Engageret HR-konsulent til HR Operations
Sund & Bælt
Er du en engageret teamplayer, der sætter en ære i høj faglighed, service og kvalitet – og motiveres du af at gøre en forskel for vores kolleger i Sund & Bælt, så er det dig vi søger.
Vi har behov for en barselsvikar til vores HR Operations team, som kan starte snarest og være hos os frem til udgangen af 2025.
Om jobbet
Vi har brug for en kollega som er godt kendt med at arbejde i en HR-funktion, hvor opgaverne er forskellige og hverdagen varierer, hvor det til tider går stærkt, og vi skal kunne navigere og prioritere.
Opgaverne i HRO spænder bredt, fra:
- Udfærdigelse af kontrakter og tillæg
- Rapportering af HR-data
- Refusion på Virk.dk
- Administration af personalegoder
- Vedligeholdelse af Håndbog og HR-sider på Intranet
- Pre- On- og Off-boarding processer
- Introdag
- Administrative opgaver ifm. Interne uddannelser
Og som altid i vores funktion, håndtering af organisationens mange forskellige spørgsmål og behov.
Om dig
Du trives med driftsopgaver og lægger vægt på service, rådgivning og vejledning, og kan kommunikere til alle niveauer, gerne også på engelsk.
Det er vigtigt at du har erfaring i at arbejde med:
- HR-systemer, gerne Emply
- Ansættelses flow
- Kontrakter, tillæg og fratrædelser
- Håndbøger og Intranet
- HR data og nøgletal
Hvem er vi
Vi er et lille team med fagligt dygtige kolleger, som brænder for at hjælpe vores ansatte og yde den bedste service hver dag. Vi er en del af People & Organisation, som omfatter HR Business Partner, Facility Management og HR Operations, samlet er vi ca. 40 dedikerede medarbejdere, som hver dag gør deres ypperste for at hjælpe organisationen.
Attraktive ansættelsesforhold
Vi tilbyder en lønpakke efter kvalifikationer, sundhedsforsikring, tandforsikring og andre, relevante personalegoder, så som god kantineordning, medarbejder BroBizz og gode udviklingsmuligheder. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, så arbejdsliv og privatliv kan hænge godt sammen. Sund & Bælt lægger vægt på at, være en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.
Dit primære arbejdssted vil være på vores kontor i København, Vester Søgade 10, beliggende centralt nær Vesterport station.
Ansøgning
Vi ønsker ikke at modtage en ansøgning, men blot dit CV ved at følge nedenstående link. I toppen af dit CV må du gerne på 3-5 linjer beskrive, hvad du har af relevant baggrund for jobbet.
Alle henvendelser behandles naturligvis med fuld diskretion.
Du kan læse mere om Sund & Bælt og vores projekter på: www.sundogbaelt.dk
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Med mere end 20 års erfaring har vi høstet særlig viden om finansiering, anlæg, drift og udvikling af brugerbetalt infrastrukturanlæg, og vores ambition er at dele vores viden og digitale løsninger globalt. Sund & Bælt driver herudover automatiske betalingsløsninger med Bizz og nummerplade, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Nummerpladeteknologien bruges også til kontrol af miljøzoner i Danmarks største byer. Vi har en vision om at være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa
Afdeling: HR Operations
Ansøgningsfrist: 17 January 2025
Placering: VS / Vester Søgade 10, 1601, København V
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: