Introduktionsstillinger i intern medicin ved Afdeling for Blodsygdomme, CKO, Rigshospitalet
Region Hovedstaden
2 introduktionsstillinger i intern medicin med 12 måneders ansættelse ved Afdeling for Blodsygdomme Rigshospitalet er ledige til besættelse pr. 1. marts 2025
Hvem er vi?
Afdeling for Blodsygdomme hører under Center for Kræft og Organsygdomme (CKO) Rigshospitalet og modtager patienter fra hele Region Hovedstaden. Afdeling for Blodsygdomme er en hæmatologisk specialafdeling med landsdelsfunktion for hæmatologi og dækker Danmark øst for Storebælt samt Færøerne og Grønland. Afdeling for Blodsygdomme Rigshospitalet dækker desuden hele Region Hovedstadens optageområde for blodsygdomme.
Hæmatologiske patienter har ofte, udover den hæmatologiske sygdom, flere intern medicinske problemstillinger, både som følge af den hæmatologiske sygdom og behandling men ofte også komorbiditet, så der er rig mulighed for at stifte bekendtskab med en bred vifte af intern medicinske lidelser.
Afdelingen er opdelt i fire teams – et lymfom, et myeloidt, et myelomatose og et allogen transplantationsteam. Afdelingen består af to sengeafsnit fordelt på 2 etager med plads til ca 35 patienter samt et hæmatologisk modtageafsnit, hvor alle hæmatologiske akutte patienter vurderes i dagstiden.
Desuden findes teamopdelte ambulatorier, som varetager behandlinger, kontroller, udredning af nyhenviste patienter samt daghospitalsfunktioner.
Afdeling for Blodsygdomme deltager i nationale og internationale kliniske protokoller, hvorfor det vil være muligt at stifte bekendtskab med klinisk forskning. Afdelingen har landsfunktion for allogen stamcelletransplantation. Afdelingen dækker alle aspekter af diagnostik og behandling af blodsygdomme inkl. hæmofili og trombose.
Der er til afdelingen knyttet særdeles aktive forskergrupper vedrørende klinisk og eksperimentel forskning. Afdelingen har eget laboratorium til varetagelse af specialiseret hæmatologisk diagnostik, udvikling og forskning. Afdelingen er også hjemsted for Videncenter for Hæmoglobinsygdomme.
Afdelingen har et omfattende program for systematisk undervisning i blodsygdomme og relaterede emner af intern medicinsk interesse.
Afdelingen deltager i både den præ- og postgraduate lægelige uddannelse.
Vi kan tilbyde dig
- Ansættelse pr. 1. marts 2025 i en 12 måneders introduktionsstilling
- Ansættelse i en afdeling med mange spændende hæmatologiske og intern medicinske problemstillinger og forskning
Vi forventer af dig
- At du har interesse/erfaring indenfor intern medicin og har lyst til at prøve kræfter med det hæmatologiske speciale
- At du er aktiv og engageret i såvel fag som patienter
- At du bidrager positivt til det tværfaglige samarbejde
Dine arbejdsopgaver
- Du indplaceres som forvagt. Forvagten er 9-skiftet tilrettelagt i 2-holds drift på hverdage og vagt fra kl. 15-09.00 i weekender og helligdage. Vagtholdet består af 2 læger i forvagt og 2 læger i bagvagt.
- I dagtiden vil du desuden deltage i den daglige stuegang i sengeafsnittene samt se nyhenviste patienter i udredningsafsnittet.
Uddannelsesansvarlig Overlæge, Mette Borg Clausen, [email protected], 35453715
Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingerne.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Yngre Læger.
Ansøgningsfrist 12. januar 2025.
Samtaler afholdes torsdag 23. januar 2025
Afdeling:
Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: