Systemadministrator
IBC - International Business College
Vi er i gang med at redefinere og reorganisere arbejdsopgaverne i vores it-afdeling og er derfor på udkig efter en ny medarbejder til vores itService system-team, der med et smil hjælper med at knuse dagligdagens IT-problemer. Opgaver der ud over de faglige opgaver, især også består i at skabe og fastholde gode relationer til organisationen og forretningen ved aktivt at holde tæt kontakt med mange forskellige interessenter både internt og eksternt. Det er dermed også en stor fordel, hvis du som person er udadvendt og trives i en hverdag, hvor der ikke er to dage der er ens.
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med end-to-end optimering, udvikling og automatisering af arbejdsprocesser i et komplekst it miljø og brænder for at arbejde med udvikling og implementering af ny teknologi som fx AI løsninger for at løse dagligdagens udfordringer. Du arbejder selvstændigt og resultatorienteret for at nå i mål med dine opgaver og du brænder for IT og digitalisering og sætter en ære i at overholde deadlines og aftaler, for at hjælpe med at spille dine kolleger gode. Du har udpræget sans for at skabe gode kvalitetsløsninger som kræver mindst muligt vedligehold. Vi lægger stor vægt på, at du er mødestabil og har en positiv indstilling til det at gå på arbejde og møde og arbejde sammen med mange forskellige kolleger i hverdagen. Du brænder for at hjælpe andre og derfor falder det dig helt naturligt at levere en høj kvalitet i din opgaveløsning og yde en rigtig god service. Du er som menneske meget nysgerrig og har et højt drive og en iboende motivation til at lære nyt, men samtidig er du ikke bange for at spørge om hjælp eller at tilbyde din hjælp når dette er påkrævet. Som person tager du ansvar, har en pragmatisk tilgang til opgaver, men samtidig respektfuld og har et holistisk mindset.
Vi forventer, at du som systemadministrator på IBC :
- er uddannet datamatiker, it-teknolog, datalog eller alternativt datatekniker med særlig interesse for automatisering og organisation
- har erfaring med automatisering af processer og drift af enterprise systemer
- møder til tiden og er engageret, omhyggelig, ansvarsbevidst og selvstændig
- taler og kommunikerer sikkert og positivt med et smil på både dansk og engelsk
- sætter pris på et godt grin.
Om os
Der er en uformel omgangstone, et godt samarbejde på tværs af både faggrupper og organisatoriske enheder og der er en vilje til at gøre en fælles indsats for at løse opgaverne bedst muligt. Der er frihed under ansvar og stor fleksibilitet i hverdagen til at få arbejde og familie til at hænge sammen og gå op i en højere enhed. Du kommer til at indgå i en afdeling der er organiseret i to teams, et support-team og et system-team. Du får nogle dygtige kollegaer, der alle vil udfordre dig og bidrage til din læring.
Du kommer bl.a. til at arbejde med:
- at administrere og videreudvikle organisatoriske it-processer og automatisering af disse
- at kvalificere, udvikle og implementere AI-teknologi på tværs i organisationen
- at være teknisk ansvarlig for et bredt udvalg af infrastruktur-applikationer, f.eks. M365 Power platformen, BluePrism, Entra, SQL, PowerBI m.m
- at sikre drift og løbende opgradering og vedligehold af interne og eksterne systemer
- implementering af it-sikkerhedsinitiativer
- både deltage i og være projektleder på tværgående IT-projekter.
It-installationen
IBCs it-installation omfatter en lang række cloudservices, outsourcede tjenester og ca. 180 on-prem vm-servere. Vi har ca. 1000 egne arbejdsstationer samt 3200 daglige BYOD enheder, fordelt på 5 lokationer. Installationen er hovedsageligt baseret på Microsofts produkter, VMware samt en række open source systemer. Vores 5 lokationer er alle direkte forbundet til driftscentret i Kolding.
Ansættelsesforhold
På IBC ønsker vi, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og vi ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund. Stillingsbetegnelsen for jobbet er systemadministrator og er en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer/uge. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst. Der kan i forbindelse med ansættelsessamtalerne blive brugt case og test. Forud for en evt. ansættelse vil der blive indhentet straffeattest og evt. anmodet om referencer fra tidligere ansættelser, hvis dette er relevant.
Ansættelsessted
Dit primære arbejdssted vil være på IBC Kolding (Tvedvej 7, 6000 Kolding).
Arbejde på vores andre afdelinger i Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Fredericia vil jævnligt forekomme i samarbejde med kollegerne i både system- og supportteamet, hvilket forudsætter kørekort og egen bil.
Samtaler og proces
Relevante kandidater vil løbende blive indkaldt til samtale og processen forventes at være afsluttet senest 1. marts 2025
Afdeling: KITSAnsøgningsfrist: 09 February 2025Placering: Tvedvej 7, 6000, Kolding
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: