Get latest jobs before others

Projektleder til stort byudviklingsprojekt

VandCenter Syd A/S



Vil du være én af hovedkræfterne i udviklingen af Odenses største bydel?
Dit job
Over de næste 10+ år skal hele Vollsmose-området omdannes i et omfattende projekt, hvor VandCenter Syd er en af hovedaktørerne. Vi søger en knalddygtig projektleder til at føre projektet sikkert fra start til slut.

Tusind boliger skal rives ned, veje og forsyningsledninger skal an- og omlægges, og der skal skabes ny regnvandshåndtering og rekreative løsninger – alt sammen på et område med begrænset plads, forskellige naturtyper og mange andre spændende faglige udfordringer.

Som projektleder fører du projektet sikkert fra start til slut og sikrer godt samarbejde med myndigheder, rådgivere, entreprenører, dine kolleger og de mange andre parter i projektet.

Projektet stiller store krav til kommunikation og samarbejde, og du kommer til at trække på hele bredden i din teknisk-faglige værktøjskasse. Der bliver brug for at tænke kreativt og afprøve nye løsninger for at skabe plads til tekniske anlæg på begrænsede arealer.

Projektet har stor politisk bevågenhed og signalværdi i byen.

Dine kolleger
Du bliver en del af Team Anlæg på 18 personer i vores projektafdeling, som udgør en solid faglig base. Til daglig arbejder du dog med en stor tværfaglig berøringsflade på tværs af virksomheden – og i tæt samarbejde med mange eksterne samarbejdspartnere.

I hele VandCenter Syd får du 200 engagerede kolleger, der elsker at nørde igennem om alt fra styrede underboringer til drikkevandskvalitet – og dele vandede vitser og historier fra weekenden.

Om dig
Du kommer med en teknisk baggrund som fx ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende. Du har bred erfaring fra forskellige typer af store anlægsprojekter, der involverer mange fagdiscipliner.

Som person er du en stærk kommunikatør, der involverer og skaber begejstring hos folk omkring dig. Samarbejde er din foretrukne arbejdsform, og du har et godt blik for muligheder og behov hos de forskellige grupper, du samarbejder med.

Du er kreativ og nysgerrig og kan lide at tænke i nye løsninger, som du også kan visualisere for andre.

Helt lavpraktisk skal du have kørekort til personbil.

Hvad får du hos os?
Vi kan tilbyde dig et spændende og udfordrende job på en arbejdsplads, hvor vi sætter fagligheden højt i frie og rummelige rammer. Jobbet er på 37 timer med flextid og mulighed for delvist hjemmearbejde.

Vi udforsker nye veje, og vi kan lide at blive klogere. Derfor får du også gode muligheder for at efteruddanne dig. Derudover er vi en arbejdsplads, der lægger stor vægt på trivsel og krydrer arbejdsdagen med bl.a. sociale arrangementer, motion og en velsmagende kantineordning.

Du får løn efter KL-overenskomst.

Vi tror på, at mangfoldighed gør os klogere og arbejdsdagen sjovere. Derfor glæder vi os til at høre fra lige præcis det menneske, du er – uanset om du er vandhund, landkrabbe eller noget helt tredje.

Vi glæder os til at høre fra dig
Har du spørgsmål, kan du kontakte projektchef Niels Askjær på 40 80 84 90 eller [email protected].

Brug linket ”Søg denne stilling” herunder og fortæl, hvorfor du skal være vores nye kollega. Vi skal have din ansøgning senest den 13. januar 2025 kl. 12.
Vi forventer at holde samtaler i uge 4 og 5 og vil gerne have dig til at starte i jobbet snarest muligt.

Om os
VandCenter Syd er ét af Danmarks største vand- og spildevandsselskaber. Hos os bliver du del af et fællesskab, der arbejder for at sikre det livsvigtige vand både hjemme og i naturen, i Danmark og i udlandet – og gøre det på en måde, der holder vand langt ud i fremtiden.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at VandCenter Syd A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 13 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


VandCenter Syd A/S

Vandværksvej 7, 5000 Odense C

VandCenter Syd beskytter grundvandet og sikrer rent drikkevand. Vi tager os af spildevandet og er med til at skabe sunde vandmiljøer. Vi tager hånd om regnvandet og er med til at forme fremtidens grønne byer.​ Vi er et aktieselskab ejet af Odense Kommune og Nordfyns Kommune med hhv. 89 og 11 procent af aktierne

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2713598//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.