Intern økonomikonsulent
Energinet
Motiveres du af variation og udvikling? Træd ind i en unik rolle, hvor du bliver en vigtig del af Energinets økonomifunktion, der arbejder målrettet for at understøtte den grønne omstilling.
Her får du mulighed for at påtage dig forskellige roller og opgaver på tværs af økonomiområdet, samtidig med at du udvikler en bred forretningsforståelse og skaber værdi i en af Danmarks mest spændende virksomheder.
Bliv en del af et stærkt økonomiteam
Du træder ind i Energinets område for økonomistyring, som består af seks afdelinger:
- Projekt Risk Management
- To afdelinger for projektøkonomi
- To afdelinger for driftsøkonomi
- Styring & Analyse
Her bliver du en del af vores projektøkonomiafdeling i Fredericia, hvor 13 dygtige projekt-
økonomer og controllere sikrer økonomisk overblik og sparring på Energinets store anlægsprojekter inden for el og gas. Afdelingen er kendetegnet ved en samarbejdende
kultur, har et godt sammenhold og hjælper hinanden med at finde løsninger.
”Vi har et tæt samarbejde og hjælper hinanden med at finde løsninger – det skaber høj faglighed, gode resultater og en god arbejdsplads,” siger Rikke Nymark, afdelingsleder for projektøkonomi.
Varierende opgaver og ansvar på tværs af økonomiområdet
Som intern økonomikonsulent bliver du en vigtig medspiller i Energinets økonomiområde, hvor din rolle spænder bredt og udvikler sig i takt med virksomhedens behov. Du starter i projekt-
økonomi, hvor du i en rolle som projektøkonom arbejder tæt sammen med projektledere og controllere for at sikre, at vores anlægsprojekter styres økonomisk forsvarligt og effektivt. Med tiden roterer du mellem økonomiområdets afdelinger og får indsigt i mange forskellige aspekter af vores arbejde.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- At være økonomisk sparringspartner for projektledere og sikre solid økonomistyring på store anlægsprojekter
- Udarbejdelse af budgetter, økonomiske analyser og rapportering
- Identifikation af forbedringsmuligheder og bidrag til ensretning af økonomistyring på tværs af projekter og driftsområder
Gennem rotation mellem afdelingerne vil du typisk indgå som fuldtidskollega i 6-12 måneder ad gangen, hvilket giver dig mulighed for både at specialisere dig og udvikle en dyb forståelse for helheden i Energinets økonomistyring. I din rotation vil du, ud over projektøkonomi, kunne træde ind i en af de driftsøkonomiske afdelinger som finansiel business partner/controller eller i afdelingen Styring & Analyse, hvor fokus er på analyser og rapportering.
Samarbejdsorienteret økonom, som er klar til at tage et bredere ansvar
Du har en relevant videregående uddannelse inden for økonomi, finans eller lignende og har flere års erfaring i en forretningsorienteret rolle som økonom, business partner eller controller. Din erfaring har givet dig en solid forståelse for økonomistyring, og du har kendskab til SAP eller andet ERP-system. Samtidig er du vant til at arbejde på tværs af organisationen og samarbejde med mange forskellige interessenter.
Du arbejder analytisk og struktureret og evner at se de større sammenhænge i komplekse problemstillinger. Som person er du nysgerrig og trives med variation og forandring i hverdagen. Du tager ansvar for dine opgaver, og du motiveres af at skabe værdi i samarbejde med andre.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest den 15. januar. Vi
inviterer til samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag. Vi holder 1. samtale
online og 2. samtale i Fredericia.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Nymark på
tlf. 2491 7070.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Energinet Koncernøkonomi og Business Support, der understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med ydelser inden for indkøb, compliance, regnskab samt økonomi og Facility Service.
Afdeling:
Lokation: Fredericia
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: