Get latest jobs before others

Vi søger 2 lærere med stærke faglige og relationelle kompetencer

Svendborg Kommune



På Stokkebækskolen er du ikke alene

  • Er du enig i, at børn er fantastiske og de gør det bedste, de kan?
  • Er du en ivrig holdspiller, der vægter et tæt teamsamarbejde?
  • Kan du begejstre vores elever, dine kolleger, forældre og er du selv begejstringsparat?
  • Vil du være med til at styrke vores fællesskaber på Stokkebækskolen?
  • Er du god til klasserumsledelse?

Så er det måske dig, der skal være den næste Stolte Stokkebækker, der gør en markant forskel for vores dejlige elever? De to stillinger er i udgangspunktet placeret på afd. Gudme, hvor 4. til 9.årgang er placeret.

Vi ønsker os lærere, der kan dække flere af følgende linjefag: musik, matematik, dansk, engelsk og fag fra det naturfaglige område. Vi ønsker os også lærere, der er klar til at løfte klasselæreropgaven med energi og engagement. Har du andre spændende kompetencer, så glæder vi os til at høre om dem.

Der er tale om to fastansættelser på fuld tid.

På Stokkebækskolen arbejder vi med at styrke vores fællesskabende læringsmiljø, hvor vi har fokus på at styrke klassefællesskabet, således flere elever har mod på og mulighed for at være deltagende i fællesskabet. Vi har et godt fundament at arbejde ud fra.

Det skal du vide om Stokkebækskolen:
Der er en stærk samarbejdskultur, et udviklingsorienteret personale og vi analyserer og reflekterer over praksis i ProfessionelleLæringsFællesskaber

Vi har tillid til hinanden og er nysgerrige på egen og andres praksis, så dørene står åbne indtil alle på Stokkebækskolen.

Det langsigtede arbejde med at skabe mangfoldige læringsmiljøer er godt i gang. Vi engagerer os alle i at skabe en skole, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte. Vi laver skole til de børn, vi har.

Skolebestyrelsen er engageret og der er et stærkt samarbejde omkring den fortsatte udvikling af skolen.

Vi arbejder værdibaseret og skolens værdier er: Faglig ansvarlighed, Livsmod, Fællesskab og Gode relationer

Stokkebækskolen er en skole med 3 afdelinger. 0.-3.klasse er på afd. Hesselager og afd. Gudbjerg. 4.-9.klasse er på afd. Gudme. Vi er 445 elever og 45 ansatte

Om Svendborg Kommune:
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Løn og ansættelse:
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Der henvises til skolens hjemmeside: www.stokkebaekskolen.aula.dk

Vi opfordrer til, at du kommer på besøg. Kontakt skoleleder, Søren Hansen, tlf. 29375418, eller afdelingsleder, Dorthe Hena Mikkelsen, tlf. 20469683 for at aftale tid og for yderligere oplysninger om stillingen.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest inden ansættelse.

Ansøgningsfrist/Ansættelsessamtaler/Tiltrædelse:
Ansøgningsfrist: D.19. januar 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt snarest muligt herefter.

Forventet tiltrædelse 1.marts 2025.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Afdeling: Stokkebækskolen

Ansøgningsfrist: 19 January 2025

Placering: Storkehavevej, 9, 5884, Gudme

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Svendborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 19 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Svendborg Kommune

Ramsherred 5, 5700 Svendborg

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2714262//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.