Get latest jobs before others

Senior UX Designer

Ingeniørforeningen, IDA



Vil du være med til at omsætte IDAs vision og strategi til brugervenlige og værdiskabende digitale løsninger? Er du en erfaren UX designer med stærke kompetencer og stor erfaring med at løse komplekse designproblemer på tværs af sider og løsninger? Så læs videre!

IDA er Danmarks største fagforening for ingeniører, cand.scient’er og it-uddannede, og vi er for fjerde gang i træk kåret til Danmarks bedste fagforening. Vi har en ambitiøs vision og strategi, der sætter retningen for vores fortsatte vækst og udvikling. Derfor udvider vi igen afdelingen og søger to erfarne profiler og faglige fyrtårne til at tage vores mange digitale løsninger til nye højder: en UX Designer og en Digital Designer.

Som Senior UX Designer bliver din nærmeste kollega vores nuværende UX Designer, Kari. Sammen understøtter I vores fire udviklingsteams og vores kollegaer i organisationen med UX research og UX design. I vil både være med til at lave UX Design (og research) på nye og eksisterende løsninger, men samtidig også sætte retning for den langsigtede UX-udvikling – og løbende arbejde i retningen af det langsigtede mål. Du vil ligeledes få en vigtig rolle i det kommende arbejde med at designe og løbende forbedre vores product discovery arbejde, så det bedst muligt understøtter vores product delivery arbejde.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Kortlægge nøglebrugerrejser på tværs af alle vores digitale platforme og sikre en sammenkoblet brugerrejse på tværs af vores løsninger – både foran og bag login.
  • Sikre, at vores medlemmer oplever sammenhæng imellem vores produkter (også sammenhæng på tværs af vores forretningsmæssige value streams og medlemsydelser).
  • Bidrage i arbejdet med tilgængelighedsdesign samt design, der konverterer.
  • Dit design bygger på kvalitative og kvantitative indsigter og metrikker og du tør udfordre såvel vores prioritering som vores designvalg, når vi udvikler og vedligeholder digitale løsninger.
  • Skabe sammenhæng mellem vores produkter og forretningsmæssige værdistrømme.
  • Være med til at designe og løbende forbedre en proces for vores product discoveryarbejde og sikre, at det understøtter deliveryarbejdet i afdelingen.
  • Deltage aktivt i vores community of practice på digitalt design, UX og frontendudvikling.
  • Som fagligt fyrtårn sparre og vejlede med bl.a. designkollegaer, product owners og frontendkollegaer.

Vi forestiller os, at du:

  • Er stærk strategisk og har stor erfaring med at løse komplekse designproblemer på tværs af sider og løsninger.
  • Kommer hurtigt fra tanke til handling, så vi får testet vores hypoteser – eksempelvis ved at udvikle prototyper for at teste og validere designs.
  • Har erfaring med at arbejde tæt sammen med Digitale Designere og frontendudviklere.
  • Har erfaring med at arbejde tæt sammen med scrum teams og har været med til at designe product discovery og product delivery-modeller, samt har ledt designprocesser fra start til slut.
  • Er tryg ved ”at stå på skamlen” og en dygtig formidler af faglighed, idéer, fremdriften og aspirationerne.
  • Har naturligvis erfaring med apps og tilgængelighedsdesign.

Som person og kollega er du:

  • En god kollega, der brænder for at levere værdifuld kvalitetssoftware sammen med de mange dygtige og dedikerede kollegaer i IDA.
  • Empatisk, nysgerrig og proaktiv.
  • Fremragende kommunikations- og samarbejdsevner og du er vant til at identificere og involvere relevante kollegaer på tværs af organisationen, så de føler sig engagerede og involverede.
  • Evner at håndtere flere projekter samtidigt. Og balancerer dag-til-dag opgaver med de strategiske designmilepæle, vi også gerne vil nå frem til.
  • Og så er du fagligt sulten og holder dig ligesom vi andre opdateret på ”what’s new and usefull” inden for UX Design, for her i IDA er der plads til og forventning om løbende dygtiggørelse som en del af arbejdstiden.

Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af afdelingen Digital Udvikling, Arkitektur & BI, som blandt andet består af dygtige og dedikerede softwareudviklere, arkitekter, product owners, digitale forretningsudviklere, digitale designere og UXere. Du kan læse mere om os og vores tilgang til arbejdet her: Bliv it-udvikler i IDA | IDA. Vi arbejder agilt (tilpasset scrum model) og sætter en ære i at levere værdifuld kvalitetssoftware meget hyppigt.

Din arbejdstid er 37 timer inkl. frokostpause, og vi tilbyder flekstid og ansættelse efter overenskomst med AC-klubben. På de dage, hvor du møder ind på kontoret på Kalvebod Brygge, bliver du blandt andet mødt af fantastisk vandudsigt, gode kollegaer og en lækker frokostordning.

Ansøgning:
Hvis du kan se dig selv i jobbet og som vores nye kollega, glæder vi os til at læse din ansøgning!

Send din ansøgning og CV senest søndag den 5. januar 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte personaleleder Sandra Mulvad på [email protected] eller 33185518.

Bemærk, at du kun kan søge jobbet via vores rekrutteringssystem. Vi behandler desværre ikke ansøgninger sendt pr. e-mail eller lignende. Vi beder dig også om ikke at indsætte et foto i dit CV for at sikre en bedre og mere fair proces.

IDA opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning

Region:
Region Hovedstaden

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
05-01-2025

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Arbejdssted:
Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

Yderligere oplysninger fås hos:
Sandra Mulvad
Telefon: +45 33185518

Hjemmeside:
http://ida.dk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ingeniørforeningen, IDA



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ingeniørforeningen, IDA

Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

Vi er ca. 245 medarbejdere i IDA. Vi yder kompetent rådgivning og sparring for IDAs godt 125.000 medlemmer. Dermed er vi med til at sikre de bedst mulige vilkår på arbejdsmarkedet for ingeniører og andre højtuddannede med teknisk og naturvidenskabelig baggrund.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2714169//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.