Get latest jobs before others

Faglig leder i Sundhedsplejen

Kolding Kommune



Arbejdssted: Sundhedsplejen

Arbejdstid: Fuldtid

Ansættelsestidspunkt: 1. marts 2025

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med en ledende og koordinerende funktion, hvor du i samarbejde med din øverste leder for sundhedsplejen arbejder for at bevare den bedste sundhedspleje i Danmark? Jeg søger en engageret faglig leder, der igennem fokus på kerneopgaven, udvikling, struktur, samarbejde på tværs, udfordringer i fællesskab og idégenerering kan indgå i et team, der sikrer ledelse tæt på.

Sundhedsplejen i Kolding Kommune
Sundhedsplejen har 27 medarbejdere med både sundhedsplejersker, en koordinator for vores tilbud Glade Børn, en kommende faglig leder, en administrativ medarbejder og en øverste leder af sundhedsplejen. Vi er organiseret i fire mindre teams for at sikre der er tid og rum for sparring og faglige drøftelser. Vi prioriterer de faglige drøftelser og vidensdeling, på tværs, højt og har sat rammen for at sikre at det lykkes.

Vi har i Sundhedsplejen en lang række forskellige tilbud til forældre, som tager udgangspunkt i, at vi styrker forældre og børn til selv at varetage deres udvikling og sundhed. Vores indsats sker altid med udgangspunkt i den enkelte families egne ressourcer og muligheder.

I sundhedsplejen har vi implementeret Ligevægt. Oprindelig blev Ligevægt udviklet til at hjælpe de familier hvor mad, krop og vægt fylder uhensigtsmæssigt meget. I dag er Ligevægt blevet en sundhedsfremmende tilgang til børn og forældre, hvor fokus på familiernes ”første sten på vejen”, og årsagen bag barnets adfærd, er afgørende for den støtte, der skal gives

Herudover har vi en række forskellige forløb, der blandt andet indeholder Ammerådgivning, efterfødselsreaktionsgrupper, Motorikværksted– et motoriktilbud til børn og deres forældre, Babytræf – et åbent hus tilbud til forældre med fokus på søvn og overgangen fra mælk til familiens mad, Fars legestue, et særligt tilbud til forældre med præmature børn, Glade Børn – et vejledningsforløb til forældre med børn fra 1½ - 5 år. Sammen med PPR kan vi tilbyde forældre et forløb i ”Stærk fra start”, en forebyggende indsats til forældre og børn. Derudover er vi lige nu i en meget spændende proces med at få skabt rammerne og indholdet for et kommende familiehus, som sundhedsplejen i Kolding bliver en stor del af.

Sundhedsplejen er organiseret i Børne- og Uddannelsesforvaltningen, og vi bor i Sundhedscenter Kolding.

Du kan læse mere om vores fælles børne- og ungesyn på vores hjemmeside:

www.kolding.dk/p/Politik/Politikker%20og%20strategier/F/faelles_boerne-_og_ungesyn_2022.pdf

Dine opgaver
Helikopter arbejde: Du skal kunne samle tendenser fra sundhedsplejerskernes hverdag og bringe disse i spil i ledelsesrummet, så kursen kan justeres i den ene eller anden retning, samtidig med at du formidler retning tilbage i grupperne. Du skal sammen med leder se analytisk og strategisk på de næste skridt på vejen og være åben for nye perspektiver og ikke være bange for at udfordre ”plejer”.

Primær for medarbejdergrupper: Du vil have de daglige sparringer med fokus på faglig udvikling, trivsel, deltagelse på gruppemøder, facilitering af processer, deling af viden frem og tilbage og mange andre spændende og uforudsigelige opgaver.

Arbejdsgrupper: Du bliver ansvarlig facilitator for forskellige arbejdsgrupper, og her er du ansvarlig for at den enkelte arbejdsgruppe og sundhedsplejerske får muligheden for at engagere sig i beslutningen og den strategiske tænkning ind i udviklingen og driften.

Mødedeltagelse: Du vil indgå i team med øverste leder af sundhedsplejen. Det aftales nærmere hvilke arbejdsgrupper og møder der deltages i.

Din Profil:
Uddannelse: Det er en fordel, at du er uddannet sundhedsplejerske med en overbygning i ledelse og har viden om facilitering af processer, b.la. at du kan arbejde med aktionsforskning og tage styring og ledelse ind i det.

Mindset: Du skal kunne se dig selv arbejde med en individuel tilgang til familierne ud fra borgerens centrum, have en anerkendende og sundhedspædagogisk ligevægtstilgang og kende til ACT coaching.

Holdspiller: Du ser dig selv som en holdspiller og kan se dig selv indgå i et team med leder af sundhedsplejen og indgå i et fællesskab med administrativ medarbejder.

Varieret hverdag: Du trives i en varieret hverdag med forskelligartede opgaver, og du har en lyst til at være med til at præge det fortsatte positive arbejdsmiljø.

Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Leder af sundhedsplejen Maria-Louise Bergmann tlf. 24925424

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist: 2. januar 2025

Ansættelsessamtaler: 9. januar 2025

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Afdeling:

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Kolding Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Kolding Kommune

Nytorv 11, 6000 Kolding

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2714271//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.