Engageret og alsidig voksenaktiveringsmedarbejder til Center Holmegård
Røde Kors
Vil du gøre en forskel for en gruppe mennesker i en svær livssituation? Vi søger en kollega, som brænder for at skabe inkluderende og trygge rammer for syriske asylansøgere på Center Holmegård – gennem en kombineret funktion som frivillighedskoordinator og voksenaktiveringsmedarbejder.
Som følge af de seneste politiske tiltag i kølvandet på begivenhederne i Syrien har udlændingemyndighederne besluttet, at alle asylsager for personer fra Syrien sættes i bero. Derfor genåbner vi center Holmegård til indkvartering af asylansøgere fra Syrien, i første omgang enlige, familier uden børn og familier med småbørn i førskolealderen.
Foreløbigt genåbner centret i en tidsbegrænset periode til udgangen af april 2025, dog med mulighed for forlængelse, afhængig af udviklingen i de politiske beslutninger vedrørende denne gruppe af asylansøgere.
Om opgaven
Opgaven er forankret i asylafdelingens strategiske mål om at inddrage asylansøgere som en vigtig resurse i aktiviteter og opgaver på centret.
Som voksenaktiveringsmedarbejder vil du få ansvar for at igangsætte og facilitere meningsfulde aktiviteter og styrke den pædagogiske indsats på centret. Din opgave er at skabe en tryg og udviklende hverdag for beboerne. Her er et udpluk af konkrete opgaver i stillingen:
- Planlægge, koordinere og afholde aktiveringsforløb og aktiviteter for beboerne – sammen med beboerne
- Sikre løbende opfølgning og dokumentation
- Udvikle og vedligeholde trygge og inkluderende rammer for aktiviteter
- Være kontaktperson for centrets socialkoordinator i forhold til bekymringer omkring beboere
- Indkøb til aktiviteter og budgettering
- Fungere som praktikvært for beboerne og understøtte deres læringsproces
Som frivillighedskoordinator bliver din opgave at:
- Opbygge, koordinere og udvikle frivillige indsatser i og uden for centret – med aktiv inddragelse af beboere
- Rådgive og vejlede andre faggrupper på centret om den frivillige indsats
- Rekruttere nye frivillige, holde informationsmøder og undervise på kurser
- Samarbejde med eksterne aktører og administrere centrets frivilligbudget
Dét søger vi i dig
Du har relevant uddannelse inden for social pædagogik eller lignende og erfaring fra socialt eller integrationsarbejde med udsatte grupper i et multikulturelt miljø. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Kan skabe tillid og tryghed i mødet med beboerne og er samtidigt stærk i konflikthåndtering
- Kan navigere i en mangfoldig kontekst
- Struktureret tilgang til opgaveløsningen
- Vant til at arbejde med budgetter
- Dygtig kommunikator, der formidler klart og tydeligt og samtidig forstår andre perspektiver
- Har styr på det skriftlige sprog grundet dokumentationsarbejde
- Taler engelsk på samtaleniveau. Kendskab til arabisk vil være en fordel i stillingen.
- Gode digitale kompetencer, herunder evne til at navigere i forskellige it-systemer
Hos os får du et meningsfyldt arbejde på arbejdsplads med et stærkt humanitært værdigrundlag. Du vil have rig mulighed for personlig og fagligudvikling, tværfagligt samarbejde og et kollegialt fællesskab, hvor vi sammen gør en forskel for vores medmennesker – hver dag.
Læs mere om Røde Kors asylafdeling her.
Generelle ansættelsesvilkår: Du bliver ansat efter overenskomst med HK/SL (staten)
Arbejdstid: 37 timer om ugen, men kombinerede dag-og aftenvagter.
Kørekort: Nødvendigt
Tiltrædelse: Snarest muligt efter nærmere aftale
Arbejdssted: Gulstavvej 7, 5935 Bagenkop
Referencer: Ved tilbud om ansættelse indhenter vi børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest
Sådan søger du
Du skal søge stillingen online via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt [email protected]
Ansøgningsfrist: Søg hurtigst muligt og senest 12. januar 2025
Yderligere oplysninger: Vi har ekstraordinært travlt med opstart af centret, og centerleder Ulrik Pihl kan i et begrænset omfang besvare henvendelser på mail [email protected]
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt løbende og umiddelbart efter udløb af ansøgningsfristen
Ræk ud og vær med til at skabe et trygt og meningsfuldt ophold på centret for disse mennesker, som går en mere usikker tid i møde!
Afdeling:
Lokation: Gulstavvej 7, 5935 Bagenkop
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: