Get latest jobs before others

Ph.d.-studerende til forskningsprojektet SchoolCare

Region Hovedstaden



Vi søger to engagerede ph.d.-studerende til at indgå i det nationale forskningsprojekt SchoolCare i Forskningsenheden Børneonkologisk Forskningslaboratorium (Bonkolab), der har til formål at støtte skolegang for børn og unge med kræft. Projektet er finansieret af Børnecancerfonden, det er et nationalt projekt og den primære arbejdsplads er Bonkolab på Rigshospitalet, men der må forventes rejseaktivitet i forbindelse med projektet.

Om forskningsprojektet
I Danmark diagnosticeres årligt 180–200 børn og unge med kræft, hvoraf en ud af fem patienter vil have en uhelbredelig kræftsygdom. Projektets formål er at undersøge effekten af den nyudviklede SchoolCare-intervention gennem et randomiseret kontrolleret studie. Interventionen vil undersøge om en skole-app, en skolenavigator og anvendelse af telepresence robotter i undervisningen kan:

  • øge skoledeltagelse for børn med kræft under behandling
  • skabe kontinuitet og sammenhæng i skolegangen

SchoolCare omfatter blandt andet:

  • Udvikling af en ny SchoolCare-app, der styrker kommunikationen mellem hospital, skole og hjem
  • En skolenavigator, der sikrer fleksibilitet og støtte i skolegangen
  • Undervisning af lærere i brugen af telepresence-robotter, som gør det muligt for børn med kræft at deltage i undervisning i egen skoleklasse gennem en telepresence-robot.

SchoolCare-projektet omfatter to ph.d.-studier. Robots2School og School4You som vil arbejde tæt sammen i projektperioden.

  • School4You-studiet inkluderer en skolenavigatorfunktion og udviklingen af en ny skoleapp, der skal facilitere og styrke kommunikationen mellem hospital, skole og hjem.
  • Robots2School-studiet vil fremme skoledeltagelse ved hjælp af telepresence-robotter samt udviklingen af et teleteaching-program.

Som ph.d.-studerende bliver du en del af den psykosociale forskningsgruppe ved Bonkolab, Nordens største børneonkologiske forskningsenhed med over 60 forskere fra studerende til postdoc-niveau.

Vi tilbyder:

  • Adgang til et stærkt forskningsmiljø med kyndig supervision.
  • Stor erfaring med analyse og publicering af videnskabelige data.
  • Mulighed for at bidrage til et forskningsprojekt, der gør en forskel for børn med kræft og deres familier.

Om dig
Vi søger kandidater med følgende kvalifikationer:

  • En sundhedsfaglig kandidatuddannelse (f.eks. cand.pæd.psych., cand.scient.anth, cand.scient.soc., cand.psych., cand.scient.san.publ. eller tilsvarende).
  • Interesse for børns læring, trivsel og sociale relationer
  • Viden om børns skolefaglige trivsel og skole-hjem-samarbejde
  • Viden om app-udvikling og teknologiforståelse
  • Erfaring primært med spørgeskemaundersøgelser og kvantitative dataanalyser samt sekundært kvalitative analyser
  • Tidligere forskningserfaring er en fordel
  • Taler og forstår dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt.

Løn og ansættelsesforhold:
Arbejdstiden er 37 timer per uge. Løn og pension efter gældende overenskomst og ansøgers faglige organisation.

Yderligere oplysninger om stillingen og projektet kan fås ved henvendelse til seniorforsker Hanne Bækgaard Larsen, Bonkolab, Rigshospitalet, tlf. 22284269.

Ansøgningen sendes elektronisk senest d. 20. januar 2025 og vedlægges kopi af autorisation, CV, evt. publikationsliste eller resume af kandidatopgave.

Tiltrædelse 1. februar 2025 eller snarest derefter. Ansættelsessamtaler afholdes i perioden d 23-31 jan 2025.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

Afdeling:

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2713470//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.