Get latest jobs before others

Brænder du for hjerter? Kom og bliv kardiologisk sygeplejerske på S403 Herlev Hospital.

Region Hovedstaden



Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til og interesse for at arbejde indenfor et af de mest spændende specialer.
Vi tilbyder personlig og faglig udvikling og et helt unikt sammenhold blandt kollegaer.

Vi har netop i forbindelse med Hospitalsplan 2025, gennemgået en meget vellykket flytning af vores Sengeafsnit 2 til Herlev Hospital. Vi er nu i flotte nye omgivelser og faciliteter, som i den grad tilgodeser vores patienter og pårørende under indlæggelse. Vi er en stor velfungerende personalegruppe, men vi mangler blot dig til at fuldende vores enestående afsnit.

Hvem er vi?
Afdeling for hjertesygdomme består af to selvstændige sengeafsnit, samt et ambulatorie og forskning. Samarbejdet på tværs er tæt og vi går et forår i møde hvor vi sammen skal arbejde med sygeplejen i Afdeling for Hjertesygdomme.

Vi værdsætter det gode og sjove arbejdsmiljø, og her kan du se med hvilke ord vores personalegruppe beskriver vores arbejdsmiljø:
Bakker hinanden op - ser hinanden - god rummelighed - tydelighed - klap på skulderen - smil - takker hinanden - humor - imødekommenhed - føler sig savnet efter 2 ugers ferie - roser hinanden - sparer med hinanden - kan spørge om alt - tryghed.

Du vil blive en del af en stor personalegruppe, som består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og en servicemedarbejder. Vi er en personalegruppe, der spænder fra erfarne kollegaer, der har været mange år i afdelingen, samt helt nyuddannede kollegaer. Fælles er, at alle har prøvet at være nye og vi gør en dyd ud af, at nye kollegaer skal føle sig velkommen.

Kardiologisk sygepleje
Hos os får du mulighed for at udvikle dig som kardiologisk sygeplejerske indenfor den akutte sygepleje, sygepleje til patienter med planlagt hjertekirurgi/invasiv kirurgi, samt sygepleje til den komplekse eller palliative kardiologiske patient. Vi er i de to sengeafsnit opdelt indenfor de forskellige spændende patientforløb, hvilket givet dig en unik mulighed for at få dybdegående kendskab til det kardiologiske speciale og mulighed for at udvikle din personlige sygepleje.

Det er ikke et krav, at du skal kunne specialet før du kommer – det skal vi nok lære dig. Er du erfaren kardiologisk sygeplejerske, er du selvfølgelig meget velkommen, så ser vi blot frem til at udveksle erfaringer med dig.
Det er vigtigt for os, at du oplever succes og føler dig tryg. Dine første 6 uger i afdelingen vil være i et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb, hvor vi tager højde for de erfaringer og kompetencer du kommer med. I din introduktionsperiode vil du blive tilknyttet vores kliniske sygeplejespecialist og to mentorer, som alle er erfarne kardiologiske sygeplejersker. De vil hjælpe dig med god introduktion til afdelingen og det hjertemedicinske speciale og løbende evaluerer forløbet sammen med dig.

Kardiologisk uddannelse og udvikling

  • Det forventes, at du tager Kardiologiske uddannelse som består af 2 moduler. Uddannelsen påbegyndes indenfor dit første år i afdelingen og afsluttes efter ca. 3 års ansættelse. Du vil i den mellemliggende periode blive klædt på til at blive ansvarshavende sygeplejerske i afde-lingen igennem tæt oplæring, sparring og kursus.
  • Vi har undervisning flere gange om ugen
  • Temadage udenfor afdelingen
  • Kurser og ansvar for ressourceområde efter interesse og kompetence
  • Hvis du er nyuddannet, tilbyder vi dig kurset ”Kompetenceudvikling af nyuddannede sygeplejersker”

Hvem er du?

  • Du er engageret og initiativrig og har lyst til at indgå i en alsidig og omskiftelig hverdag
  • Du værdsætter og har lyst til at bidrage til fællesskabet og et godt arbejdsmiljø
  • Du er klar til at uddanne dig og udvikle dig indenfor det kardiologiske speciale

Vagtplanlægning
Vi arbejder med individualiseret og ønskebaseret vagtplanlægning og har en fast vagtplan-lægger ansat i afdelingen. Du ansættes i blandede vagter og med arbejde hver 3. weekend i 8 timers vagter.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskar-tellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regioner-nes Løn- og Takstnævn.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 3 2025. Referencer indhentes efter aftale, hvorfor du bedes angive relevante kontaktoplysninger.

Vi håber at have vakt din interesse og ser frem til at modtage din ansøgning. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Catrine Ibenholt Helbo på tlf. 20545039.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i afdelingen.

Hvis du gerne vil vide mere om afdelingen kan du finde vores instagram profil i dette link:
https://www.instagram.com/hjerteafdeling_heh_403?igsh=aXp4anh2aGhhajk5

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer:

  • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Afdeling:

Lokation: Herlev Hospital

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2713458//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.