Analysekonsulent til økonomiske analyser og projekter
Silkeborg Kommune
Har du lyst til at arbejde med økonomiske analyser og større projekter i en vækstkommune med høje ambitioner?
I Silkeborg Kommune har vi netop gennemført en organisationsændring, hvor vi har samlet kommunens økonomiopgaver i en ny fælles økonomienhed. Formålet er at sikre kompetent og effektiv økonomistyring og at styrke koncernperspektivet på tværs af organisationen. Økonomienheden består af to sektioner: Koncernøkonomi og Driftsøkonomi.
I Koncernøkonomi løser vi opgaver på koncernniveau for byråd, fagudvalg, direktion, chefer med flere. Vi koordinerer budgetprocesser og budgetopfølgninger, udarbejder årsregnskab, økonomiske analyser og prognoser og er projektledere på en række økonomirelaterede analyser og udviklingsopgaver.
I Koncernøkonomi søger vi en dygtig og ambitiøs kollega til teamet ”Analyse og Kapacitet”.
Opgaverne i Analyse og Kapacitet har fokus på økonomiske analyser, økonomistyring samt projekter, der understøtter økonomistyringen i hele organisationen. Herudover udarbejder teamet prognoser for befolkningsudvikling og kapacitetsbehov på de store velfærdsområder og arbejder med dataunderstøttelse (BI) på koncernniveau.
Dine opgaver kommer til at omhandle økonomiske analyser og økonomistyring. Samtidig vil du skulle lede og deltage i projekter på tværs af hele organisationen, så vi udvikler vores styringspraksis. Du skal kunne løfte blikket og tænke i løsninger, der understøtter koncernperspektivet.
Vi er på udkig efter en kollega som:
- har økonomisk indsigt og forståelse for tal og data
- kan analysere en ny problemstilling og præsentere pointerne præcist
- er god til at lede og koordinere økonomirelaterede projekter og processer
- har personlig gennemslagskraft og tænker strategisk
- er en god holdspiller i et arbejdsfællesskab, hvor vi er ambitiøse og har tillid til og drager omsorg for hinanden
Vi søger en kollega med en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse som f.eks. cand.scient.pol., cand.oecon. eller lignende.
Det er en fordel, hvis du har nogle års erfaring med kommunal økonomistyring og erfaring med at drive processer og projekter i en politisk ledet organisation.
Vi kan tilbyde et spændende job med en central placering i en vækstkommune i rivende udvikling. Der er et højt fagligt niveau og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat 1. marts 2025.
Lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation på baggrund af gældende overenskomst og dine kvalifikationer.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder for Koncernøkonomi Søren Vestergaard på tlf. 2148 2715.
Ansøgningsfrist søndag 19. januar 2025. Første samtale forventes afholdt tirsdag 21. januar 2025, mens en eventuel anden samtale afholdes mandag 27. januar 2025.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Afdeling: Analyse- og Udviklingscenter
Ansøgningsfrist: 19 January 2025
Placering: Søvej 1, 8600, Silkeborg, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: