbejdstidsplanlægning og derudover indgår i det pædagogiske arbejde. Afhængig af ansøgerprofil vil der være mulighed for at varetage administrative opgaver i nogen grad.
Ansættelsesvilkår
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
15/1-2025
Samtaler 20/1-2025
Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Marie Høj for yderlig information: Tlf 23 30 98 43 eller [email protected]
Har du afklarende spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte mig inden du sender en ansøgningen.
Du kan læse mere om Bo-Vejle og se vores lille film, på Vejle Kommunes hjemmeside. https://www.vejle.dk/borger/mit-liv/sundhed-og-omsorg/handicap-psykiatri-og-udsatte-over-18-aar/botilbud/bo-vejle/
Og du kan læse mere om vores kerneopgave i afsnittet ”Hvordan er hverdagen”.
Mærk Meningen - Voksen Handicap
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: