Kontorchef til reformsekretariat i Senior og Omsorg
Aalborg Kommune
Kontorchef til reformsekretariat i Senior og Omsorg
Del jobopslag ved at kopiere linket
Har du solide erfaringer med at styre større reformer? Og vil du være med til at sikre, at sundhedsreformen kommer godt fra start i Senior og Omsorg?
Som følge af den politiske aftale om reform af sundhedsvæsenet oprettes et midlertidigt reformsekretariat, som skal sikre fuld fokus på implementering af Sundhedsreformen i Senior og Omsorg.
I Aalborg kommune har Senior og Omsorg det primære ansvar for det nære sundhedsvæsen og bliver derfor påvirket af reformen ind i alle forvaltningens funktioner. Reformen skal implementeres over en årrække, hvor 2025 kan beskrives som et udviklingsår og 2026 et implementeringsår.
Som kontorchef får du ansvaret for at tilrettelægge en proces, der sikrer en robust implementering af reformen i Senior og Omsorg. Samtidig har du en vigtig opgave for den interne og eksterne koordinering i forhold til Aalborg kommunes øvrige forvaltninger, Sundhedsrådets øvrige kommuner og Region Nordjylland.
I stillingen vil centrale opgaver derfor være:
- Tage lederskab på opgaverne og skabe gode tværgående samarbejder både internt og eksternt i forhold til andre aktører
- Samle tråde og koordinere på tværs af Aalborg Kommune, kommuner i et kommende Sundhedsråd og Region Nordjylland
- Udarbejdelse af beslutningsoplæg til Forvaltningsledelsen
Du vil referere til direktøren for Senior og Omsorg. Der er ikke personaleansvar i stillingen. Til gengæld vil der være rig mulighed for at trække på medarbejderressourcer fra forvaltningens mange funktioner bl.a. sundhedsfaglige medarbejdere, data- og økonomimedarbejdere samt ledelsesressourcer etc.
Om dig:
Du har erfaring fra en politisk styret organisation og erfaring med ledelse af større reformer og forandringsprocesser i store og komplekse organisationer. Desuden forventes du at have viden om og erfaring fra sundheds- og ældreområdet i den offentlige sektor.
Som person forventer vi, at du har en tillidsbaseret ledelsesstil, hvor du er god til at inspirere og skabe løsninger i samarbejde med andre.
- Du har blik for og evner at skabe resultater og nå i mål med opgaven, også når opgaven er kompleks, og der er mange interessenter
- Du har kort sagt flair for at skabe fremdrift og lede komplekse processer og ikke mindst nå de fastsatte mål og delmål
- Du besidder grundlæggende stærke faglige og analytiske kompetencer, og du skal – af og til på kort tid – formå at sætte dig ind i komplicerede problemstillinger og kunne anvise konkrete bud på løsninger
Om os:
Senior og Omsorg har som forvaltning det centrale ansvar for at drive og udvikle ældreområdet i Aalborg Kommune. Forvaltningen har et højt ambitionsniveau og vægter faglig kvalitet og udvikling højt på alle centrale parametre. Du vil således blive en central del af en stor forvaltning med et højt fagligt niveau, en udviklingsorienteret tilgang og et stærkt arbejdsfællesskab.
Ældre og Sundhed og Myndighed og Rehabilitering er de store driftsafdelinger, mens forvaltningen understøttes på de tværgående områder af Administrationsafdelingen, Direktørens sekretariat og Kvalitet og Innovation.
Du kan finde yderligere information om Senior og Omsorg, herunder vores organisering, Vision og Mission her: https://www.aalborg.dk/om-kommunen/organisation/senior-og-omsorg
Arbejdsstedets adresse:
Storemosevej 19, 9310 Vodskov
Øvrigt:
Ansættelse vil være snarest muligt dog senest pr. 1. marts 2025, og ansættelsen løber frem til udgangen af 2027 med mulighed for forlængelse.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter forhandling med relevant faglig organisation og efter Aftale om aflønning af chefer. Det forventede lønniveau vil være ca. 750.000 kr. årligt ekskl. pension.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte direktør for Senior og Omsorg Jan Nielsen på 2520 5405.
Ansøgningsfrist er den 12. januar 2025.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Bemærk
Ansøgningsfrist
12.01.2025
Kontaktperson
Jan Nielsen +4599315405
Stillingskategori
Ledelse
Arbejdstid
Fuldtid
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: